Mindeord om Poul Schlüter (92) af Niels Jørgen Langkilde

Der er sagt rigtig mange smukke, sande og væsentlige ord om fhv. statsminister Poul Schlüter de seneste dage. Ingen er tvivl om, at vi alle har mistet en statsmand.

Men det forhold, at han var pressens minister, har ikke været i centrum. Men hans gode forhold til og forståelse af pressen hører med til billedet af Poul Schlüter. Pressen var hård ved Poul Schlüter i begyndelsen af hans offentlige virke på landsplan og flere gange siden, men han var ikke den politiker, der beskyldte pressen for ved enhver given lejlighed at skabe alle problemer.

Set tilbage må man sige, at Poul Schlüters arbejde med pressen byggede på, at han tog sig tid til at snakke med pressen. Masser af telefonsamtaler, masser af interviews, stor tilgængelighed og umådelig åbne pressemøder med Christiansborgs pressekorps.

De åbne pressemøder og den tætte kontakt til ministre er siden afgået ved døden sammen med introduktion af større lukkethed i den offentlige forvaltning. Men vi kan mindes pressemøderne med glæde.

Schlüter havde en dyb forståelse for kommunikationen med pressen og sagde mange gange, at vi ansatte og hans kollegaer i de forskellige ministerier og i folketingsgruppen skulle bruge halvdelen af tiden på at kommunikere – og dermed forsvare synspunkter og igangsætte væsentlige samfundsdebatter.

Argumentationen, humoren og samtalen var blandt Schlüters arbejdsredskaber. Sent vil jeg glemme Schlüters hurtige ændring af den konservative folketingsgruppes opfattelse af Sojakagefabrikken. En munter bemærkning om, at han nok ikke ville bosætte sig ved siden af det fabriksanlæg, som havde voldt så megen skade, vendte stemningen.

Et højdepunkt i Schlüters virke var vedtagelsen af loven om TV 2 30. maj 1986 med to stemmers overvægt. Den mangfoldighed og konkurrence, som han havde kæmpet for i årevis, lykkedes. Det blev til stor glæde for befolkningen og pressen.

Poul Schlüter var en skattet gæst i Den Konservative Folkeparti.

Lov og ordentlighed var rammen om hans virke for det danske samfund, og også baggrunden for hans fratræden som statsminister. Det er ganske smukt, at vi kan tage afsked med den længst siddende statsminister efter Anden Verdenskrig netop på grundlovsdag.