Skaarup: Det bør være slut med "Yes minister"

EMBEDSVÆLDE: Formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup håber på større indflydelse til de folkevalgte, når Justitsministeriet om kort tid skifter departementschef.
Den erfarne og magtfulde departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, går på pension 1. april. Anne Kristine Axelsson bliver ny departementschef.
Den erfarne og magtfulde departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, går på pension 1. april. Anne Kristine Axelsson bliver ny departementschef. Foto: Justitsministeriet
Erik HolsteinNiels Th. Dahl
Retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF):
Retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF): "Ministrene skal være bedre til at sætte deres politik igennem over for embedsmændene." Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Fakta

Den nye departementschef, Anne Kristine Axelsson
Blev i 1994 juridisk kandidat fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet. Axelsson har tidligere bl.a. været kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet.
Er 42 år og har sammen med sin mand tre børn i alderen 5, 11 og 13 år.

Den afgående departementschef, Michael Lunn
Meget indflydelsesrig departementschef i Justitsministeriet i 20 år fra 1991 til april 2011.  Lunn arbejdede i den periode sammen med følgende otte justitsministre: Hans Engell, Pia Gjellerup, Erling Olsen, Bjørn Westh, Frank Jensen, Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Lars Barfoed. Michael Lunn fyldte 67 år 15. februar. 


Kilde: Justitsministeriet og Wikipedia

"Skiftende justitsministre har været for dårlige til at sætte deres politik igennem over for embedsmændene. Der er gået for meget 'Yes, minister' i den. Jeg håber, at skiftet af departementschef kan være en anledning til at ændre på det."

Sådan siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, efter det tirsdag blev offentliggjort, at Justitsministeriets mangeårige departementschef Michael Lunn 1. april går på pension og afløses af Anne Kristine Axelsson.

Michael Lunn er kendt som en særdeles magtfuld departementschef, og på Christiansborg er det en stående joke, at de sidste mange justitsministre har været "ministre under departementschefen".

Dokumentation

Hvordan vælges en departementschef? 
Det er formelt Statsministeriet, som udpeger en ny departementschef. Det er dog normalt, at Statsministeriet uformelt rådfører sig med ressortministeren samt en eller flere af de øverste embedsmænd fra inderkredsen, som blandt andet består af departementschefer fra Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet. Reelt har departementscheferne fra Statsministeriet og Finansministeriet ofte det afgørende ord.

Deres indstilling lander på bordet i regeringens formelle "ansættelsesudvalg", der består af de fire topministre: Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. I den indstilling vil der normalt kun stå ét navn, hvilket i realiteten gør det næsten umuligt for udvalget ikke at følge indstillingen. Ingen kender til fortilfælde, hvor en indstilling er blevet afvist.

Kilde: Dagbladet Information og Altinget.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024