Jeg rykker gerne til venstre i en debat

Poul Qvist Jørgensen (63) afslutter sin politiske karriere efter næste valg. Den følelsesfulde venstrefløjspolitiker fortæller om sine op- og nedture, sin alkoholisme, sit comeback i 2001 og om sit forhold til Sønderjylland.

Jeg står i hvert fald pænt på venstrefløjen. Jeg rykker gerne lidt mere til venstre i en debat, så det kan godt være, at jeg er lidt inkarneret.

Poul Qvist Jørgensen
Afdelingsleder og fængselslærer, MF (S)
Fakta
Poul Qvist Jørgensen (S), Afdelingsleder og fængselslærer, f. 10. aug. 1941 i Sjøstrup, Aalborg Amt.

Realeksamen Haderslev Statsseminariums Øvelsesskole ’58. Ophold på Idrætshøjskolen i Sønderborg ’58-’59. Lærereksamen Haderslev Statsseminarium ’64.

Fængselslærer ved Statsfængslet på Kragskovhede ’65-’70. Undervisningsleder ved Statsfængslet ved Horserød ’70-’74. Undervisnings-ministeriets konsulent i alkohol- og narkotikaspørgsmål for Vejle og Sønderjyllands Amter ’74-’76. Afdelingsleder og ekspeditionssekretær ved socialforvaltningen i Sønderjyllands Amtskommune ’76-’84. Fagkonsulent i selvejende institution under Socialministeriet, Videncenter om Alkohol samt lærer ved Københavns Fængsler 1998-2002.

Landsfmd., Daginstitutionernes Landsorganisation ’84-’94, fmd., Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste ’91-’98.

Partiets kandidat i Løgumklosterkredsen ’80 og i Haderslevkredsen fra 1983.


Kilde: Ft.dk, Altinget.dk
“Jeg bliver denne regeringsperiode ud. Så bliver jeg 64 år. Blev jeg den næste periode ud, ville jeg blive 68 år, og det er for længe for mig. Jeg har meldt ud inden jul, at jeg ikke genopstiller. Det hele er meget udramatisk og stilfærdigt. Det er bedst sådan”, siger Poul Qvist Jørgensen med en rolig stemme.

Altinget.dk er blevet inviteret indenfor i det rummelige kontor i Provianthuset på Christiansborg. Her er lyst og moderne indrettet. Både på skrivebordet og mødebordet ligger stakke af papirer sirligt arrangeret. Poul Qvist Jørgensen flytter nogle af papirerne til side og gør plads til en kande kaffe og nogle kopper.

Vi sætter os; Poul Qvist Jørgensen på langs af bordenden med benene over kors. En nål med det grønlandske flag pryder raden i hans jakke. Han fortæller:

”Jeg blev biblioteksordfører fra anden dag, jeg var her. Jeg har været heldig at få nogle poster, der virkelig interesserer mig. Da jeg kom med i Grønlandsudvalget, fik jeg også mulighed for at leve min personlige interesse for Grønland ud i livet. Det samme i Råstofudvalget, hvor jeg er stedfortræder for Helge Mortensen (S).

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024