DF: Mor fra Tøndersagen skal ikke have lov til at se sine misbrugte døtre

Dokumentation
Christiansborg, den 9. oktober 2007/kkb PRESSEMEDDELELSE Mor fra Tøndersagen skal ikke have lov til at se sine misbrugte døtre Formanden for Folketingets Socialudvalg, Dansk Folkepartis Pia Kristensen, rejser nu på ny Tønder-sagen over for socialminister Karen Jespersen. - Jeg er både overrasket og rystet over, at Børne- og Ungeudvalget i Tønder Kommune har besluttet, at moderen til de misbrugte døtre igen skal have ret til at se dem. Det må være børnenes tarv, der kommer i første række, og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man i Tønder Kommune kan foretage den vurdering at en mor, der selv har tilskyndet til og medvirket i misbrug af den 10-årig pige skal have ret til at se hende igen, siger Pia Kristensen. Pia Kristensen påpeger, at beslutningen måske kan hænge sammen med den arbejdsbyrde, som mange socialrådgivere er belastet af. - I et tilfælde som Tøndersagen må man være meget varsom med igen at give moderen tilladelse til at se sit barn. Spørgsmålet er om barnet, hvis det var voksent, overhovedet ville have kontakt til en mor, der har svigtet så katastrofalt og ladet flere mænd misbruge det. Jeg tror det vil være meget svært at tilgive - og det må i mine øjne være i barnets tarv at være omgivet af kærlige plejeforældre, der kan gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt for at få børnene på ret køl igen, siger Pia Kristensen. Pia Kristensen vil allerede i dag på et møde med socialminister Karen Jespersen rejse sagen. Privat til redaktionen: Pia Kristensen træffes i dag på telefon 33 89 27 25.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024