Center for Frivilligt Socialt Arbejde: Her er de frivillige tendenser i 2020

Som følge af coronapandemien var mange sociale foreninger udfordret på kerneopgaven i 2020. For fortsat at kunne hjælpe sårbare og socialt udsatte var organisationerne nødt til med hidtil uset hastighed at omlægge traditionelle aktiviteter til nye tilbud.

Således viste en undersøgelse fra Mandag Morgen og Bikubenfonden (2020), at har otte ud af 10 sociale organisationer gennemført såkaldte innovationer i 2020.

{{toplink:203309}}

Udover en fælles undersøgelse sammen med Københavns Universitet om danskernes hjælp under corona lavede vi på Center for Frivilligt Socialt Arbejde også en række selvstændige analyser af frivilligheden.

Analyserne giver ny viden, som foreninger og andre, der arbejder med frivillighed, kan bruge til at forstå og udvikle frivilligheden. Analyserne har vi samlet i fire videnstemaer, som stillede skarpt på disse emner:

• Frivillighedens forskellighed på land og i by
• Hvordan relationen til brugeren påvirker den frivilliges motivation 
• Den ikke-organiserede frivillighed i en krisetid
• Konsekvenserne af øget episodisk frivillig deltagelse

Geografi afgør frivillighedens form
Da vi sammenlignede, hvordan frivilligheden tager sig ud på landet og i byerne, fandt vi ud af, at lokalforeningers geografiske placering giver de frivillige bestyrelser vidt forskellige rammevilkår - også når lokalforeningerne tilhører samme landsdækkende hovedorganisation.

Bestyrelser i store byer med større lokalafdelinger har i langt højere grad mulighed for at arbejde strategisk med for eksempel at rekruttere og motivere frivillige.

Omvendt har bestyrelser i små lokalafdelinger en mere direkte udførende rolle og arbejder ofte på et mere operationelt niveau, hvor bestyrelsesmedlemmerne bruger deres eget netværk, når de skal rekruttere frivillige.

Coronakrisen viste os altså, at befolkningen i vid udstrækning gerne vil hjælpe, særligt hvis der er kort fra behov til handling, og det er muligt at hjælpe i ens næromåde.

Malthe Lindholm Sørensen og Nathalie Perregaard
Analysekonsulenter, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Forklaringen på forskellen skal blandt andet findes i befolkningssammensætningen på landet og i byerne. Der bor flere unge i byområderne, og de engagerer sig ofte i flere frivillige indsatser og har en løsere tilknytning til den forening, hvor de er frivillige.

Omvendt bor flere seniorer på landet, og det er karakteristisk for denne gruppe, at de ofte søger faste og forpligtende fællesskaber, også i deres frivillige engagement. Derudover ser vi også, at andelen af frivillige er større på landet end i byområder.

Byers udbud og tilbud fremmer frivillighed
Ifølge forskningen kan den tendens forklares ved, at landområderne sjældent har det samme udbud af markedsbaserede og offentlige tilbud og aktiviteter som i de større byer. Det øger tilbøjeligheden til at deltage i frivillige fællesskaber i lokalområdet.

Vores undersøgelse viste, at de arbejdsgange, som lokalafdelinger i større byer anvender, ikke nødvendigvis er effektive i lokalafdelinger på landet – eller omvendt. Det gælder både i bestyrelsesarbejdet og den løbende drift af lokalforeninger, hvor der vil være brug for lokal tilpasning.

Med den viden vi har fra analysen af frivilligheden på landet og i byerne anbefaler vi derfor, at landsdækkende foreninger med lokalafdelinger fordelt over landet tager har fokus på forskellene mellem land og by for at tilpasse indsatsen til lokalafdelingens rammevilkår og behov.

Læs mere om forskelle og ligheder på landet og i byen i Videnstema #2: Frivilligheden topper i kommuner på landet.

Relationen mellem frivillige og brugere påvirker motivationen
I slutningen af året undersøgte vi, hvad relationen mellem frivillige og brugere betyder for frivilliges motivation og dermed også for bæredygtigheden i det brugerrettede arbejde.

Frivillige sociale relationer er typisk karakteriseret ved, at den frivillige kommer med et overskud, mens brugeren kommer med et underskud. Brugeren har brug for hjælp, og den hjælp stiller den frivillige til rådighed gennem for eksempel samtaler eller aktiviteter.

I det frivillige sociale arbejde, og i civilsamfundet generelt, er der en tilbøjelighed til at fokusere på den frivilliges deltagelse mere end brugerens rolle som aktiv medspiller.

Dermed risikerer foreninger at overse en vigtig faktor i motivationsarbejdet, nemlig at frivillige bliver motiveret af at få anerkendelse fra brugerne. De har med andre ord brug for direkte eller indirekte at høre, at de gør en forskel for de mennesker, de engagerer sig i.

Derfor er der god grund til, at foreningerne i endnu højere grad arbejder målrettet med at skabe mere ligeværdige relationer mellem frivillige og brugere.

Foreninger kan for eksempel arbejde med at klæde brugerne på til at indgå i en relation og helt konkret understrege, hvor betydningsfuld anerkendelse er for den frivillige.

For særligt sårbare eller udsatte brugere kan der være brug for at overveje, hvordan foreningen på vegne af brugerne kan anerkende den frivilliges indsats. Alt sammen for at undgå, at frivillige mister motivationen, eller relationen går i hårdknude.

Læs mere om hvordan foreninger kan arbejde med frivilliges motivation og brugerens deltagelse i Videnstema #4: Tak for hjælpen! Brugerens respons påvirker frivilliges motivation.

Frivilligheden fik luft under vingerne under corona
Få uger efter landet lukkede ned i marts 2020, gennemførte vi sammen med Københavns Universitet og Danmarks Statistik en landsdækkende undersøgelse af danskernes hjælpeaktiviteter og frivillige engagement under den første coronanedlukning.

Det var en unik anledning til at undersøge, hvordan vi – befolkningen generelt – hjælper hinanden i krisesituationer, og et område, vi ikke tidligere har haft mulighed for at undersøge i dybden.

Resultaterne er interessante, fordi undersøgelsen viste, at den særlige situation mobiliserede en befolkningsgruppe, som under normale omstændigheder laver relativt lidt frivilligt arbejde.

Coronaundersøgelse viste, at især de 30-39-årige var aktive med at hjælpe andre. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi i Frivilligrapportens to seneste befolkningsundersøgelser (2017/2019) har set, at det primært er den ældre og den yngre del af befolkningen, der lægger det største frivillige engagement, mens netop mennesker i 30’erne i mindre grad er frivillige.

Fra tidligere undersøgelser ved vi desuden, at et højt uddannelsesniveau og beskæftigelse øger sandsynligheden for at udføre frivilligt arbejde, men den sammenhæng kunne vi ikke se i coronaundersøgelsen.

Tværtimod viste undersøgelsen, at nedlukningen mobiliserede den brede befolkning i langt højere grad end normalt.

Coronahjælpen udsprang fra enkeltpersoner
Endelig så vi, at størstedelen af den hjælp, som blev givet i foråret, ikke var organiseret af foreninger og organisationer. I stedet var hjælpen primært organiseret af enkeltpersoner, og mange mennesker hjalp personer i deres eget netværk.

Coronakrisen viste os altså, at befolkningen i vid udstrækning gerne vil hjælpe, særligt hvis der er kort fra behov til handling, og det er muligt at hjælpe i ens næromåde.

Det er vigtig viden, som foreninger og organisationer med fordel kan have in mente, når de fremover tilrettelægge frivillige opgaver og aktiviteter.

Ved at bruge erfaringen fra coronaåret kan foreninger måske i endnu højere grad lykkes med at engagere flere danskere i frivilligt arbejde ved for eksempel at gøre det lettere for mennesker umiddelbart at påtage sig en konkret opgave, som måske ovenikøbet kan løses tæt på, hvor man bor.

Læs mere om coronaundersøgelsen i Videnstema #3: Samfundssind: danskerne hjalp hinanden under corona.

Behov for fleksible muligheder engangement gennem hele livet
Den traditionelle foreningsmodel med en bestyrelse, generalforsamling og medlemsdemokrati er stadig den mest udprægede deltagelsesform.

Samtidig ser vi, at danskerne bruger færre timer på frivilligt arbejde, og at medlemstilslutningen er en smule dalende. Det betyder ikke, at der er mindre aktivitet i civilsamfundet, men at den traditionelle deltagelsesform suppleres af andre måder at engagere sig.

Vi har gennem en årrække set, at frivillige i stigende grad engagerer sig i kort afgrænset periode. Kendetegnende for den episodiske frivillighed er, at opgaverne ofte er overskuelige og konkrete – og at de altid er tidsmæssigt afgrænsede.

Læs mere i Videnstema #1: Flere frivillige engagerer sig i episodiske indsatser.

Borgerdrevent engangement blomstrer
I foråret 2020 reagerede usædvanligt mange mennesker på nedlukningen med et nærmest øjeblikkeligt behov for at handle.

Umiddelbart efter statsministerens første coronapressemøde i marts, blev der oprettet Facebook-hjælpegrupper på tværs af landet. Helt uden om de etablerede foreninger organiserede borgerne hurtigt den hjælp, der var brug for i deres lokalområde.

Det borgerdrevne engagement, som blomstrede i fuldt flor under corona, ligner det engagement, vi normalt ser i den episodiske frivillighed.

For mange foreninger var danskernes store lyst til at hjælpe andre i foråret 2020 derfor også en påmindelse om, at der ved siden af det lange seje træk også er brug for aktiviteter, hvor frivillige umiddelbart kan engagere sig og gøre en forskel uden nødvendigvis at tegne et livslangt medlemskab.

Demokratisk dannelse eller selvbiografisk projekt
Nogle forskere peger på, at de nye deltagelsesformer udfordrer den demokratiske dannelse, som er en integreret del af foreningslivet.

Når flere engageres sig i en kort, afgrænset periode eller uafhængigt af medlemsorganisationerne, er det naturligvis vanskeligere for foreningerne at bidrage til den brede demokratiske dannelse.

Andre forskere mener, at der er brug for at forstå frivilligheden i et helt andet perspektiv. I stedet for et kollektivt dannelsesprojekt bør vi i deres optik i højere grad forstå det frivillige engagement fra et individperspektiv, som et selvbiografisk projekt, der skal give mening for den enkelte.

De analyser, vi gennemførte i 2020, peger ligeledes i retning af en øget mangfoldighed i det frivillige engagement. Det, der interesserer den frivillige som 20-årig, er ikke nødvendigvis det samme, som den frivillige har lyst til at engagere sig i som 35-årige eller 65-årig.

Vi ser også, at det som frivillige har interesse for i et byområde ikke nødvendigvis er det samme, som engagerer frivillige uden for byerne.

Ligeledes kan vi ikke forvente, at det, der engagerede frivillige under corona, også vil vække deres engagement, når samfundet åbner igen.

Foreningerne er med andre ord nødt til at tage bestik af, hvor de frivillige er i livet, og hvad der interesserer dem for at fastholde deres engagement.

Fra tidligere undersøgelser ved vi desuden, at når unge prøver kræfter med frivilligt arbejde tidligt i livet fortsætter de med deres frivillige engagement livet igennem.

Derfor er der også god grund til at glæde sig over, at de unge er frivillige, selvom de formentlig ikke bliver i denne samme forening hele livet. Til gengæld kan foreningerne med fordel sig selv som en fødekæde for frivilliges engagement, hvor det ene engagement leder den frivillige over i et nyt engagement.

Nye undersøgelser af frivilligheden i 2021
Gennem vores store og brede berøringsflade med hele den frivillige sociale sektor indsamler vi løbende aktuel viden om udviklingstendenser inden for det frivillige sociale arbejde.

Den viden bruger vi til at understøtte og kvalificere undersøgelser og analyser af frivilligheden i Danmark. I 2021 gennemfører vi en forenings- og en kommuneundersøgelse under Frivilligrapporten.

Resultaterne fra de to undersøgelser deler vi faglige artikler og videnstemaer – og som altid med fokus på at omsætte resultaterne til brugbar viden, som foreninger og andre, der beskæftiger sig med frivillighed, kan bruge til at styrke og udvikle frivilligheden.