Covid-19: Her står efterårets politiske slag for det civile Danmark

DGI vil gå langt for at frede børn og unge for nedlukninger
For DGI er det den overordnede prioritet at frede idræts- og fritidstilbud til børn og unge.

Det er et budskab, DGI-formanden har gentaget igen og igen til medier.

Hvis vi i nær fremtid står i en situation, hvor smitten breder sig, og en større nedlukning er på tapetet, vil DGI understrege budskabet i sin interessevaretagelse på Christiansborg: 

“Vi nåede en kæmpe milepæl lige før sommer, hvor vi fik al idrætten åbnet igen, både indendørs og udendørs. Det er vigtigt, at vi holder fanen højt på den prioritering, og vi skal sørge for, at børn og unge bliver ramt mindst muligt fremadrettet. For børn og unge er super-super afhængige af fællesskaber og den organisering, der er i foreningslivet. Man kan ikke på samme måde forvente, at de selv snører løbeskoene, som aktive voksne gør,” forklarer Charlotte Bach Thomassen.   

DGI har lavet en guide til håndtering af smittetilfælde. Find den her.

Behov for nye økonomiske støttehjul til efteråret
Hjælpepakker har holdt hånden under store dele af civilsamfundet, mens Danmark lukkede ned og også under den gradvise genåbning i forsommeren.

Men både DGI og Dansk Folkeoplysnings Samråd Økonomisk (DFS) ser stadig behov for økonomiske støttehjul.

Hos DFS går eksempelvis Folkeuniversiteterne en usikker fremtid i møde, da deres økonomi langt hen ad vejen afhænger af brugerbetaling.

Indtægterne kan ikke være de samme, når politisk besluttede afstandskrav sætter begrænsninger på antallet af elever pr. kursus, forklarer Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef i DFS.

“Folkeuniversiteterne blev kompenseret hele foråret, men nu stopper hjælpepakkerne. Det betyder, at de potentielt kommer til at mangle cirka 40 procent af deres indtægter til efteråret. Det er et kæmpestort tab,” siger hun og uddyber:

“Det er jo ikke kun folkeoplysning, men også bredere kultur og idræt, hvor man er afhængig af billetindtægter, der rammes af forlængede forsamlingsforbud og afstandskrav. Vi har store forventinger til, at der kommer en løsning. Ellers ser vi foreninger, der går konkurs.” 

Civilsamfundet genåbner efter coronakrisen. Find her gode råd til, hvordan du motiverer dine frivillige efter krisen.

Civilsamfundet er ikke ene om at bløde 
I DGI’s organisation har ordet “samfundssind” fået ekstra vægt under coronakrisen.

Samfundssindet stod forrest som en værdi, da Danmark lukkede ned, og også da man forhandlede om genåbningen i foråret og sommeren.

Det er også samfundssind, der får DGI til at træde varsomt, når man fremsætter nye politiske krav om økonomisk hjælp, forklarer formand Charlotte Bach Thomassen: 

“Foreningsidrætten fik uddelt godt 80 millioner kroner fra hjælpepakkerne til lokale idrætsforeninger før sommerferien. Det er stadig en lille procent af det, der var ansøgt om. Ingen - heller ikke politikerne - er i tvivl om, at sektoren er voldsomt udfordret. Samtidig må vi også udvise det sædvanlige samfundssind, for vi er ikke de eneste, der bløder. Så vi skal bede om det, der er nødvendigt, men samtidig udvise forståelse for, at det er en kæmpe økonomisk krise, hele samfundet står i.”

Det drypper ikke længere på foreninger
Der er ingen tvivl om, at civilsamfundet er gået glip af betydelige indtægter hen over sommeren. Hvor meget i kroner og ører har ingen endnu gjort op.

Men når eksempelvis Hjallerup Marked eller Langelandsfestivalen må aflyses, er der ikke længere kausalitet i det gamle ordsprog om, at regn på præsten har effekt på degnen.

Det drypper simpelthen ikke i samme omfang på det lokale foreningsliv: 

“I Vendsyssel har mange foreninger struktureret deres økonomi omkring indtægterne fra Hjallerup Marked. Det samme gælder Sydfyn og Langelandsfestivalen. Heldigvis kan jeg med glæde erfare, at kommunerne har et fint blik for, hvad man lokalt kan yde af håndsrækning til kultur- og idrætsliv. Den lokalpolitiske velvilje er ligeså vigtig, som når vi taler om takter fra nationalt hold,” siger DGI-formand, Charlotte Bach Thomassen. 

Kommunerne som medspillere
Også hos DFS har man et håb om og tro på, at kommunerne vil være med til at sikre fremtiden for folkeoplysningen.

For coronavirus covid-19 betyder eksempelvis, at aftenskolerne ikke kan leve op til de krav og præmisser, de kommunale støttekroner normalt gives på.

At kommunerne vil være konstruktive medspillere, har DFS allerede fået indikationer på fra både Kommunernes Landsforening og ministerier. 

“Vores forventning er, at kommunerne er large - at de støtter på lige fod med forrige år - og at de også accepterer, at aktiviteten er mindre og holdene er mindre. Vi forventer også, at de ikke trækker pengene tilbage fra de aktiviteter, vi ikke kunne gennemføre i foråret,” siger sekretariatschef Carolina Magdalene Maier. 

DFS: Kan “coronaen” bruges til at give unødvendigt bureaukrati sparket?
For Carolina Magdalene Maier og DFS vil fleksibilitet være et nøgleord, både når man taler sin sag til nationale og lokale politikere dette efterår.

Den enkelte forening har brug for at kunne indrette sig fleksibelt og tænke kreativt for at gennemføre sine aktiviteter.

Det betyder, at man må skrue ned for den rigiditet, der ofte følges med offentlige støttekroner, lyder det.

Carolina Magdalene Maier håber, at coronakrisen endda kan være en anledning til opgør med regeltyranni og bureaukrati på den længere bane: 

“I forhold til coronaen kommer vi til at være meget mere på forkant dette efterår. Derfor vil vi også sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd lave en evaluering af, hvilken betydning sygdommen har haft for folkeoplysningen. Evalueringen skal også undersøge, om det giver mening, at nogle af de strukturelle ændringer, vi laver i coronaens navn, skal gøres permanente. Ligesom alle mulige andre kriser står vi midt i en læringssituation, og det skal vi huske at udnytte.”