Storbyeliten tvinger arbejderklassen ud i provinsen: ”Det er meget mere dramatisk, end de fleste aner”

Eliten i storbyerne har presset både lavere middelklasse og arbejderklasse ud i provinsen. Det kan føre til populistisk oprør, hvis vi ikke passer på. Mette Frederiksen har en unik mulighed for at vende udviklingen, og er godt på vej, men regeringens indsats halter på særligt boligområdet. Det mener bogaktuelle journalist og forfatter Lars Olsen.

Velstillede danskere presser den brede befolkning ud af byerne - Danmark er ved at få de skel, der førte til Trump i USA og "De gule veste" i Frankrig, advarer Lars Olsen i ny debatbog. Her ses han på Amager Strand, hvor der bor langt færre arbejdere end før i tiden.
Velstillede danskere presser den brede befolkning ud af byerne - Danmark er ved at få de skel, der førte til Trump i USA og "De gule veste" i Frankrig, advarer Lars Olsen i ny debatbog. Her ses han på Amager Strand, hvor der bor langt færre arbejdere end før i tiden.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Kristian Andersen

Fire procent.

Så lille en andel udgjorde den højere middelklasse og overklassen på Vesterbro i København i 1987. I dag, blot 34 år senere, er tallet steget til 47 procent. Næsten halvdelen af det gamle arbejderkvarters indbyggere har med andre ord fundet vej til samfundets top. Noget som ellers kun godt 15 procent af den samlede danske befolkning kan bryste sig af.

De velstillede klassers belejring af Vesterbro viser en generel tendens i Danmark: Store dele af hovedstadsområdet og Aarhus domineres i dag af de rigeste og mest veluddannede danskere, mens arbejderklassen – de faglærte og ufaglærte lønmodtagere – og den lavere middelklasse er blevet tvunget ud i provinsen af tårnhøje boligpriser. Ud til Vest- og Sydsjælland, dele af Fyn og frem for alt til Jylland. Se blot igen på Vesterbro: I 1987 udgjorde arbejderklassen 56 procent. I 2019 var det kun 15 procent.

Om Lars Olsen

Lars Olsen (1955) er journalist, foredragsholder og cand.phil. i samfundsfag. Desuden kommentarskribent i flere medier, herunder Altinget.

Han er forfatter og medforfatter til en lang række debatbøger om klassesamfundet. Foruden '"Lige børn leger bedst - Et portræt af det danske klassesamfund', der udkommer 20. april, kan nævnes: 'Den nye ulighed (2007)', 'Eliternes triumf (2010)', 'Det forsvundne folk' og medforfatter til 'Det danske klassesamfund (2012) og 'Klassekamp fra oven (2014)'.

Tallene kommer fra journalist og forfatter Lars Olsen, der er hovedforfatter til den nye debatbog ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’. Bogen, som han har skrevet med Sune Caspersen og Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og Niels Ploug fra Danmarks Statistik, dokumenterer, hvordan der bliver stadig større afstand mellem de brede befolkningslag og den mindre, men voksende, elite. Det gælder både indkomster, sociale vilkår, hvordan vi stemmer og ikke mindst, hvor og hvordan vi bor.

Det er bestemt ikke første gang, Lars Olsen stiller en kritisk diagnose af det danske klassesamfund. Han er anerkendt samfundsdebattør, forfatter til en lang række af debatbøger om ulighed, velfærdssamfundet og arbejderklassen og han er mangeårig betragter af rød blok og venstrefløjen, hvor specielt Socialdemokratiet har fundet inspiration i hans analyser. Men den skæve geografiske udvikling kommer alligevel bag på ham.

”Vi vidste selvfølgelig godt, at der er færre faglærte og ufaglærte, der har råd til at bo i hovedstadsområdet og Aarhus. Men at udviklingen har været så voldsom, at de to områder med ganske få undtagelser i dag er renset for arbejderkvarterer, havde vi simpelthen ikke troet. Det er en dramatisk udvikling. Også selvom man tager med, at arbejderklassen generelt er blevet mindre,” siger Lars Olsen.

De nye brudflader i det danske samfund kan i sidste ende betyde et farvel til den danske velfærdsstat og føre til politisk oprør, som vi har set det i blandt andet Frankrig med ”De gule veste”. Men inden det kommer så vidt, har den nuværende S-regering siden valget haft en unik mulighed for at vende udviklingen og genskabe samfundskontrakten, mener Lars Olsen. Hvordan han bedømmer regeringens indsats indtil videre, vender vi tilbage til.

Der er over 50 procent af skolerne i København og hovedstaden, hvor den mest velstillede femtedel af befolkningen er i flertal. Man mister det fælles dannelsesgrundlag. Og børnene vokser op og får et helt skævt verdensbillede.

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Storbyen og det ”perifere Danmark”
Altinget har sat Lars Olsen stævne på avisens redaktion, der har til huse i Ny Kongensgade et stenkast fra Christiansborg i Københavns indre by. Med andre ord i epicenteret for den storbyelite, som han og hans medforfattere langer ud efter i bogen.

”Samfundets øvre lag er i fuld gang med at stikke af. De mest velstillede er blevet uforholdsmæssigt meget rigere, og de bor koncentreret omkring specielt København og Aarhus – hvor de ofte lever afsondret i eksklusive bydele. Det lægger et kæmpe pres på boligmarkedet. Og det har skabt en enorm frustration ude i provinsområderne og ført til flere spændinger mellem samfundsgrupperne,” advarer Lars Olsen.

Bogen viser som noget nyt, at man helt ned på sogne-niveau kan se, hvordan specielt Aarhus-området og næsten hele hovedstadsområdet siden 1987 har mistet arbejderkvarterer. I København er arbejderkvartererne skrumpet til få øer på Vestegnen og på Amager. I Aarhus er de helt væk (se figuren nedenunder, der er et kort over arbejdersogne i 2019). Artiklen fortsætter efter figuren.

 

”De store lejligheder bliver købt af de øvre klasser i byen og de små lejligheder bliver købt af de øvre klasser i provinsen, der sikrer dem til deres børn. På Nørrebro og Vesterbro er det jo over halvdelen af de mindre lejligheder, der har været omfattet af forældrekøb. Taberne er arbejderklassen og den lavere middelklasse som skolelærere og pædagoger. 

Nogle bor i København, fordi de købte bolig for 20-30 år siden til en helt anden pris, men nye tømrere eller skolelærere har det svært på boligmarkedet. Mange af dem, der holder byen i gang, må enten pendle eller flytte ud af byen, hvor de har råd til at bo”.

Hvad er problemet i, at vi bor forskellige steder?

”Tag for eksempel skoleområdet. Der er over 50 procent af skolerne i København og hovedstaden, hvor den mest velstillede femtedel af befolkningen er i flertal. Man mister det fælles dannelsesgrundlag. Og børnene vokser op og får et helt skævt verdensbillede.”

Høje lønninger og nye brancher stikker af
Ifølge Lars Olsen er de senere års lønudvikling og erhvervsudvikling de primære årsager til ”den sociale udrensning” i storbyerne.

”Over 40 års social omfordeling er rullet tilbage og de rige har ikke haft så stor en andel af bruttoindkomsterne siden 1970’erne,” siger Lars Olsen og fortsætter:

”Man har ofte peget på aktiegevinster, boliggevinster og skattereformer, når man har forklaret den stigende ulighed. Og det er også vigtigt. Men det er nyt for os, hvor meget erhvervsudviklingen har betydet. Det er især i hastigt voksende brancher som finans-, forsikring & pension og kommunikations- og konsulentbranchen, at man bliver flere og flere, der virkeligt scorer kassen. Og det er jo jobs, der typisk ligger i de store byer. Til gengæld ligger produktionen typisk i provinsen”.

De fem klasser

I bogen bliver de fem sociale klasser defineret således (bygger på de 18-59-årige fraregnet studerende):

  • Overklassen Topledere, selvstændige og nøglemedarbejdere, der tjener mere end det tredobbelte af den typiske indkomst.
  • Den højere middelklasse Selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Desuden alle med lang videregående uddannelse.
  • Middelklassen Lønmodtagere, der har en videregående uddannelse, men ikke er akademikere. Og selvstændige og ledere uden høje indkomster.
  • Arbejderklassen Faglærte og ufaglærte lønmodtagere med almindelige job. Udgør 40 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder.
  • Langvarigt uden for arbejdsmarkedet Lever af overførelsesindkomster fire femtedele af året eller mere.

Kilde: Rige børn leger bedst - Et portræt af et klassesamfund

Hvis der bliver skabt jobs, er det så ikke noget, der kommer hele samfundet til gode?

”Jobs som finans og kommunikation var jo tidligere støttefunktioner for realøkonomien. Det er primært ”papirjobs”, der ikke skaber en masse nye arbejdspladser. Og det er helt afgjort en myte, at høje lønninger nødvendigvis skaber arbejdspladser". 

Farvel til den sociale kontrakt 
Ifølge Lars Olsen er det den sociale kontrakt og selve velfærdsstaten, der er på spil. Når vi har forskellige indkomster og samtidig lever adskilt, så vi aldrig møder hinanden på tværs af klasseskel, får vi mindre forståelse for hinanden.

”Når de rigeste fem til ti procent bliver så meget rigere, kan det føre til en privatisering af velfærden. Hvis jeg havde pengene, kunne jeg da også godt til sin tid tænke mig en ældrebolig med svømmebassin og et helt andet serviceniveau. Noget af det, der bekymrer danskerne allermest, er jo, om de kan få hjælp, når de bliver gamle.

Problemet er, at hvis alle de ressourcestærke - de ledende embedsmænd, journalisterne, der skal være kritiske vagthunde og akademikerne, der skal skrive debatindlæg til aviserne - sikrer sig selv og deres familie, hvem er der så til at brokke sig over den manglende kvalitet i velfærden?"

Når de rigeste fem til ti procent bliver så meget rigere, kan det føre til en privatisering af velfærden. Hvis jeg havde pengene, kunne jeg da også godt tænke mig en ældrebolig med svømmebassin og et helt andet serviceniveau. 

Lars Olsen
Journalist og forfatter

"Vi viser også, at færre fra toppen af den højere middelklasse og overklassen tror på velfærdsstaten. Man foretrækker i stedet at få endnu flere penge mellem hænderne. Da man havde debatten om Arne-pensionen, kom det helt bag på meningsdannerne, at så stor en del af befolkningen er faglærte og ufaglærte, der har fysisk nedslidende job,” siger Lars Olsen.

Samtidig er utrygheden steget i arbejderklassen og i grupperne på kanten af arbejdsmarkedet.

”Folk er bange for, om de har helbred til at arbejde så længe, man skal med stigende pensionsalder. Også de yngre er bange for at blive syge og havne i udsigtsløse forløb på Jobcentrene, så den sociale skævhed i tryghed er også blevet større,” siger han.

Valget i 2015 var en advarselslampe
Kan eliterne i teorien ikke være ligeglade med den her udvikling?

”Hvis du får et mere opdelt samfund med en svækket velfærdsstat, får du jo også andre problemer. Se blot på for eksempel Trump i USA, som i den grad mobilerede nogle af dem, som følte sig hægtede af ude i landområderne. Eller ”De gule veste” i Frankrig, hvor man måtte leve med, at trafikken blev blokeret, tåregassen flød i gaderne og butikkerne blev plyndret. Du får sociale og politiske spændinger, hvis folk føler sig tilsidesat, og det er der ingen, der ønsker”, siger Lars Olsen og fortsætter:

”Folketingsvalget i 2015 var en advarselslampe. På begge fløje blev anti-establishment-partierne styrket. Vi fik ”Det gule Danmark”, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti på Vest- og Sydsjælland og i hele den sydlige del af Jylland. Og samtidig var der mange af dem, der ikke følte sig repræsenteret af Socialdemokratiet eller SF efter Helle Thorning-Schmidts (S) regeringsperiode, der valgte at stemme på Enhedslisten eller Alternativet”

Har du set tegn på en folkelig modreaktion andre steder end ved stemmeurnerne?

”Det nærmeste, vi kommer det, er den desperate gruppe Men In Black, som jeg selv er lodret uenig med. Men det viser, at du har en - heldigvis beskeden - gruppe i Danmark, der også er voldsparate, hvis det kommer dertil. Det kan man ikke udelukke. Måske kan vi også opleve en modreaktion på klimaområdet. Jeg er sikker på, at både Pernille Vermund (NB) og Morten Messerschmidt (DF) spekulerer i at blive talerør for den del af befolkningen, som føler, de bliver kørt over af det, nogle kalder klimatosserne.”

Blandt storby-opinionen, som er de studerende, akademikere og andre, som ikke har noget i klemme, er der en stemning af, at klimapolitikken skal gøre ondt på nogen.

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Et klasse-clash med klimaet
Polariseringen mellem storbyerne og det ”perifere Danmark” ser Lars Olsen netop som en udfordring for klimapolitikken. Hurtige og høje grønne afgifter vil få færre konsekvenser for de velstillede i storbyen, men vil ramme middel- og arbejderklassen i provinsen hårdt.

”Blandt storby-opinionen, som typisk er studerende, akademikere og andre, som ikke har noget i klemme, er der en stemning af, at klimapolitikken skal gøre ondt på nogen. Jeg er ikke klimaskeptiker, men klimapolitikken er en af de faktorer, der presser sammenhængskraften i Danmark. Omstillingen kan skabe tusindvis af nye grønne job, ikke mindst til faglærte, men de kommer gradvist og ikke nødvendigvis der, hvor arbejdspladser kan gå tabt på grund af for høje og hastige klimaafgifter. Hvis Danfoss udvider med nye produktionsfaciliteter på Als, skaber det jobs dernede. Men det hjælper jo ikke dem, der arbejder på sukkerfabrikkerne på Lolland, hvis de må lukke på grund af klimaafgifter”, siger Lars Olsen.

Går omstillingen simpelthen for hurtigt?

”Det synes jeg ikke. Det er fint, at samfundet har taget det til sig, men mange i storbyen ser det for firkantet. Det er i virkeligheden ikke et hastighedsspørgsmål, men et spørgsmål om at bruge de rigtige instrumenter.”

Kan man ikke føre en meget ambitiøs klimapolitik, som også tilgodeser de lavere klasser? F.eks. ved at bruge sociale afgifter og sikre, at provenuet bliver betalt tilbage på andre måder?

”Problemet med den model er, at selvom det kan se fint ud i den overordnede fordelingspolitik, kan det ramme skævt. Det kan godt være, du får en grøn check, men hvis du mister dit job, er det jo ikke meget værd. Og det hjælper ikke tømrersvenden, der skal pendle 50 kilometer i sin gamle bil, at SOSU-assistenten inde i byen, der kører på cykel, får sin grønne check. Afgifter skal indføres forsigtigt og gennemtænkt. Og meget af omstillingen kommer af sig selv gennem mange andre tiltag.”

Men kan vi vente på, at den kommer af sig selv?

”Det gør vi jo heller ikke – der er aldrig blevet sorteret affald som nu eller opført så mange vindmøller og solceller. Man kan også vende den om: Hvad kan Danmark egentlig gøre? Vi udleder kun en promille af verdens CO2. Dér, hvor vi virkelig kan noget, er at bevise over for verden, at det er muligt at have et rigt velfærdssamfund og samtidig nedbringe CO2’en. Hvis velfærdssamfundet ender med at gå op i hat og briller og sociale spændinger, så er vi jo ikke noget foregangsland længere.”

Hvis regeringen følger dit råd, kommer den vel i karambolage med støttepartierne? Er det overhovedet realistisk? I 2019 mistede Socialdemokratiet en masse af de studerende og højtuddannede storby-vælgere til støttepartierne. Hvis man skal sikre den alliance, så skal man vel levere på klima?  

”Ja, det er rigtigt. Den alliance mellem arbejderklassen og den progressive middelklasse har været motor i opbygningen af velfærdsstaten lige siden Stauning-Munch-regeringen i 30’erne. Og det er meget centralt at forstå, at det flertal, der har magten i Danmark i dag, er en klassekoalition mellem et socialdemokrati, der repræsenterer arbejderklassen og middelklassen i provinsen og støttepartierne – især Radikale og Enhedslisten - der repræsenterer studerende, akademikere og offentligt ansatte i storbyerne.

Hvad angår klimapolitikken er der meget, som storby-vælgerne og vælgerne i provinsen kan være fælles om. Du skal bare undgå nogle ganske få tiltag, der får dramatiske sociale og geografiske konsekvenser”, siger Lars Olsen.

Der er sket et meget voldsomt ideologisk skrift i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen er kommet til. Og man har fået en gruppe af yngre socialdemokrater, der orienterer partiet hen mod arbejderklassen og den lavere middelklasse

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Mulighedernes valg i 19
Den nye debatbog skiller sig på ét punkt ud fra Lars Olsens tidligere bøger. Hvor de har været en direkte kritik af daværende regeringers førte politik – både hvad angår Fogh, Løkke og Thorning - ser denne bog anderledes lyst på Mette Frederiksens politiske projekt.

”Valget i 2019 kan vise sig at være afgørende for at rette op på de sociale og geografiske skævheder og genskabe samfundskontrakten. Der er sket et meget voldsomt ideologisk skrift i Socialdemokratiet, efter Mette Frederiksen er kommet til.

Og man har fået en gruppe af yngre socialdemokrater, der orienterer partiet hen mod arbejderklassen og den lavere middelklasse, som altid har båret Socialdemokratiet: Den privatansatte arbejder og de offentligt ansatte kernetropper; lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker osv. Dem stiller man skarpt på igen,” siger Lars Olsen og fortsætter:

”Vi ser også et internationalt paradigmeskift, der kan hjælpe Socialdemokraterne med at gøre deres politik til virkelighed. USA’s præsident Joe Biden har netop fået vedtaget den største investering i amerikansk velfærd og infrastruktur siden Lyndon Johnson. Og selv britiske Boris Johnson fører langt mere socialkonservativ politik, end man skulle have troet, for at fastholde de nye arbejdervælgere i Nordengland.

For første gang i 20 år har vi fået en regering, hvis sociale og geografiske kompas er i orden.

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Det leder os til fremtiden og din bedømmelse af regeringens første to år. Du har skrevet om klassesamfundet og har haft en kritisk diagnose af udviklingen i mange år nu. Er det, du har kæmpet for, ikke blevet til virkelighed? Der er kommet et brud med reformpolitikken, og der er kommet fokus på provinsen.

”Ja, der sker et meget stort skifte i 2019. Siden 2001 er der blevet ført mere eller mindre neoliberal politik. For første gang i 20 år har vi fået en regering, hvis sociale og geografiske kompas er i orden."

Og det er ikke bare makrelmadder og populisme det hele? Hvad har man reelt gjort?

”Nej, Arne-pensionen og minimumsnormeringer er to meget vigtige sociale fremskridt. Og så er der sket noget på geografien: Udligningsreformen sidste år, mere nærpoliti og infrastrukturplanen, som transportminister Benny Engelbrecht (S) netop har præsenteret.”

Hvad med på boligområdet? Det er vel ret centralt?

”Man har lavet Blackstone-indgrebet, der har reddet et hjørne af det københavnske boligmarked, men man mangler for alvor at levere på det her område: For eksempel flere billige boliger i de store byer.

Hvorfor er der ikke sket mere på boligområdet? Det taler vel lige ned i Socialdemokraternes fortælling? Boligskat og skat på boliggevinster for eksempel? 

”Skat på boliggevinsterne er et kollektivt traume i Socialdemokratiet, som går tilbage til 1963, hvor Jens Otto Krag tabte afstemningen om jordlovene. Men jeg synes, man skal springe ud i det. Det hører bare med, at hvis man vil sikre sammenhængskraften mellem storby og provins, bliver man nødt til at designe en beskatning, som rammer de store gevinster i storbyerne, men som ikke rammer den lille mands parcelhus ude i købstæderne.

60 procent af medlemmerne af det gamle LO bor i parcelhus. Man er virkelig nødt til at tage højde for, at boligejere også er for eksempel smedesvenden på Als og SOSU-assistenten uden for Kolding”.

Hvad er det vigtigste regeringen skal tage fat på nu?

”Ud over boligmarkedet må den frem mod næste valg levere uddannelsespladser uden for de store byer. Så har man også et hængeparti med at skabe større tryghed blandt folk med skrantende helbred, der frygter at blive sygemeldte. Der må regeringen gøre noget for at ændre kulturen på jobcentrene.

Og så tror jeg, vi får en pensionsdebat igen i næste valgkamp, fordi Arne kun løser et problem lige her og nu for dem, der har været meget længe på arbejdsmarkedet. Man skal heller ikke være bange for, at de rigeste fem procent betaler noget mere. Den der idé om, at vi er blevet et fattigt land under corona, holder ikke. Der er altså nogle grupper, der har tjent rigtig godt, og de kan bidrage noget mere”, slutter Lars Olsen.

Lars Olsen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug: Rige børn leger bedst - Et portræt af det danske klassesamfund, 246 sider, Gyldendal, udkommer 20. april.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024