Parlamentet rykker til højre, men den europæiske midte holder stand

Tysk-franske klø

Det dækker dog også over en situation, hvor der er fremgang til en række partier på det yderste højre i EU’s største lande.

Regeringspartierne i både Tyskland og Frankrig har fået læsterlige klø og er i begge lande blevet mindre end de nationalistiske højrefløjspartier.

I von der Leyens hjemland, Tyskland, er det hendes kristendemokratiske CDU/CSU-koalition, der blev valgets vinder. Men den stærke to’er blev Alternative für Deutschland, der på trods af nazi-skandaler og anklager om russisk påvirkning alligevel slog både kansler Olaf Scholz’ socialdemokrater og de to øvrige partier i hans trafiklysregering, De Grønne og liberale FDP.

I Frankrig blev Marine Le Pens Rassemblement National det største parti, ikke bare i Frankrig, men muligvis i hele Europa-Parlamentet.

Det fik præsident Emmanuel Macron til prompte at udskrive parlamentsvalg i et forsøg på at genetablere sin smuldrende autoritet i det, der nok var aftenens mest overraskende og risikable træk.

Støvet skal lægge sig

I Italien bliver premierminister Georgia Melonis Fratelli d’Italia største parti, hvilket var ventet. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt ved et valg, hvor så mange nationale regeringer – inklusive den danske – har fået store afklapsninger.

Det sker på bekostning af landets andet højrenationale parti, Lega, som fik over en tredjedel af de italienske stemmer i 2019, men nu må nøjes med en brøkdel af det resultat.

Legas gruppefælle Marine Le Pen har forsøgt at få den italienske regeringsleder med på et samarbejde mellem deres to partiers respektive politiske grupper i Parlamentet, Identitet og Demokrati (ID) og De Europæiske Konservative og Reformister (ECR). Indtil videre er det ikke lykkedes.

Og som tallene ser ud nu, vil de under alle omstændigheder ikke have nok stemmer til at kunne friste centrumhøjrepartiet EPP med en alternativ flertalsmulighed, hvis de vil kigge til højre i stedet for til venstre.

Støvet har dog endnu ikke lagt sig over det spritnye parlament. 95 ud af de 720 nyvalgte EU-parlamentarikere har endnu ikke fundet sig en officiel plads i de politiske grupper. Det kræmmermarked begynder nu og vil strække sig over flere uger, før vi får det præcise billede af det nye EU-Parlament.

Her kommer både den ungarske premierminister Viktor Orbáns Fidesz-parti og tyske AfD ind i billedet. Begge partier er pt. ude i den politiske kulde på europæisk plan, men kommer med masser af parlamentarikere, som vil kunne fylde godt op på bænkerækkerne. Mange andre uafklarede partier vil formentlig også ende med at tælle i kolonnerne yderst til højre.

Ingen fælles front

Det ændrer dog ikke på, at partier i den afdeling af det politiske spektrum har notorisk svært ved at arbejde sammen, hvilket stadig gør det usandsynligt, at de vil kunne mønstre en egentlig fælles front i det nye Parlament.

Hvad de kan levere, er dog stemmer til politikker, som centrumhøjre ikke umiddelbart kan få venstrefløjen med på. Det så vi allerede i den indeværende parlamentsperiode, hvor den store EPP-gruppe ved flere lejligheder førte kniven mod lovgivning om klima og miljø med hjælp fra industrivenlige liberale samt stemmer længere ude på højrefløjen.

Det vil der være endnu mere grobund for nu, hvilket kan få betydning på politisk følsomme emner som migration, industripolitik og værdispørgsmål. For ikke at tale om den grønne omstilling, som med stor sandsynlighed vil få sværere kår i det nye EU-Parlament.