DF-vælgere mod flere penge til Lomborg
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDF's ledelse har fundet et ledigt standpunkt ved at støtte Lomborg. Men nogle gange er der en grund til, at et standpunkt er ledigt.
Steen Gade (SF)
Formand for Folketingets Miljøudvalg
Blandt alle Folketingets partier er vælgerne imod at fordoble bevillingen til den omstridte klimaskeptiker Bjørn Lomborg. Kravet stammer fra Dansk Folkeparti, men blandt DF's egne vælgere er modstanden overraskende nok endnu større.
Resultatet fremgår af en meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk - og tallene viser, at Dansk Folkepartis ledelse undtagelsesvist er gået helt galt af sine egne vælgeres ønsker i denne sag. Kun 18 procent af DF's vælgere bakker op om gruppeformand Kristian Thulesen Dahls krav om en fordobling af bevillingen til Lomborg på næste finanslov. 55 procent af DF-vælgerne er imod.
Thulesen overrasket
Den usædvanlige modstrid mellem DF-ledelsen og partiets vælgerkorps er så meget desto mere bemærkelsesværdig, fordi Kristian Thulesen Dahl har gjort bevillingen til Lomborg til et meget offensivt og synligt krav i årets finanslovforhandlinger.
Spørgsmål:
Det er blevet foreslået, at klimaskeptikeren Bjørn Lomborg skal have fordoblet sin bevilling på finansloven. Er det efter din mening en god eller dårlig idé at give dobbelt så mange penge til Bjørn Lomborg på den kommende finanslov?
Total | |
En god idé | 23.1 |
En dårlig idé | 53.5 |
Ved ikke | 23.4 |
DF | K | V | S | R | SF | EL | |
En god idé | 18.3 | 30.9 | 31.3 | 17.6 | 28.0 | 20.0 | 5.0 |
En dårlig idé | 54.8 | 42.6 | 43.5 | 58.5 | 60.0 | 58.8 | 95.0 |
Ved ikke | 27.0 | 26.5 | 25.2 | 58.5 | 12.0 | 21.2 | 0.0 |
Undersøgelsen er udført af A&B Analyse for Altinget.dk i perioden 24. - 29. september 2009. Den er baseret på 1125 repræsentativt udvalgte respondenter.
Grafik: Christian Mølgaard