Dagbog fra Malmö

56,1 procent stemte nej til euroen ved ØMU-valget i Sverige søndag. Kun i Skåne og Stockholm vandt ja-siden. Det svenske valg skal ses i lyset af flere forhold. Vi tog toget til Malmö på valgdagen for at søge en forklaring.

Det er for tidligt at gå med i ØMUen. Det er også for dyrt. Svensk økonomi klarer sig glimrende, mens euro-landende klarer sig dårligt økonomisk. Hvis det går godt om en fire-fem år, så vil jeg med glæde stemme ja.

Jenny
Sælger, 27 år, Malmö
MALMÖ: Kun lidt over en halv time i tog fra København ligger den svenske storby, Malmö. Alt ånder fred og ro, og her er en mærkbar afslappet atmosfære. Det er dagen for valget til ØMUen. Men det virker som enhver anden søndag.

De brede og solbeskinnede strøg i centrum af byen er spækket med fortovscaféer. Alt er rent og pænt; kun et par grønne poser svæver rundt som levn fra lørdagens gæster i Systembolaget.

Gadebilledet er kun ændret af de små pavilloner, ”valstugorna”, der er stillet op på torvene. Her kan man indhente oplysninger om ØMU og euro i form af brochurer. Pavillonerne er tildænget med blomster og lys og plakater, hvor der står ”Anna vi sacknar dig”.

Ja-sigeren
Andrejs på 29 år har boet i Malmö i tre år. Han er lette med dansk statsborgerskab. Han har sit eget enmandsfirma og han underviser i lettisk.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024