Dagsværk vender blikket mod nord – Grønlands unge skal lære handlekraft

Operation Dagsværk har drejet blikket fra syd til nord: Når eleverne går på gaden i november 2018, er det unge i Grønland, der får gavn af de indsamlede midler. Det blev besluttet på stormødet i Operation Dagsværk i den forgangne weekend, hvor de forsamlede elever valgte at dedikere pengene til projektet Isbjergene Kælver.

Projektet skal styrke Grønlands unge i at tage hånd om de massive sociale udfordringer, der præger den nordligste del af rigsfællesskabet, fortæller Kara Djurhuus. Hun er chef for lokal og global handlekraft i Ungdommens Røde Kors.

”Der skal skrives et nyt kapitel i dansk-grønlandsk historie. Og hvem andre end de unge kan gøre det,” siger hun.

Kara Djurhuus fortæller, at de unge skal uddannes i at skabe social forandring ved selv at definere løsninger på de problemer, som de oplever – og handle på dem.

Syv ud af ti unge dumper folkeskolen
Projektet er udviklet i et samarbejde mellem URK og Grønlandsk Røde Kors, og det skal adressere en høj forekomst af voldsomme sociale problemer som psykisk sårbarhed, misbrug og vold i hjemmet. Oveni – og ofte som følge af det – består op mod 70 procent af de unge ikke de adgangsgivende eksaminer i folkeskolen. Og 64 procent af de unge mellem 16 og 18 år kommer ikke videre på en ungdomsuddannelse.

Problemerne i sig selv kan projektet ikke løse. Men de unge kan få nogle redskaber til selv at spotte problemerne og udvikle løsninger, fortæller Kara Djurhuus.

”Vi kan lære dem at zoome ind på udfordringerne, få øje på de mulige løsninger og finde de samarbejdspartnere, der kan være med til at realisere dem,” siger hun.

Vigtigst er måske at indgyde de unge tro på, at de selv kan gøre en forskel. For det er en mangelvare i Grønland. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at 41 procent af de grønlandske unge føler sig uduelige.

”Det handler meget om at have en tillid til, at man som ung kan gøre en forskel og forandre forholdene. Og den tro ser vi ikke deroppe,” siger Kara Djurhuus.

Kernefrivillige skal uddanne unge
I praksis går projektet ud på at uddanne 20 kernefrivillige, som så skal føre deres viden om at løse sociale problemer videre til 80 andre frivillige.

Og når det er sket, skal de 100 unge ud på skoler, gymnasier, produktionsskoler og pædagoguddannelser og undervise eleverne i at udvikle og forankre løsninger på de udfordringer, de støder ind i. Forløbene på skolerne kan være af kortere eller længere varighed – efter muligheder og behov.

Men lige så vigtig er forankringen i den sydlige del af rigsfællesskabet, hvor danske unge skal have en bedre forståelse af de forhold, grønlandske unge lever under, påpeger Kara Djurhuus.

”Danmark har et historisk ansvar i Grønland, som jo har nogle helt uacceptable udfordringer. Og det skal danske unge være oplyst om, så de sammen med grønlandske unge kan sætte fokus på det. De sociale problemer skal ikke nedarves fra generation til generation,” siger hun.

Den bevidsthed skal skabes gennem en kampagne, som de unge fra Operation Dagsværk udformer sammen med grønlandske unge i løbet af 2018. Det rummer blandt andet undervisningsmaterialer, som dykker ned i bagvedliggende årsager til de sociale problemer, Grønland står med i dag.

Det bliver defineret af de unge selv, men kunne for eksempel være skolematerialer om Danmarks kolonihistorie og udenrigs- og sikkerhedspolitik, fortæller sekretariatschef Anders Reimers Larsen fra Operation Dagsværk.

Kampagnen har allerede nu fået tilsagn om støtte på 250.000 kroner fra Bikubenfonden. Projektaktiviteterne i Grønland skal finde sted i perioden 2019-2021.