Mette Frederiksen går efter en bred regering. Men det kan øge polariseringen

Ifølge Mette Frederiksen vil en regering over midten være bedst i stand til at løse de udfordringer, det danske samfund står i netop nu.

De internationale kriser, som påvirker det danske samfund, kræver ifølge Mette Frederiksen langsigtede og bredt funderede svar, som angiveligt kun kan skabes med en regering over midten. Konsekvensen ved en sådan regering over midten vil være, at fløjpartierne bliver reelt udelukket for afgørende indflydelse. 

Mette Frederiksen har i mindre grad fremhævet konsekvensen af, at en regering over midten udelukker fløjpartierne, formentlig fordi hendes seneste regeringsperiode netop har været baseret på SF og Enhedslistens mandater.  

Dog er det tydeligt, at Lars Løkke Rasmussens primære forklaring af, hvorfor han søger en regering over midten, er, at det vil forhindre yderfløjspartierne i at kapre dansk politik. 

De, som har stemt på midten ved folketingsvalget, vil formentlig mene, at dette opgør med de seneste årtiers politiske logik vil være en god ting. Tilslutningen til Socialdemokratiet og Moderaterne ved valget illustrerer den folkelige opbakning til ideen om at danne en regering over midten. 

En midtsøgende regering presser vælgere ud mod fløjene 

Projektet om en regeringsdannelse over midten indebærer dog potentielt en risiko for at øge polariseringen i samfundet.  

Risikoen ligger i, at vælgerne ikke længere vil kunne finde et reelt alternativ til den siddende regering på den politiske midte. I stedet vil det skabe et rum til yderfløjspartierne til at optræde som det eneste reelle alternativ til den siddende regerings politik.  

En regeringsdannelse over midten indebærer en risiko for en øget polarisering i samfundet, fordi vælgere ikke tilbydes andre alternativer på midten. 

Mikkel Witt Syberg
Ph.d.-stipendiat, DBS

Vælgerne vil med andre ord være tvunget til at søge imod yderfløjene for at finde en modvægt til den siddende regering. Hvis regeringsprojektet af den ene eller anden årsag skulle skabe stor utilfredshed i befolkningen, vil udfaldet være, at vælgerne søger et alternativ til regeringens politik. Dette alternativ vil de kun kunne finde ude på de ekstreme fløje. 

Ideen om at udelukke fløjene indebærer dermed en risiko for på længere sigt at skabe den direkte modsatte effekt af, hvad Lars Løkke Rasmussen ønsker. 

Andre europæiske lande har forsøgt sig med at danne en regering hen over midten, hvilket har resulteret i tendenser til en øget polarisering i samfundet.  

De mest oplagte eksempler er givetvis Tyskland og Frankrig, her er fløjpartierne blevet styrket i den periode hvor regeringen har været på midten. Alternative Für Deutchland og Marine Le Pen’s Rassemblement National har været den eneste reelle opposition til regeringen. De to partier har været det eneste tilflugtssted for vælgere, der ikke var tilfredse med regeringsførelsen.  

Grundet valgsystemet i Frankrig har dette endda resulteret i, at Rassemblement National i flere omgange har været snublende nær ved at overtage regeringsmagten. 

En regering over midten svækker også midterpartierne 

Danmarks valgsystem bør dog kompensere for denne risiko, i og med at det ikke er hængt op på et endeligt opgør mellem to præsidentkandidater. Dog synes scenariet om en øget polarisering ved en regeringsdannelse over midten ikke at være utænkeligt.