En frustreret Mette Frederiksen og et angreb, der kom bag på Holstein: Få højdepunkterne fra åbningsdebatten

Støjberg bærer stadig nag 

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Det siger meget om dansk politik, at Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, gennemførte en hel tale og efterfølgende spørgerunde stort set uden at tale om udlændingepolitik.

Emnet er efter Socialdemokratiets kursomlægning for snart ti år siden og med dannelsen af SVM-regeringen som et slags nationalt kompromis om dansk udlændingepolitik uden rigtig eksplosionskraft. Vi er meget langt fra værdikampens velmagtsdage i nullerne. Det er i sig selv et perspektiv på, hvorfor sammenhængskraften i blå blok har det så svært. For i nullerne var det netop udlændingepolitik og værdikamp, der samlede de borgerlige partier til en egentlig blok.

Støjberg kommer til at manifestere, hvor svære udsigterne er til at genetablere blå blok

Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget

Hen over det seneste års tid har de borgerlige forsøgt sig med, om familiepolitik måske kunne udgøre en fælles lim, men det hørte man ikke meget til Støjbergs tale.

Det er tydeligt, at hun stadig bærer på en betydelig mængde nag over for sit gamle parti, og det er paradoksalt nok noget, der på én og samme tid gør hende stærk og svag. Stærk, fordi hendes kritik har bid, men svag, fordi det er svært at bygge et politisk projekt op på det.

Det viser sig i særklasse, når det kommer til den grønne trepart. På den ene side vil Støjberg gerne have, at Venstre vender hjem til de borgerlige, på den anden siden angriber hun igen og igen den grønne trepart, som Venstre bare er meget glad for – og som økonomiminister Stephanie Lose har stor personlig andel i. På den måde kommer Støjberg til at manifestere, hvor svære udsigterne er til at genetablere blå blok.

Ingen gad slås med Vanopslagh. Men så kom Messerschmidt

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

LA-leder Alex Vanopslagh gik i en stor bue udenom pensionalder-diskussionen og det fælles pres, en samlet opposition ellers havde etableret på det spørgsmål.

I stedet holdt han tale, som tog udgangspunkt i, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen – først på skift, siden sammen – havde været i regering i 23 år. Her forsøgte han at gøre den meget lave ministererfaring i blå blok, hans egen inklusive, til en fordel. Nemlig som en "frisk start".

Men hvor man for eksempel sidste år, så Mette Frederiksen gå i direkte clinch med LA-formanden, var der ikke rigtig bud efter hård konfrontation fra regeringstoppen. I stedet blev Vanopslagh især gået på klingen fra regeringspartierne på sundhedspolitikken.

Men der kom et interessant intermezzo mellem ham og Morten Messerschmidt, om hvorvidt en fremtidig blå regering kan have Lars Løkke Rasmussen med. Hvis man vil have en frisk start, så må det vel være uden Løkke, spurgte Messerschmidt, der har brugt de seneste uger på benhård desavouering af netop Løkke.

Den vej ville Vanopslagh ikke med nedad. Drop nu de ultimative meldinger, formanede han. Det styrkede ikke ligefrem indtrykket af en samlet blå blok.

Pensionspresset var tungt på tydeligt frustreret Monika Rubin

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, holdt en indigneret tale for regeringens værdighedsreform. Så indigneret, at hun efterfølgende blev irettesat af Folketingets formand.

Men interessen fra oppositionens side samlede sig i stedet om, partiets position i pensionsdebatten. Naturligt nok, for formand Lars Løkke Rasmussen har offentligt gjort det til et krav, at der skal "være vished for, hvad der sker efterfølgende", inden Folketinget i februar skal stemme om den næste stigning i pensionsalderen. Ville hun gentage kravet? Og hvad vil Moderaterne egentlig gøre, hvis det ikke sker – hvilket der ikke er meget der tyder på, i hvert fald hvis det betyder en konkret model?

Sådan lød krydsforhøret fra såvel Inger Støjberg, Martin Lidegaard som Mona Juul. Her svarede Rubin henholdende og undvigende og ret hurtigt også tydeligt frustreret. Til sidst brokkede hun sig højlydt over, at oppositionen ikke stillede nogle andre spørgsmål.

”Når regeringen bliver enige med os selv, bliver oppositionen det også,” sagde hun.

Ikke til udelt begejstring fra især Pia Olsen Dyhrs side. Hun mente, at det svar var decideret "arrogant". Det var måske mere en replik i det teater, som åbningsdebatten også er. Men Rubin gjorde det også tydeligt, at Løkke Rasmussen har presset sit parti op i et skarpt hjørne ved at sætte deadline på debatten. Det kan meget let ende med et åbenlyst nederlag.

Dragsted: Regeringen "forkæler overklassen"

Af Erik Holstein, politisk kommentator

"Mens regeringen optræder som skrappe forældre over de almindelige danskere, forkæler og pylrer den om overklassen".

Sådan lød det fra Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted, der i et stilmæssigt roligt toneleje kom med et indholdsmæssigt benhårdt angreb på regeringen.

Dragsted beskrev en overklasse, der var var "afkoblet fra konsekvenserne af politikken".

"Den bliver ikke berørt af den hævede pensionsalder, for den har penge til at pensionere sig selv, og den bliver ikke berørt af lange ventelister til hospitalerne, for den springer bare ventelisterne over og tager på privathospital," sagde Dragsted, der brugte den stigende ulighed som afsæt til sit angreb på en regering, "der forkæler overklassen".

Det lykkedes ikke for alvor de borgerlige ordførere at udfordre Dragsted, selvom de forsøgte

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Talen blev efterfulgt af en sjælden forbrødring mellem EL og SF, da SF’s politiske ordfører Signe Munk beskrev "den altid skarpe Dragsted" som "en kæmpe gevinst for venstrefløjen", mens Dragsted kvitterede med at glæde sig over SF’s gode meningsmålinger.

Det lykkedes ikke for alvor de borgerlige ordførere at udfordre Dragsted, selvom de forsøgte at koble Enhedslisten til terrororganisationer. Værst gik det for Danmarksdemokraterne Charlotte Munk, der "aldrig klart havde hørt Enhedslisten tilkendegive, at Hamas er en terrororganisation".

Det var en ret uheldig formulering, for det havde Dragsted gjort dagen efter terrorangrebet 7. oktober.

Dragsted tilføjede:

"Hamas er ikke bare en terrororganisation. Hamas er en forfærdelig, reaktionær, islamistisk, antidemokratisk, homofobisk og antisemitisk organisation, som jeg kun kan tage den allerkraftigste afstand fra".

Messerschmidts Løkke-angreb overraskede Holstein

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Ordførertaler plejer at holde sig til overordnede principielle spørgsmål, men DF-formand Morten Messerschmidt valgte en ganske anden tilgang.

Stort set hele hans tale var ét langt angreb på Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen. Det var et angreb på Løkkes politik, javel, men det var frem for alt et angreb på personen Lars Løkke Rasmussen, som Messerschmidt beskrev som en helt igennem anløben person:

"Jeg kommer her med en appel til mine venner i blå blok: Frigør jer fra hr. Lars Løkke Rasmussen!" lød det fra Messerschmidt. Herefter gik han i gang med at opremse Lars Løkkes synderegister gennem 42 år.

Ingen af de journalistiske veteraner på Christiansborg mindedes at have set noget lignende

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

"Offentlighedens første bekendtskab med hr. Lars Løkke Rasmussen kom i 1982, da han snød Hanne Boel for 30.000, dernæst brugte han 240.000 kroner på at køre i taxa, da han var amtsborgmester."

Og sådan fortsatte det. Over Løkkes konsekvente rod med bilagene, til hans overnatning på ministeriets regning under pseudonym til Venstres julefest, overbetalingen af privathospitalerne på en milliard, Løkkes kiksede klimatopmøde i 2009, bilagene til partiet for hans egne underbukser, jakkesæt og sko, GGGI-sagens overforbrug og sagen om kvotekongerne – samt en hel række andre forhold.

Messerschmidt harcelerede videre over, at Moderaterne ikke vil offentliggøre partiregnskaber og sluttede med denne svada: "Når noget er så indgroet i ens natur, er der ingen grund til at tro, det kan blive anderledes."

Blandt en del folketingsmedlemmer var der forargelse over Messerschmidts grænseoverskridende stil, mens der i medierne var en del svedne grin. Ingen af de journalistiske veteraner på Christiansborg mindedes at have set noget lignende.

Moderaterne tog ikke til genmæle mod Messerschmidts harske angreb.  

S-ordfører gik Lidegaard på klingen

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, valgte at indlede en slagudveksling med den radikale leder, Martin Lidegaard, om udlændingepolitikken. 

I et Altinget-interview havde Frederik Vad bemærket en udtalelse fra Martin Lidegaard om, at udlændingepolitikken ikke længere står i vejen for, at Radikale kan indgå i regering til den ene eller den anden side.

Men var nu også helt rigtigt, spurgte Frederik Vad. 

Han var yderst betænkelig ved et forslag fra Radikale (stillet sammen med Liberal Alliance og Konservative) om at, udlændinge uden for EU skal kunne komme til Danmark uden en arbejdstilladelse.

Socialdemokratiet og Radikale står på hver sin planet

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

"Så hvis Alis pizzaria har brug for arbejdskraft fra udlandet, så mener hr. Martin Lidegaard, at så skal man kunne komme til landet og først derefter søge en arbejdstilladelse. Totalt brud med de ordninger, vi har i dag," sagde Vad.

Lidegaard replicerede: "Som jeg husker vores forslag, så gælder det virksomheder, der har en overenskomst og har ordnede forhold. Man vil næppe betale for en medarbejders rejse, hvis man ikke havde en berettiget formodning om, at han kunne forsørge sig selv. Hvis man ikke kan forsørge sig selv, har man ikke opholdstilladelse i det danske samfund længere."

Men Frederik Vad var langt fra tilfreds: "Her går det jo galt. For der kan rejse folk hertil, som vi ikke kan sende retur. Iranere eksempelvis kan vi jo ikke sende tilbage til Iran. Det er da at åbne en ladeport for indvandring," lød hans gensvar.

Martin Lidegaard har anlagt en mere pragmatisk linje i udlændingepolitikken end forgængerne. Men Radikale mener fundamentalt stadig det samme på området, så selvom Lidegaard har blødt linjen op, er udlændingepolitikken stadig et område, hvor Socialdemokratiet og Radikale står på hver sin planet.

Grønlandsk folketingsmedlem skabte igen ravage

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Hun har fået 69.000 kroner om måneden til tolkebistand, men alligevel ville det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam fra Siumut ikke oversætte den tale, hun holdt fra Folketingets talerstol. Det vakte betydelig irritation bredt i Folketinget.

Høegh-Dam omdelte i stedet skrifteligt sin tale på dansk til folketingsmedlemmerne, men da den danske offentlighed også skal have mulighed for at følge med i debatten, blev det krævet, at Aki-Mathilda Høegh-Dam mundtlig oversatte sin tale. Det ville hun ikke, og derfor sendte Folketingets formand, Søren Gade, hende ned på plads efter talen – uden mulighed for spørgsmål fra folketingskollegaerne.

Mange folketingsmedlemmer ser hendes attitude som henvendt til det grønlandske hjemmepublikum

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det er ikke den eneste gang, Aki-Mathilda Høegh-Dam får opmærksomhed for sine nationalistiske markeringer. Første gang var i afslutningsdebatten 2023, hvor Høegh-Dam også talte på grønlandsk og nægtede at oversætte. Det var dog et vellykket stunt, fordi det siden blev besluttet, at man godt kan tale grønlandsk og færøsk i det danske folketing.

Folketingets Præsidium besluttede siden, at man kan få næsten 70.000 om måneden til tolkebistand. Stor var overraskelsen, da Siumut-medlemmet meddelte, at hun ikke ville bruge tolkebistanden til at en mundtlig oversættelse af ordførertalen. Hun ønsker simultantolkning, der ifølge præsidiet er langt dyrere.

Siumut-medlemmets position skyldes ikke sproglig uformåenhed: Høegh-Dam taler såvel grønlandsk som dansk til perfektion. Mange folketingsmedlemmer ser hendes attitude som henvendt til det grønlandske hjemmepublikum, hvor hun forventes satse på en karriere i det grønlandske landsting.

Høegh-Dams parti, Siumut, startede som et ret traditionelt socialdemokratisk parti, men har det sidste årti udviklet sig i stadig mere nationalistisk retning.

Folketingets Præsidium vil nu – i juridisk umisforståelige vendinger – klargøre, at man skal sørge for mundtlig tolkning i folketingssalen, hvis man modtager 69.000 kroner om måneden i tolkebistand.

Mette Frederiksen udtrykte dyb frustration

Af Erik Holstein, politisk kommentator

Statsminister Mette Frederiksen valgte at brodere videre på Lars Løkke Rasmussens skakudtryk om "rørt brik skal flyttes" i sin afsluttende replik til Folketinget.

Nogle af Mette Frederiksens skakmetaforer var ganske vellykkede, for eksempel "det ligesom i skakspillet er godt at alliere sig med bønderne", der er "arbejdsomme" og "viljestærke". Sammenligningen mellem Løkke og tårnet, "der ikke er så højt" fik også de skæve smil frem.

Rent politisk kom Mette Frederiksen bredt omkring. Og hendes replik til afslutningsdebatten er interessant – særligt i en regering med tre partier – fordi den afspejler hendes egne prioriteringer. Modsat var hendes åbningstale godkendt både Lars Løkke og Troels Lund.

Hun udtrykte en stærk – ja, næsten desperat – frustration over den antisemitisme, der ifølge hende vokser i Danmark

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Hun verfede oppositionens forsøg på at få mere præcise pensionsmeldinger væk, og hun gik i stedet til angreb på LA-leder Alex Vanopslagh.

Ved at citere ham for en påstand om, at folk på efterløn og Arne-pension "bare gerne vil have mere tid til at spille golf" udstillede hun, at den blå opposition er indholdsmæssigt stærkt uenige i pensionsdebatten.

De værdipolitiske markeringer kendetegnede statsministerens indlæg. Særligt udtrykte hun en stærk – ja, næsten desperat – frustration over den antisemitisme, der ifølge hende vokser i Danmark. Og ikke mindst det, hun ser som en manglende folkelige reaktion

"Det undrer mig, at der ikke er en større forargelse i vores land over det her," sagde hun og fortsatte:

"Hvor det folkelige oprør? Hvor er de unge på gaderne i oprør over, at de eneste i vores land, der går i skole under politibeskyttelse, det er jødiske børn?"

"Jeg hører det ikke. Og det bekymrer mig," konkluderede hun resigneret. 

Det er meget sigende, at Mette Frederiksens udnyttede sin replik til at lægge betydeligt større vægt på værdipolitikken, end hun gjorde i sin åbningstale tirsdag. Det er et område, hun føler stærkt for, men også et område, hvor der er forskellige holdninger i SVM-regeringen.