Radikal nedtur risikerer at sende Sofie Carsten Nielsen ud af Folketinget
De radikale vælgere siver, og nu står partiet til at miste begge mandater i Københavns Omegns Storkreds, hvor Sofie Carsten Nielsen er valgt og stiller op. Det viser en ny mandatprognose. "Tendensen er entydig," siger professor Kasper Møller Hansen.
Malte Bruhn
JournalistLærke Møller Hansen
RedaktionsassistentDen vigende opbakning til Radikale kan få alvorlige konsekvenser for partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen.
For der er en overhængende risiko for, at hun slet ikke kommer i Folketinget efter valget 1. november. Det fremgår af en ny mandatprognose, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
Derfor skal Radikale formentlig finde sig en ny førerhund, hvis ikke valgvinden vender for det magenta-farvede midterparti. Det er nemlig den radikale folketingsgruppe, der vælger partiets politiske leder.