Afskaf affaldsbegrebet og red fremtidens ressourcer

Vi ved altså meget lidt om noget, når vi blot ved, at det er affald. Vi ved kun, at det ikke kan bruges og kommer fra en sammenhæng, hvor man helst var fri for det. Derfor kan man heller ikke forstå affald ved alene at tænke over affald eller lægge en plan for, hvad man skal stille op med affald ved alene at tænke på affald. For affald er en form for vrangside af vores verden, det negative, på samme måde som ekskrementer er den anden side af historien om vores mad.

Tor Nørretranders
Forfatter

Affald er en historisk parentes. Det er påstanden fra Tor Nørretranders i en ny bog, der med titlen "Afskaf Affald" opfordrer politikere og aktører til at skille sig af med den forældede tilgang til affaldets rolle og betydning i det moderne samfund.

Bogen, som er blevet til efter bestilling fra Renosam og udgives på brancheorganisationens eget forlag, lanceres som et såkaldt fremtidsskrift, der med afsæt 25 år frem i tiden forsøger at forklare, hvordan vi er nået frem til en verden, hvor begrebet affald har en markant anden betydning end i dag.

"Jeg kan kun gisne om, at der inden for det næste årti kommer til at ske kæmpestore forandringer på det her område. Det er guld og ikke lort, vi sidder på. Det er forandring af perceptionen, som vi alle sammen skal frem til. Og der er ingen tvivl om, at det ender sådan. Det kommer bare til at tage frygtelig lang tid, hvis der ikke er nogen, der tør gå foran," fortæller forfatter Tor Nørretranders i et interview med Altinget | Teknik.

Nørretranders har haft affaldsdiskussionen tæt på kroppen, efter at han tog fat på ressourcediskussionen i Civilisation 2.0 fra 2007. Ligeledes har han holdt en del foredrag om affald i tidens løb. Afsættet for kritikken af den stående affaldshåndtering er vugge til vugge-princippet om, at produkter bør vurderes ud fra deres samlede livscyklus, hvilket markant forøger incitamentet for bæredygtige investeringer.

Brug affaldets ressourcer
I "Afskaf Affald" spiller teorien om antroposfæren - eller menneskesfæren - en central rolle. Teorien kigger på forholdet mellem naturskabte og menneskeskabte strømme, samt hvad det betyder for Jordens evne til at håndtere de ændringer, som vi byder den.

"Mennesker sender 10 gange så meget kulstof, 100 gange så meget fosfor og 650 gange så meget jern gennem miljøet, som naturen selv gør. Det helt afgørende ved tallene er imidlertid, at mennesker er årsag til en meget mindre energistrøm end naturen. Vi omsætter i dette tilfælde en procent af den naturlige strøm gennem miljøet. Der er derfor virkelig meget energi at hente," skriver han som argument for, at affald fremover bør bruges til udvinding af ressourcer snarere end via afbrænding at producere energi.

Bogen tager altså afsæt i år 2036, hvor den fiktive bevægelse Skraldemandsbevægelsen har haft held med at omdanne Danmark til et samfund, der i langt højere grad end i dag interesser sig for begreber som kildesortering og urban mining. En bevægelse, der i øvrigt føres an af Noma-kokken Rene Redzepi, der allerede i dag lægger stor vægt på lokalt producerede råvarer.

"Affaldsudfordringen tvinger os til at indse, at affaldshierarkiet er misvisende. Den rigtige strategi går ikke nødvendigvis ud på allerhelst at undgå at lave affald. Den går ud på at lave affald sådan, at det kan genbruges i en strøm af materialer, der ikke forurener," skriver forfatteren og fortsætter:

Afbrænding nødløsning
"Afbrænding er og bliver en nødløsning, fordi vi mister materialet, men måske bevarer energien. Deponi på lossepladser er en dårlig løsning, fordi man skal holde øje med det i mange generationer frem."

Tor Nørretranders noterer sig, at den nye regering deler visionen om en affaldsfri fremtid. Og selv om han ikke mener, at politiske beslutninger alene gør forskellen - det kræver en mentalitetsændringer hos borgerne - er der alligevel brug for politisk handling.

"Alt det kan en regering ikke gøre for os. Men den kan stritte mindre imod. Og den kan hjælpe til at gøre tingene mere gennemskuelige, så de skjulte økonomiske og økologiske omkostninger ved vores nuværende forbrug bliver blotlagt. Den kan hjælpe ved at støtte de nye initiativer til selvorganiseret energiforsyning, genbrug og madforsyning, der vokser frem. Den kan hjælpe ved at skrotte alle de uigennemskuelige støtteordninger til energiselskaberne, som under dække af klimavenlige etiketter som CO2-kvoter og elafgifter rundforvirrer forbrugerne og gør os handlingslammede," pointerer han.

Renosam, der har bestilt bogen i anledning af sit 25 års jubilæum, bakker op om bogens budskab, selv om Nørretranders har haft frie hænder til at skrive som ønsket.

"Vi køber fuldt og helt ind på den politiske vision om at skabe et genanvendelsessamfund. Den potentielle ressourcekrise, som vi står over for, kan blive meget alvorlig," siger direktør i Renosam, Jacob Simonsen.

Renosam: Man kan godt både bevare og brænde
Man skal ellers ikke længere tilbage end december sidste år for at læse en faglig artikel, hvori affaldsbrancheorganisationen argumenterer for, at de danske forbrændingsanlæg, som i dag står uden for CO2-kvotesektoren, bør lægges ind under samme, samtidig med at de konkurrenceforvridende afgifter på affaldsforbrænding bør afskaffes. Det ville, argumenterer Renosam, skaffe Danmark indtjeninger på flere hundrede millioner kroner.

"Jeg mener godt, at man kan mene begge dele. Den ene diskussion handler om, hvordan vi på sigt ændrer affaldskulturen, mens det andet har et langt kortere sigte. Meget af det affald, som kommer om 20 år, er jo allerede produceret i dag. Der vil med andre ord mange år frem stadig være affald, som skal brændes af, og her er det vigtigt at sikre danske anlæg bedst mulige konkurrencevilkår," mener Jacob Simonsen.

Det er dog ikke det samme, som at kommunerne skal give fuld los med at investere i nye affaldsforbrændingsanlæg den kommende tid.

"Der er selvfølgelig et gran af sandhed i, at hvis du i dag investerer fire milliarder kroner i et nyt anlæg, så vil du sikre dig, at det altid er fyldt op til sin maksimale kapacitet. Det er derfor fornuftigt, at vi i branchen sætter tommelskruerne på os selv, så vi måske kører med en permanent underkapacitet, som tvinger os til hurtigere at finde brugbare alternativer," vurderer direktøren.

Det er i øvrigt ikke mere end en måned siden, at miljøminister Ida Auken (SF) i et interview med Jyllands-Posten udtalte, at kommunerne fremover skal udvikle ressourcestrategier og ikke affaldsstrategier.

"Jeg vil ikke have en affaldsstrategi. Væk med den. Jeg vil have en ressourcestrategi. Vi skal simpelthen betragte affald som en ressource og have så meget ud af det som muligt. Det var smart at brænde det af i 1990'erne, men nu er det ressourcerne, der bliver vores hovedproblem," sagde miljøministeren mellem jul og nytår.

Målsætningerne for de nye ressourcestrategier ventes ifølge Miljøministeriet at blive udsendt inden sommer.

Fakta: