Astrid Krag: Satspuljens død er en ny start for dansk socialpolitik

Det er nye tider i dansk socialpolitik. Siden 1990 har satspuljen været omdrejningspunkt for den til enhver tid siddende socialminister, som sammen med alle partier på nær Enhedslisten skulle sørge for at fordele et fast defineret beløb.

Nu er satspuljen fortid. Det samme er den borgerlige regering. De to ting tilsammen skaber en ny begyndelse for dansk socialpolitik.

Det mener i hvert fald Astrid Krag, social- og indenrigsminister i den nye socialdemokratiske regering.

"Socialområdet står i en ny situation. Satspuljesystemet har været præget af en særlig konsensuslogik, som ofte har medført en meget kortsigtet indsats. Nu skal socialpolitikken finde sine ben i det politiske rum, hvor alle andre politiske diskussioner har fundet sted i mange år. Og det tror jeg overvejende er rigtig, rigtig positivt," siger hun.

"Det er klart, at der nu skal kæmpes mere for at sikre, at socialområdet har den økonomi, der skal til."

Astrid Krag
Social- og indenrigsminister (S)

Motorvej af finansiering ophører
Keramik i tidens farver står arrangeret på sofabordet ved siden af Hus Forbi og en bog om 'Gadens Konger'. Der er friske blomster på hæve-sænkebordet, alle bøger holder geleddet med millimeterpræcision i Montana-reolerne, mens indrammede børnetegninger og familiebilleder understreger, at her også arbejder en mor til tre.

Det er stilsikkert og selvbevidst, men hvor der hersker rene linjer overalt på ministerkontoret øverst oppe på Holmens Kanel 22, går ressortområdet ind i en mere uvis fremtid.

Nu da satspuljen ikke længere garanterer en klar økonomisk ramme om socialpolitikken, og det bagvedliggende forlig ikke længere binder ministeren til bredt samarbejde, skal der i højere grad kæmpes for at bevare og udvide det politiske terræn.

"Nu ligger der en opgave i at få socialpolitikken ind på det samme politiske bord som alle andre områder og sikre en fortsat prioritering af området. Det er klart, at det i udgangspunktet er en trussel, fordi man har været vant til, at der var en motorvej af finansiering fra satspuljen," siger Astrid Krag, mens hun refleksmæssigt fjerner små urenheder med fingeren fra bordet.

Slut med at bruge spredehagl
Astrid Krag er dog ikke et sekund i tvivl om, at satspuljens forlis er en fordel.

"Satspuljen har betydet, at der blev skudt for meget med spredehagl. Nu har vi mulighed for at tænke mere langsigtet og skabe en sammenhængende socialpolitik," siger hun.

Mange sociale indsatser skal nu prioriteres direkte på finansloven. Hvilken rolle giver det dig som minister?

"Ambitionen må være, at der kommer noget bedre ud af det her for socialpolitikken. Jeg ser vældigt meget frem til at skulle forhandle finanslov til efteråret, hvor socialpolitikken vil være en af de ting, der ligger helt centralt på bordet. Men det er klart, at der nu skal kæmpes mere for at sikre, at socialområdet nu har den økonomi, der skal til. Men det er jo det samme grundvilkår, som andre politiske områder er vant til," siger Astrid Krag.

Tættere sammenhæng med kommuners økonomi
Efter fire års parløb med børneområdet er socialområdet nu igen koblet direkte med indenrigspolitik. Sammen med satspuljens nedlæggelse er det også en ting, som skaber potentiale for bedre sammenhæng i socialpolitikken, mener ministeren.

"Det skaber mere direkte sammenhæng mellem socialområdet og kommunernes økonomi – for eksempel i forhold til det specialiserede socialområde," siger Astrid Krag, som lige nu sammen med finansministeren forhandler økonomiaftale med kommunerne.

Din forgænger havde jo egentlig lagt op til, at man skulle bruge 700-800 millioner kroner fra satspuljen årligt til en såkaldt reserve, som skulle målrettes støtte til midlertidige frivillige sociale projekter. De penge har I brugt på at finansiere jeres børneudspil. Kan du forstå, hvis en del organisationer derude er lidt bekymrede for deres indsats fremover?

Læs mere: S begraver de sidste rester af satspuljen

"Hvis den konkrete bekymring har udspring i vores børneudspil, så er det jo fordi, man ikke har læst det. Altid på børnenes side er jo høj grad et socialpolitisk udspil. Men det er klart, at det nu påhviler mig som socialminister og os som regering at sørge for, at de penge nu er der," siger hun, og fortsætter:

"Det kan da godt være, at den tidligere regering har skrevet på et stykke papir, at der er en reserve. Men når vi ellers kigger på, hvad de har efterladt af ubetalte regninger, så kigger vi jo ind i en økonomi, som ikke ligger lige på den flade hånd, så det er klart, at det vil være noget, vi skal prioritere."

Fortiden forpligter
Ministergerningen er ikke ny for Astrid Krag, som var sundheds- og forebyggelsesminister under Thorning-regeringen fra 2011 til 2014.

Dengang var hun SF'er, men meldte sig ind i Socialdemokratiet som direkte konsekvens af nedsmeltningen i SF, som førte til, at partiet trådte ud af regeringen.

Nu er hun minister i en ren socialdemokratisk mindretalsregering. Og det gør en forskel.

"Sidst var jeg minister i et lille parti, som var i regering for første gang og skulle gøre sig erfaringer med det at have regeringsansvar. Når jeg nu går forbi portrætterne ude på væggen, så hænger der jo vældig mange socialdemokrater ned igennem årtierne, hvor vi opbyggede vores velfærdssamfund. Det giver både en ro, men det giver også en følelse af ansvar i forhold til nogen af de diskussioner, som er rigtig svære, og hvor vi ikke rigtig er kommet i mål med vores velfærdssamfund. For hvis ikke vi kan lykkedes med det, hvem kan så," spørger hun.

Hvad er det for et socialpolitisk landskab, du overtager efter den tidligere regering? 

"Det er trist at sætte sig som socialminister i stolen efter så mange år, hvor det er gået økonomisk godt i landet, og konstatere, at den borgerlige regering ikke har brugt opsvinget til at få flere med i fællesskabet. Man har i stedet fokuseret på at diskutere, hvilken skattelettelse man skulle give næste gang. Det er i virkeligheden dybt uansvarligt," siger Astrid Krag.

Du har givet udtryk for, at man skal gå væk fra at betragte socialpolitik som et redskab til at få folk i beskæftigelse. Er det nu, på din vagt, at vi kommer til at opleve sådan et paradigmeskifte?

"I virkeligheden synes jeg, at de borgerlige har haft en mere ideologisk tilgang til socialpolitik, end man måske lige har lagt mærke til. Beskæftigelse har været både løsningen og målet. Men for langt de fleste socialt udsatte er vejen til beskæftigelse altså blokeret af nogle temmelig store sten, der blokerer vejen," siger hun.

Beskæftigelse må ikke være eneste succeskriterium
Socialpolitikken skulle gerne være den bulldozer, der rydder de sten af vejen, så mange forhåbentlig ender i beskæftigelse. Men det må ikke være succeskriteriet for alle mennesker.

"For nogen mennesker må succeskriteriet være at få en stabil hverdag, hvor de ikke har et kaotisk stofforbrug, hvor de ikke ryger ind og ud af psykiatrisk afdeling, men hvor de kan have en hverdag med stabilitet og livskvalitet og et hjem og nogle menneskelige relationer, der giver mening for dem," siger Astrid Krag.

Regeringen har signaleret, at de vil lave alle tænkelige kombinationer af partier for at skabe flertal for bedst muligt at føre deres politik igennem. Men ifølge Astrid Krag ligger der på socialområdet et klart interessefællesskab med de øvrige partier i rød blok, som kan forventes at føre til flere smalle forlig uden deltagelse af blå blok, efter at sats-puljens konsensuskrav er væk.

"Jeg oplever, at vi har en dyb optagethed af, at vores velfærdsmodel skal styrkes efter at være blevet undermineret og underfinansieret af de borgerlige," siger hun.

I forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten indgår det oven i købet i afsnittet om økonomisk politik, at regeringen skal måles på, at uligheden i samfundet ikke må blive for stor.

"Så selvfølgelig er der nogen oplagte fællesnævnere for vores socialpolitik. Omvendt vil det selvfølgelig aldrig være et mål at have så smal en aftalekreds som muligt bag en aftale," siger hun.

Unge hjemløse er en falliterklæring
Man finder flere sværvægtere blandt de mange opgaver på ministerens bord. Heriblandt en specialeplan for det specialiserede socialområde, etablering af en ny fattigdomsgrænse og en reform af anbringelsesområdet.

Astrid Krag er ikke meget for at skulle udnævne en mærkesag. Men hvis hun skal zoome ind på ét problem, hun som minister vil forpligte sig til at rette op på, er det den stigende hjemløshed blandt unge.

"Unge mennesker, der burde være i gang med at leve ungdomslivet, tage en uddannelse, have kæreste, fritidsjob og hænge ud med vennerne, men som i stedet surfer rundt på sofaer og som så, når hele netværket er brændt af, ender med at sove på gaden. Det er en falliterklæring og et klart symptom på, at der er noget grundlæggende galt i vores socialpolitik," slutter hun.