Ny analyse: 4 ud af 10 seniorer stemte på Socialdemokratiet
Med folketingsvalget i november har Socialdemokratiet ifølge ny valganalyse cementeret sin position som Danmarks suveræne førstevalg blandt de ældste vælgere. Håndteringen af covid-19 og varmechecks kan have sikret Mette Frederiksen de ældres stemmer, vurderer valgforskere.
Kim Rosenkilde
RedaktørTæt på hver anden vælger over 55 år har sat deres kryds ud for Mette Frederiksens Socialdemokrati ved folketingsvalget i november.
Dermed udgør de ældre vælgere ikke bare en afgørende andel af de socialdemokratiske støtter. Efterhånden udgør Socialdemokratiet i sig selv et politisk samlingspunkt for en afgørende del af det store og stigende antal ældre vælgere.
Omkring 41 procent af samtlige vælgere over 55 år ser ud til at have stemt på partiet ved dette valg. Det viser en ny analyse af exitpollen fra valgaftenen foretaget af Epinion for DR og Altinget. Her har 4.416 vælgere deltaget.