Konservative vil ud af Venstres skygge
BAGGRUND: Konservative vil skabe mere kant til Venstre. Partiet er klar til et opgør med politikken fra VK-tiden i et forsøg på at reformere partiet og genvinde tabt terræn.
![Konservative skal være klar til at sige fra, når partiet ikke får indrømmelser, gjorde Søren Pape Poulsen klart på weekendens landsråd.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/143412/21218.jpg)
![Kasper Kaasgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4777-kasper-kaasgaard-2-48.jpg)
Kasper Kaasgaard
Redaktør![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørNu er det tid til, at vi i hele denne valgperiode mener det samme og prioriterer de samme ting og ikke efter, hvad vej vinden blæser.
Søren Pape Poulsen
Formand, Konservative Folkeparti
De er af mange blevet set som et tandempar i dansk politik. Venstre har indtaget førersædet og styret retningen, mens Konservative er fulgt med fra bagsædet.
Nu signalerer partiet, at man vil slå bremsen i.
Konservative vil ikke længere ses som den logrende labrador, der altid makker ret, når førerhunden Venstre i forhandlingslokalet foretager det mindste bjæf.