Nyrup tabte flere vælgere end Thorning
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/128120/13790.jpg)
![Jørgen Skadhede](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4624-joergen-skadhede-2-48.jpg)
Jørgen Skadhede
JournalistStørste tilbagegang
Den største procentvise tilbagegang for statsminister-partiet i meningsmålingerne i løbet af valgperioden målt i forhold til valgresultatet.
Nyrup (S) - 41,4 pct. (dec. 1998)
Thorning (S) - 36,7 pct. (apr. 2013)
Løkke (V) - 24,4 pct. (dec. 2010)
Fogh (V) - 18,3 pct. (mar. 2009)
Den største procentvise tilbagegang for statsminister-partiet ved et folketingsvalg.
Anker Jørgensen (S) - 31,4 pct. (1973)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slås i øjeblikket med elendige meningsmålinger. Men hun har ikke skræmt vælgerne væk i samme omfang, som da Poul Nyrup Rasmussen (S) lavede sin reform af efterlønnen i 1998.
Lige inden regeringens nye dagpengeudspil stod S godt nok til det dårligste valg siden 1898 med opbakning fra kun 15,7 pct. af vælgerne i Altinget.dks vægtede gennemsnit af meningsmålingerne i april.
Det er en tilbagegang på 36,7 pct. i forhold til valgresultatet i 2011 på 24,8 pct. Men for kun 15 år siden formåede Nyrup faktisk at tabe endnu flere vælgere på endnu kortere tid.