Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørI sit sidste indlæg på bloggen på Berlingskes hjemmeside skriver Niels Krause-Kjær selv, at han efter fem et halvt år, 361 indlæg og næsten 36.800 kommentarer nu takker af.
"En ny arbejdssituation som vært på det nye DR2 gør det ikke muligt at fortsætte med skriverier her på siden," skriver han.
Niels Krause-Kjær skal sammen med Deadline-vært Anja Bo danne en morgenduo, der fra kl. 6.30 skal stå i spidsen for programmet DR 2 Morgen. De to skal sammen løbe døgnet i gang med nyheder og aktuelle gæster i studiet.
Ligesom Go'morgen Danmark på TV 2 genudsendes DR 2 Morgen umiddelbart efter, det er blevet sendt første gang.
Niels Krause-Kjær har som journalist skrevet om dansk politik i mange år, og han er forfatter til romanen "Kongekabale". En kort periode arbejdede han som spindoktor for Konservative. Han har desuden sit eget radioprogram på P1, "Krause på tværs".
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Niels Krause-Kjær
Journalist og forfatter
journalist (DJH 1990)