EL-rådgiver: Den grønne trepart er designet til at svigte klimaet, havmiljøet og dyrene
Styrkeforholdene i den grønne trepart er pilskæve, da der ikke er en repræsentant, som har en effektiv CO2-afgift som topprioritet. Det er dårlige nyheder for klimaet, dyrene, havmiljøet og de danske skatteydere, skriver Ludvig Goldschmidt.
Ludvig Goldschmidt
Klima- og fødevarerådgiver (EL)Efter EU-valget venter det vigtigste magtopgør i dansk politik. Desværre tegner det til at ende som en stille fuser i stedet for det grønne brag, der er brug for.
Danmark står i fire kæmpe kriser, som en gennemgribende strukturel omstilling af landbruget er den eneste løsning på.
Først og fremmest er der klimakrisen, som kræver en akut afvikling af CO2e-udledninger hele vejen ned til nulstregen.
Måske man lige med lidt held i sprøjten kan få kastet sig over stregen til 2030-målet på en 70 procents reduktion uden en omstilling af landbruget. Men fra der og til, at Danmark ikke længere udleder flere drivhusgasser, end vi optager, er der ingen vej udenom landbruget, som snart vil stå for omkring halvdelen af de tilbageværende udledninger.
Danmarks over 10 millioner svin laver så meget lort, at de har slået store dele af fiskerierhvervet ihjel.
Ludvig Goldschmidt
Klima- og fødevarerådgiver, Enhedslisten
Dernæst er der havkrisen. Den animalske produktion er svulmet til en størrelse i lille Danmark, som ikke efterlader plads til liv i fjorde og farvande.
Danmarks over 10 millioner svin laver så meget lort, at de har slået store dele af fiskerierhvervet ihjel, sammen med alt andet liv i det vand, som deres gylle i sidste ende skyller ud i.
Den tredje krise er dyrevelfærden i landbruget. Til trods for, at det længe har været ulovligt, halekuperes 95 procent af smågrisene i Danmark stadig.
Dyr lever unødvendigt indespærret med store konsekvenser for dyrenes velbefindende, danskernes sundhed og fødevarekvaliteten. Det er ikke noget tilfælde, at det var i minkbesætninger, der stod stablet ovenpå hinanden i små bure, at der opstod mutationer af covid.
Tre ud af fire kriser bliver overset
Den fjerde krise er arealkrisen. Vi mangler beskyttet natur til at værne om biodiversiteten, plads til opstilling af vedvarende energi og nye skove, der kan optage CO2. Det er kun ved at inddrage store dele af de 60 procent af vores land, der i dag er afsat til landbruget, at vi kan finde pladsen til de ting.
Grønne folk har længe sagt, at kriserne er forbundne. Fordi løsningerne på klima, havmiljøet, dyrevelfærden og biodiversitetskrisen er den samme strukturelle omstilling af landbruget.
Men kloge strateger ville sige, at den der går ind i en forhandling med fire lige store krav, vil ende med ikke at få nogen af dem opfyldt. Og det er netop det, som er ved at ske i den grønne trepart.
Danmarks Naturfredningsforening er ene grønne repræsentant i treparten. De er vel og mærke ikke en klima-, dyrevelfærds- eller fiskeriorganisation. Deres eksistensgrundlag er fredning af danske arealer og altså i sidste ende den fjerde krise.
Det er et klogt valg for regeringen, fordi arealkrisen er den letteste af løse, hvis man ellers tager en stor pose af skatteydernes penge med til bordet.
Danmarks Naturfredningsforening er ene grønne repræsentant i treparten. De er vel og mærke ikke en klima-, dyrevelfærds- eller fiskeriorganisation.
Ludvig Goldschmidt
Klima- og fødevarerådgiver, Enhedslisten
Pilskævt styrkeforhold i treparten
De færreste husker det i dag, men det var Danmarks Naturfredningsforening, der sammen med Landbrug & Fødevarer fandt på den model for frivillige aftaler om udtagning af lavbundsjorde, der har vist sig at være hovedløst ineffektiv.
Det samarbejde giver derfor en strømpil for forventningerne til den grønne trepart:
Staten punger ud til ordninger, der udtager areal og derved forgylder landbruget og tilgodeser Danmarks Naturfredningsforenings kerneopgave.
Var man i tvivl, har præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, selv bekræftet billedet ved forud for forhandlingerne at gøre det klart, at de ingen røde linjer har i forhold til CO2-afgiftens størrelse.
Det er dårlige nyheder for klimaet, dyrene, havmiljøet og de danske skatteydere. For CO2-afgiften er en enestående chance for at løse alle fire kriser med minimale omkostninger for danskerne.
Og, hvis det gøres klogt, også uden et væsentligt tab af arbejdspladser eller dyrere fødevarer i køledisken. Det kan tabes på jorden.
For det første, fordi styrkeforholdene i treparten er pilskæve. For det andet, fordi der ikke er en repræsentant i treparten, der har en effektiv afgift som topprioritet.