Hvem er de nye EU-kommissærer egentlig? Her er deres styrker og svagheder

BRUXELLES: Efter et intenst forløb har EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udpeget sit kommissærhold og uddelt job til hele flokken, der nu kan forberede sig på de kommende høringer i Europa-Parlamentet.

Men hvem er de 26 europæere, der sammen med hende skal udgøre EU-Kommissionen de næste fem år, hvis de bliver godkendt? Hvem er populære og upopulære, risikerer nogle at blive afvist i Parlamentet, og i så fald hvorfor?

Holdet er meget forskellige i alder, forhistorie og holdninger. De kommer fra nord, syd, øst og vest. Nogle har været statsministre, mange har været ministre eller europaparlamentarikere, andre ikke. Der er flere mænd end kvinder, og langt størstedelen af dem ligger til højre for midten politisk. 

Altinget giver dig her et kort oprids af deres baggrund og en lynanalyse af deres individuelle styrker og svagheder. Der er også et par skeletter i skabene, hvis du ser godt efter.

Ursula von der Leyen (65), Tyskland

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Formand for EU-Kommissionen

Baggrund: Tyskeren er genudnævnt efter at have ledet Kommissionen 2019-2024. Von der Leyen er født i Bruxelles, og ud over modersmålet taler hun også flydende engelsk og fransk. Hun er opvokset i en politisk familie, hvor faren var ministerpræsident i den nordvestlige delstat Niedersachsen. Hun er uddannet læge og har bestredet ministerposter i Angela Merkels regeringer som først familieminister (2005), siden socialminister (2009) og til sidst forsvarsminister (2013). 

Styrker: I sin første formandsperiode har Ursula von der Leyen opnået respekt fra de europæiske regeringsledere på grund af sin stærke og synlige ledelse gennem så alvorlige kriser som corona-pandemien og krigen i Ukraine. Hun betragtes også som en dygtig kommunikatør.  

Svagheder: Von der Leyens topstyring har skabt frustration på kommissærholdet. Hun holder sine kort tæt til kroppen. I Europa-Parlamentet må hun gå en vanskelig balancegang mellem sin egen konservative partifamilie og venstrefløjen, hvis stemmer hun også har brug for.

Kaja Kallas (42), Estland

Partigruppe: Renew (liberale)

Job: Ledende næstformand og udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef

Baggrund: Uddannet jurist, medlem af Europa-Parlamentet 2014-2018. I 2021 blev Kallas sit lands første kvindelige statsminister. Hendes far, Siim Kallas, var også statsminister tilbage i 2002 og senere EU-kommissær. Hendes mor og mormor blev deporteret til Sibirien under sovjetregimet, hvilket har givet Kaja Kallas en dyb mistillid til Rusland. Hun var en af de første til at beskrive Putins angreb på Ukraine som et angreb på hele Europa.

Styrker: Kendt og respekteret som en skarp debattør og frygtløs kritiker af Putins krig mod Ukraine. Flere gange har hendes forslag dannet grundlag for vigtige EU-beslutninger om for eksempel fælles indkøb af ammunition, og hun har også foreslået at finansiere EU’s forsvarsindustri via fælles lån. 

Svagheder: Kritikere frygter, at Kallas’ hårde linje overfor Rusland går for vidt, og at det bliver hendes eneste fokus. Som EU’s udenrigschef skal hun også være med til at definere Europas politik overfor andre vigtige dele af verden, hvor hendes position ikke er ret kendt. Det gælder for eksempel Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

Teresa Ribera (55), Spanien 

Partigruppe: S&D (socialdemokrater)

Job: Ledende næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling

Baggrund: Spaniens vice-premierminister og minister for grøn omstilling bliver set som en af de tunge kommissærkandidater. Hun blev kendt i Bruxelles for sin aktive rolle under sidste års spanske EU-formandskab, hvor hun sås som en dygtig og effektiv forhandler på energi- og klimaområdet. Den uddannede jurist har mere end 20 års erfaring i forskellige roller i den spanske centraladministration med særligt fokus på kampen mod klimaforandringer. Hun har også stået i spidsen for den prestigefyldte grønne franske tænketank IDDRI. 

Styrker: Hun er erfaren og respekteret for sit grønne engagement og har blandt andet gjort god figur ved FN’s klimamøder. Hun ses samtidig som den eneste reelt tunge socialdemokrat i den nye EU-Kommission, hvis man ikke tæller slovakiske Maroš Šefčovič, der kommer fra et parti, som socialdemokraterne har sendt ud i kulden. 

Svagheder: Parlamentets største gruppe, EPP, er nervøse ved hendes stærke grønne holdninger. De er heller ikke vilde med hendes modstand mod atomkraft. Samtidig har hun kritiseret sin nye chef, Ursula von der Leyens, grønne linje.

Stéphane Séjourné (39), Frankrig

Partigruppe: Renew (liberale)

Job: Ledende næstformand for velstand og industriel strategi

Baggrund: Efter at Ursula von der Leyen ragede alvorligt uklar med den siddende franske kommissær, Thierry Breton, blev Stéphane Séjourné hevet ind på kommissærholdet i sidste øjeblik. Han har indtil nu været Frankrigs udenrigs- og europaminister. Han trådte sine barne- og ungdomssko hos det franske socialistparti (PS), men i dag ses han som en loyal væbner for den franske præsident, Emmanuel Macron. Han var rådgiver for Macron, allerede inden han lancerede sit En Marche-parti i 2016. Séjourné blev partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2019. Fra 2021 var han leder for den liberale partigruppe Renew i Europa-Parlamentet, indtil han i januar 2024 blev hentet hjem som minister. Privat var han i fem år gift med en anden Macron-profil, nemlig den tidligere franske premierminister Gabriel Attal.

Styrker: Som europaminister og tidligere EU-parlamentariker kommer han med tung EU-viden og et godt netværk. Han er vellidt blandt sine gamle gruppefæller.

Svagheder: Séjourné anses for at være næsten lidt for flink, diplomatisk og diskret. Det står i skærende kontrast til Thierry Breton, som han erstatter, der blev set som en sværvægter og en pitbullterrier. Desuden er hans engelsk ikke prangende.

Raffaele Fitto (55), Italien

Partigruppe: ECR (nationalkonservative)

Job: Ledende næstformand for samhørighedspolitik og reformer

Baggrund: Italiens nationalistiske leder Giorgia Meloni vil gøre sin europaminister til topkommissær. Raffaele Fitto var oprindelig formand for regionsrådet i syditalienske Apulien (Puglia), og han har erfaring i både regional, national og europæisk politik. Han har været medlem af flere forskellige partier fra kristdemokraterne over til Forza Italia og nu Melonis Fratelli d’Italia. Fitto har tidligere været minister for regionalpolitik i en af Berlusconis regeringer, og han har siddet i Europa-Parlamentet to gange. Overbevist pro-europæer i et ellers ret EU-lunkent parti. 

Styrker: Raffaele Fitto er ingen novice, når det kommer til EU. Han ved meget om EU’s samhørighedspolitik og Italiens genopretningsplaner. Fra sin tid i Forza Italia har han et godt forhold til Parlamentets store konservative gruppe, EPP.  

Svagheder: Andre partier i Europa-Parlamentet kan føle sig provokeret af, at en italiensk nationalist får et vigtigt job i Kommissionen. De kan grave i gamle korruptionssager fra Puglia, som Fitto blev dømt og siden frikendt for. De gamle sager forfølger ham.

Henna Virkkunen (52), Finland 

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati

Baggrund: Virkkunen er en respekteret finsk politiker, der har siddet i Europa-Parlamentet siden 2014. Her har hun især markeret sig i industri- og energiudvalget inden for lovgivning om teknologi, industri og transport. Som ung studerede Henna Virkkunen filosofi og journalistik på universitetet, og hun startede sin karriere med at være først journalist og siden kommunikationsrådgiver. Derefter blev hun politiker, og det førte til poster som både undervisningsminister, minister for offentlig forvaltning og transportminister.  

Styrker: Langdistanceløberen Henna Virkkunen har løbet dobbelt maraton, og som politiker er hun også en seriøs, udholdende og dygtig slider. Hun er kendt for at sætte sig meget grundigt ind i de sager, hun beskæftiger sig med.  

Svagheder: Hun er alt andet end populist. Bagsiden af det kan være, at hun ikke går så meget op i den gennemslagskraft, som en politiker også har brug for. Og så har hun ry for at miste tålmodigheden med folk, der efter hendes opfattelse stiller dumme spørgsmål.

Roxana Mînzatu (44), Rumænien

Partigruppe: S&D (socialdemokrater)

Job: Ledende næstformand for mennesker, færdigheder og beredskab

Baggrund: Som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet i juni har Roxana Mînzatu knap nok nået at finde sig til rette i Bruxelles. Selv om hun er ny i EU-hovedstaden, ligger europæisk politik hende dog ikke fjernt. Hun har en kandidatgrad i europæisk integration og har efterfølgende arbejdet med EU-programmer, indtil hun i 2015 blev statssekretær med ansvar for EU-midler og senere minister for samme område. Hun gik allerede som studerende ind i lokalpolitik for de hjemlige socialdemokrater og har også siddet i det nationale parlament.

Styrker: Hun kommer med solid praktisk EU-viden i bagagen, særligt hvad angår håndtering af EU’s regionale pengekasser og støtteprogrammer. 

Svagheder: Hun er ikke en særlig tung kandidat, og hun er ikke engang sin egen regerings førstevalg. I første omgang var det hendes EU-parlamentarikerkollega Victor Negrescu, der skulle af sted. Presset fra kommissionsformanden for at få flere kvinder på holdet blev dog for stort for rumænerne, og nu bliver de belønnet med en uventet post som næstformand.

Magnus Brunner (52), Østrig

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for Indre Anliggender og Migration

Baggrund: Som østrigsk finansminister siden 2021 og medlem af sit lands parlament i 15 år er Magnus Brunner kendt som en finanspolitisk konservativ, der går ind for sparepolitik. Før sin politiske karriere havde Brunner flere direktørjob i den østrigske energisektor, og han har også været politisk direktør for Østrigs føderale sammenslutning af industri-organisationer, det østrigske handelskammer (WKO). Han er uddannet jurist fra universitetet i Innsbruck og fra King’s College i London. 

Styrker: Kommer fra en tung ministerpost i hjemlandet – og fra Østrigs konservative parti ÖVP, som hører til partifamilien EPP, der er Europas største og Ursula von der Leyens egen. Brunner er en erfaren politiker, der betragtes som en sikker hånd.  

Svagheder: Det var mere ventet at se Brunner tage en af de økonomiske poster i den nye Kommission. Sydeuropæiske lande kan være skeptiske over at se ham som ansvarlig for migration og grænsekontrol, områder hvor Østrig er restriktiv.

Hadja Lahbib (54), Belgien

Partigruppe: Renew (liberale)

Job: Kommissær for beredskab, krisestyring og ligestilling

Baggrund: Den tidligere tv-journalist og studievært Lahbib kom ind i feltet i sidste øjeblik, hvor hun overhalede den nuværende belgiske kommissær, Didier Reynders. Hadja Lahbib er et kendt ansigt i hjemlandet, men hun meldte sig først ind i det liberale parti MR, da hun blev udenrigsminister i 2022. Lahbib er datter af algeriske indvandrere, og hun er uddannet som journalist fra Université Libre de Bruxelles (ULB). Hun spillede en nøglerolle i det belgiske EU-formandskab, som netop er afsluttet.

Styrker: Hadja Lahbib er en god kommunikatør, hun er den eneste kommissærkandidat fra en indvandrerfamilie, og så er hun en markant kvinde. Ursula von der Leyen sætter pris på, at Belgien stillede med en kvindelig kandidat. Dem er der nemlig alt for få af.

Svagheder: Hun har meget lidt reel politisk erfaring, og det er ikke alle, der synes, at hun klarede rollen som udenrigsminister under Belgiens EU-formandskab ret godt. Belgiske medier betegner Lahbib som en "klodset" minister, der har haft svært ved at finde balancen i forhold til Mellemøsten og Ukraine.

Dan Jørgensen (49), Danmark

Partigruppe: S&D (socialdemokrater)

Job: Kommissær for energi og boligpolitik

Baggrund: Tidligere medlem af Europa-Parlamentet i næsten et årti (2004-2013), hvor han bl.a. var næstformand i Parlamentets miljøudvalg og en stærk fortaler for forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Fødevareminister i Helle Thorning-Schmidts regering 2013-2015, klima-, energi- og forsyningsminister i Mette Frederiksens første regering 2019-2022, og siden da minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik i den nuværende koalitionsregering. Kendt som klimaets mand.

Styrker: Klare kompetencer og stor erfaring på især det klima- og energipolitiske område, hvor Dan Jørgensen har været dybt involveret i FN’s internationale klimaforhandlinger. God kommunikatør, godt internationalt netværk og erfaring fra Europa-Parlamentet, som skal godkende det nye hold kommissærer.

Svagheder: Trods sin erfaring vil Dan Jørgensen ikke blive betragtet som en lige så "tung" politiker som forgængeren Margrethe Vestager, der kom fra en national position som vicestatsminister. Desuden står socialdemokraterne ikke så stærkt i den nye Kommission, som bliver meget borgerlig og konservativ.

Ekaterina Zaharieva (49), Bulgarien 

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for startups, forskning og innovation

Baggrund: Den tidligere udenrigsminister, justitsminister, regional udviklingsminister og vicepremierminister er uddannet jurist og startede sit professionelle liv som advokat. I 2003 rykkede hun over i centraladministrationen som juridisk rådgiver. Hun gik ind i politik i 2009 i tidligere premierminister Boyko Borissovs konservative GERB-parti. Hun er nu medlem af det bulgarske parlament, hvor hun blandt andet sidder i deres europaudvalg. 

Styrker: Zaharieva har tung ministererfaring, herunder som udenrigsminister, og har vist sit udenrigspolitiske engagement ved blandt andet at have siddet med i Europarådets parlamentariske forsamling. 

Svagheder: Hendes navn sættes i forbindelse med en skandale om ulovligt salg af bulgarske statsborgerskaber til udlændinge. Desuden har kritikere peget på hendes rolle som udenrigsminister i at tillade den såkaldte TurkStream-gasrørledning, som sender russisk gas gennem Bulgarien.

Jozef Síkela (57), Tjekkiet

Partigruppe: Partiløs

Job: Kommissær for internationale partnerskaber (global gateway investeringer)

Baggrund: Industri- og handelsminister i Petr Fialas nationalkonservative regering, om end Síkela selv er partiløs. Tidligere finans- og forretningsmand, blandt andet chef for en privat investeringsbank. Markerede sig som en handlekraftig minister under det tjekkiske EU-formandskab i 2022, hvor han ledede en række rådsmøder om Europas energikrise. 

Styrker: Mange diplomater fra andre medlemslande var imponerede over Síkelas ihærdighed under energikrisen, hvor han mødte op iført en sweatshirt med påskriften "Jeg indkalder så mange energirådsmøder som nødvendigt". Det lykkedes blandt andet at indgå aftaler om koordinerede energibesparelser og gaspriser.

Svagheder: Jozef Síkela havde sammenstød med EU-Kommissionen og Ursula von der Leyen om, hvordan loftet over EU’s gaspriser skulle håndteres. Han har derfor ikke et specielt godt forhold til kommissionsformanden. Tjekkiets regering er nationalkonservativ og opfattes ikke som specielt progressiv.

Jessika Roswall (51), Sverige

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for miljø, vandressourcer og cirkulær økonomi

Baggrund: Roswall er jurist af uddannelse og arbejdede som advokat med strafferet og familieret, før hun i 2010 blev valgt ind i den svenske Riksdagen for det konservative højreparti, Moderaterna. Her har hun beskæftiget sig med forbrugerspørgsmål, og så var hun i to år næstformand i det svenske svar på Europaudvalget. Hun er født i Uppsala og datter af en lærer og en advokat. Efter valget i 2022 blev hun udnævnt til europaminister og blev kort derefter sat til at lede det svenske EU-formandskab, der fandt sted i første halvår af 2023. 

Styrker: Roswall havde som europaminister en central rolle under det svenske formandskab, hvor hun hurtigt fik opbygget et bredt netværk i både Bruxelles og ude i medlemslandene. 

Svagheder: Hun ses som lidt af en politisk letvægter. Til forskel fra mange andre kommissærkandidater har hun ingen stærk profil på noget sagsområde, hvilket kan ligge hende til last, når hun skal udspørges af Parlamentet. Samtidig kan hendes regerings valg af de højrenationalistiske Sverigedemokraterna som støtteparti være en torn i øjet på en del af midter- og venstrefløjsparlamentarikere. 

Wopke Hoekstra (48), Holland

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for klima og grøn vækst

Baggrund: Hollands tidligere udenrigsminister, vicestatsminister og finansminister blev hentet ind for at afløse den markante socialdemokrat Frans Timmermans som klimakommissær sidste år. Det skabte en hel del skepsis, fordi han med en fortid i olieselskabet Shell og det multinationale management-konsulentfirma McKinsey ikke ligefrem havde nogen særlig grøn profil. Siden har Hoekstra sat sig i respekt, blandt andet som EU’s chefforhandler ved FN’s internationale klimakonference COP28 i Dubai. 

Styrker: Den to meter høje, sportsivrige amatør-kickbokser Wopke Hoekstra betragtes som en solid spiller, der kan løfte tunge opgaver og løse komplicerede problemer. "Jeg føler mig mere som en manager end som en professionel politiker," har han udtalt. 

Svagheder: På venstrefløjen og i Sydeuropa er der mistillid til hollænderen. Nogle ser ham stadig som olieindustriens mand. Andre husker, hvordan han som finansminister kraftigt antydede, at de sydeuropæiske eurolande selv var skyld i krisen efter pandemien.

Apostolos Tzitzikostas (45), Grækenland

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for transport og turisme

Baggrund: Guvernør i regionen Centrale Makedonien. Tidligere formand for EU’s Regionsudvalg, der består af lokale og regionale folkevalgte fra de 27 medlemslande. Tzitzikostas er internationalt uddannet fra Georgetown University i Washington, og før sin politiske karriere grundlagde han en mejerivirksomhed i nærheden af Thessaloniki. Han har tidligere været medlem af det græske parlament for de konservative, hvor han betragtes som en repræsentant for partiets højrefløj. Han har også stærke bindinger til den ortodokse kirke. 

Styrker: Tzitzikostas er en mangeårig politiker, som kender EU’s regionalpolitik, han er relativt ung og god til at kommunikere – også på engelsk. Hans kandidatur bliver fremsat af Grækenlands regeringsleder, Kyriákos Mitsotákis, som er en af Ursula von der Leyens vigtigste støtter i Europas konservative partifamilie, EPP.

Svagheder: Kritikere ser guvernøren som en højreekstremist i fåreklæder. Tzitzikostas er en hardliner på immigration, og han har skabt skandale ved at invitere det nynazistiske parti Gyldent Daggry til en officiel parade. Han var også modstander af den diplomatiske aftale, der i 2018 bilagde en årtier lang navnestrid med nabolandet Nordmakedonien. 

Dubravka Šuica (67), Kroatien 

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for Middelhavspolitik

Baggrund: Næstformanden i EU-Kommissionen med ansvar for demokrati og demografisk udvikling vil gerne fortsætte. Šuica var gymnasielærer og skoleleder i 20 år, inden hun blev både mangeårigt parlamentsmedlem og borgmester for sin hjemby Dubrovnik. Siden blev hun medlem af Europa-Parlamentet i årene 2013-2019, hvor hun var kendt som en fortaler for lovlig indvandring som en løsning på Europas demografiske udfordringer. 

Styrker: Kroaten betragtes som en erfaren, pålidelig og relativt diskret kommissær, som Ursula von der Leyen gerne vil beholde i Kommissionen. Dubravka Šuica har ikke skabt de store bølger omkring sin person i sin første kommissærperiode.     

Svagheder: Hvorfor har den tidligere lærer så mange penge, blev der spurgt under Šuicas høring sidste gang. Ud over en formue på over 37 millioner kroner ejer hun tre huse og to lejligheder i Kroatien, en hytte i Bosnien, en yacht og tre biler. Hun peger selv på en arv, men kan ikke rigtig bevise det. Det har ført til korruptionsundersøgelser i hjemlandet. 

Olivér Várhelyi (52) år, Ungarn

Partigruppe: Partiløs

Job: Kommissær for sundhed og dyrevelfærd

Baggrund: Den jurist-uddannede diplomat Várhelyi måtte hentes ind fra sidelinjen i 2019, da Europa-Parlamentet nægtede at godkende den oprindelige ungarske kandidat, tidligere justitsminister László Trócsányi. Parlamentet betragtede Trócsányi som medansvarlig for Viktor Orbáns underminering af retssikkerheden i Ungarn. I stedet gik kommissærjobbet til landets daværende EU-ambassadør, Olivér Várhelyi, som allerede dengang havde ry for at være både meget intelligent og meget uforskammet.

Styrker: Várhelyi betegnes som en effektiv og højt begavet teknokrat, der kender EU-systemet virkelig godt. Han er i stand til at sætte sig ind i store og komplicerede sager, og i teknisk forstand har han for det meste håndteret udvidelsesområdet korrekt.

Svagheder: Selv om han officielt er partiløs, så opfattes Várhelyi i høj grad som Orbáns mand i Bruxelles. Han annoncerede et stop for al EU-støtte til palæstinenserne, efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år, selv om det ikke var EU-Kommissionens position. Ungareren har ry for at være hensynsløs og aggressiv, og engang kaldte han sågar medlemmer af Europa-Parlamentet for "idioter".

Maria Luís Albuquerque (56), Portugal

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen

Baggrund: Den økonomi-uddannede finansekspert Albuquerque arbejdede i en årrække som teknokrat og topfunktionær, inden hun i 2011 blev statssekretær for økonomi og finans i den portugisiske regering. Et par år senere blev hun forfremmet til finansminister og spillede en rolle i arbejdet med at få Portugals statsbudget på ret køl igen efter eurokrisen. Siden 2015 har hun arbejdet i den private finanssektor, senest for den store amerikanske investeringsbank Morgan Stanley. 

Styrker: Ses som diskret, pragmatisk og god til at kommunikere - også på engelsk. Stor ekspertise på finansområdet, hvor hun har vidtrækkende erfaring både som politiker og fra den private finansverden. På den anden side vil nogle sikkert beskylde hende for at være i lommen på de store multinationale selskaber.

Svagheder: Hendes rolle som én af dem, der førte sparekniven under finanskrisen, kan forfølge hende under høringerne. Det samme kan hendes rolle i statens salg af det nationale luftfartsselskab, TAP, da hun var finansminister, hvor den portugisiske finansstyrelse har påpeget uregelmæssigheder. 

Andrius Kubilius (67), Litauen

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for forsvar og rumpolitik

Baggrund: Både historisk og erfaringsmæssigt har den litauiske kandidat tyngde. Efter at have været aktiv i Litauens uafhængighedsbevægelse gik fysikeren Kubilius ind i politik, og han blev statsminister to gange: 1999-2000 og igen 2008-2012. Har siddet i Europa-Parlamentet siden 2019, hvor han især har været aktiv i udenrigsudvalget. Litaueren har haft en ledende rolle i Parlamentets forhold til Rusland, som han er meget kritisk overfor. Fun fact: Hustruen Rasa Kubilienė er violinist i Litauens nationale symfoniorkester.

Styrker: Litauerens store erfaring og evne til at forklare de store internationale og sikkerhedspolitiske spørgsmål er respekteret i Europa-Parlamentet. Hans fortid som statsminister betyder, at han vil kunne tale med vægt om forsvar og sikkerhed.

Svagheder: Ganske som Estlands Kaja Kallas og andre baltiske politikere er Kubilius kendt for en stejl og uforsonlig holdning til Rusland. Selv i den nuværende situation, hvor de færreste forsvarer Putin, kan russerkritikken blive for voldsom for nogle. 

Costas Kadis (57), Cypern 

Partigruppe: Partiløs

Job: Kommissær for fiskeri og havpolitik

Baggrund: Den cypriotiske kandidat har en doktorgrad i biologi, og han har været både sundhedsminister, undervisningsminister og senest landbrugsminister. Kadis har i årenes løb også haft akademiske poster på forskellige universiteter og i offentlige institutioner som ekspert i biodiversitet og bæredygtig udvikling. I dag er han dekan og leder af det sundhedsvidenskabelige fakultet på Frederick University i Nicosia.

Styrker: Det særlige ved Kadis er hans videnskabelige tilgang, og hans store akademiske viden om især miljø, bæredygtighed og landbrug. Han vil være en dygtig tekniker at have med ved Kommissionens bord i mange sager. 

Svagheder: Bagsiden af cypriotens akademiske baggrund er, at han kan være svær at placere politisk. Han har heller ikke nogen særlig erfaring med EU.

Marta Kos (59), Slovenien

Partigruppe: Renew (liberale)

Job: Kommissær for udvidelse

Baggrund: Kos var Sloveniens ambassadør i Tyskland og senere i Schweiz. I sin ungdom var hun konkurrencesvømmer på højt plan. Hun startede sit professionelle liv som sportsreporter, men skiftede retning og blev udlandskorrespondent i Tyskland i en årrække. Hendes vej ind i Sloveniens centraladministration startede med et job som regeringens talskvinde. I 2022 stillede hun op til præsidentvalget for premierminister Robert Golobs liberale parti, men trak sig igen - ifølge slovenske kilder på grund af uenigheder med Golob. 

Styrker: Hun kommer med et stærkt netværk i bagagen og gode diplomatevner. Desuden er hun en rutineret kommunikatør.  

Svagheder: Kos’ udnævnelse er presset igennem af kommissionsformand Ursula von der Leyen, der var utilfreds med Sloveniens første valg af den mandlige tidligere revisionsretschef Tomaž Vesel. Det har vakt voldsom vrede i den hjemlige politiske opposition. Samtidig kommer hun direkte fra en stilling hos lobbyvirksomheden Kreab, hvilket kan lede til løftede øjenbryn blandt parlamentarikerne. 

Michael McGrath (48), Irland

Partigruppe: Renew (liberale)

Job: Kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed 

Baggrund: McGrath kommer fra jobbet som irsk finansminister. Han gik ind i kommunalpolitik hjemme i Cork i det sydvestlige Irland som 23-årig og blev valgt til det irske parlament i 2007, hvor han tilhører den konservative fløj af det allerede ret konservative parti, Fianna Fáil. Han har revisorbaggrund og er kendt som en mand, der mener, at der skal være styr på pengene. Han kommer fra små kår med en hjemmegående mor og en far, der endte på invalidepension og døde, da McGrath var 17. Han er selv far til syv ret små børn, som han ikke har tænkt sig at rykke til Bruxelles, hvis han får jobbet.

Styrker: Via sit job som finansminister kender han EU’s Ministerråd og euro-samarbejdet indefra. Han beskrives som nærmest teknokratisk detaljeorienteret og god til tal. Han havde nok været mere ventet på en af de økonomiske poster i Kommissionen.

Svagheder: Hans egne irske partifæller i EU-Parlamentet stemte imod von der Leyen som kommissionsformand, fordi de mener, at hun er for Israel-venlig, hvilket kan betyde, at hun ikke er ham venligt stemt. Desuden er han abortmodstander, hvilket kan give ham problemer blandt EU-parlamentarikere på venstrefløjen.

Valdis Dombrovskis (53), Letland

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for økonomi og produktivitet

Baggrund: Dombrovskis kom til EU-Kommissionen i 2014 fra jobbet som premierminister i Letland, hvor han havde stået i spidsen for tre regeringer. Han ses som en konservativ sværvægter, der i den seneste EU-Kommission har siddet som én af tre ledende næstformænd for Ursula von der Leyen. Den tidligere finansminister er uddannet fysiker, men har i sit politiske liv været mere fokuseret på tal. I både hans første og anden periode i EU-Kommissionen har han været ansvarlige for økonomiske områder, og han har de seneste år også haft den vigtige post som handelskommissær. 

Styrker: Solid, erfaren og respekteret. Han er også tidligere EU-parlamentariker, hvilket altid giver lidt af en hjemmebanefordel. 

Svagheder: Der er ikke meget spræl i Dombrovskis, der ikke er nogen stor kommunikatør og derfor hurtigt kan tabe sit publikum. 

Maroš Šefčovič (58), Slovakiet 

Partigruppe: Løsgænger/socialdemokrat

Job: Kommissær for handel og økonomisk sikkerhed

Baggrund: Kommissionens veteran, som har været med på holdet i 15 år og nu gør klar til en periode mere, hvilket er helt exceptionelt. Han er tidligere diplomat og var slovakisk EU-ambassadør fra 2004 til 2009. Šefčovič er langsomt, men sikkert steget i graderne og har blandt andet været energikommissær og næstformand med ansvar for henholdsvis institutionelle forhold og senest også den grønne omstilling. De seneste år har han også haft EU’s prekære forhold til briterne som sit område.

Styrker: Han er en sikker hånd og en stor problemknuser, der kan sættes ind de fleste steder. Derfor ses han som Ursula von der Leyens erfarne og fleksible altmuligmand.

Svagheder: Hans kobling til det slovakiske regeringsparti, SMER, kan være en hæmsko i høringerne i Parlamentet. SMER er blevet suspenderet fra den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet for at gå i regering med højrenationalister. Desuden ses partiets kontroversielle holdninger om Ukraine, migranter, seksuelle minoriteter og tilgang til korruptionsbekæmpelse som meget problematiske. 

Piotr Serafin (50), Polen

Partigruppe: Partiløs

Job: Kommissær for budget, svindelbekæmpelse og offentlig administration

Baggrund: Piotr Serafin er en ægte EU-insider og et kendt ansigt i Bruxelles. Tidligere vicekabinetschef for den polske EU-kommissær Janusz Lewandowski, tidligere EU-statssekretær og derefter højrehånd for formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, fra 2014 til 2019. Den højtstående funktionær og diplomat, der er uddannet jurist og økonom, har siden regeringsskiftet i Polen sidste år været landets EU-ambassadør. Han startede sin karriere med over ti år hos den myndighed, der stod for at få Polen fra ansøgerland til fuldt medlem af EU. 

Styrker: Piotr Serafin hører til blandt de allermest EU-kyndige i hele Polen. Hans lange Bruxelles-erfaring har gjort, at han har optjent respekt og anerkendelse i EU-institutionerne, hvor han ses som en vidende og dygtig forhandler. 

Svagheder: Serafin skal nu gå fra at være manden bag politikeren til selv at træde frem i rampelyset. Han har aldrig selv været folkevalgt. 

Christophe Hansen (42), Luxembourg

Partigruppe: EPP (konservative)

Job: Kommissær for landbrug og fødevarer

Baggrund: Christophe Hansen er hentet direkte fra Europa-Parlamentet, hvor han har siddet siden 2018. Han kommer fra en landbrugsfamilie. Både hans far og bror er landmænd, mens hans kusine Martine Hansen er Luxembourgs landbrugsminister. Han lægger ikke skjul på, at landbrugskommissærjobbet er hans ønskejob. Hansen begyndte sin europæiske løbebane som assistent i Parlamentet i 2007 og har senere haft roller på Luxembourgs EU-repræsentation og som EU-rådgiver, inden han gik ind i politik. Her har hans fokus ligget på international handel og i høj grad på miljø og landbrug, hvilket flugter godt med, at han har en kandidatgrad i miljøvidenskab. 

Styrker: Han har gjort god figur i det Parlament. Han anses som en pragmatiker, som kan fungere som brobygger mellem sit eget konservative bagland og mere grønt indstillede kræfter på venstrefløjen. 

Svagheder: De europæiske socialdemokrater har i månedsvis forsøgt at presse den luxembourgske regering til at lade deres partifælle og siddende EU-kommissær Nicolas Schmit blive i jobbet. At det er mislykkedes kan betyde, at de ikke kommer til at være ham særligt venligt stemt under kommissærhøringerne.

Glenn Micallef (35), Malta

Partigruppe: S&D (socialdemokrater)

Job: Kommissær for generationel retfærdighed, ungdom, kultur og sport

Baggrund: Micallef er uddannet i økonomi og europæiske forhold, og han er meget mere embedsmand end politiker. Han blev kommissærkandidat i stedet for vice-premierminister Chris Fearne, der måtte træde tilbage i foråret på grund af en korruptionssag. Glenn Micallef var kabinetschef for premierminister Robert Abela, og han har desuden været leder af regeringens EU-kontor. Micallef har aldrig været folkevalgt, men det stærkt politiserede embedsapparat i Malta gør, at der ikke er nogen tvivl om, at han hører til premierministerens socialdemokratiske fløj.

Styrker: Micallef er stærk på EU-stoffet, som har været den røde tråd i hans arbejdsliv indtil nu. Før udpegelsen var han tippet til at blive landets næste EU-ambassadør.

Svagheder: Hans unge alder og hans fuldstændigt fraværende politiske erfaring gør, at han bliver betragtet som en letvægter. Ursula von der Leyen har forsøgt at presse den maltesiske regering til at stille med en ny, tungere og helst også kvindelig kandidat. Han er dermed bagud på point på forhånd.