Debat

DGS: Sekretariater baseret på frivillighed er meget sårbare

DEBAT: Frivillige udgør kernen af nogle organisationers sekretariater. Det gør dem udsatte over for politiske tendenser og samfundsudviklinger – tendenser og udviklinger, der for tiden giver dårlige vilkår for civilsamfundet, skriver forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronika Schultz.

Hvor&nbsp;udsvingene i frivilligkræfter tidligere var et&nbsp;produkt af globale, ideologiske kampe, handler det i dag i højere grad om&nbsp;samfundsudviklingen herhjemme, skriver Veronika Schultz.<br>
Hvor udsvingene i frivilligkræfter tidligere var et produkt af globale, ideologiske kampe, handler det i dag i højere grad om samfundsudviklingen herhjemme, skriver Veronika Schultz.
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Veronika Schultz
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Mange organisationer i Foreningsdanmark kan i større eller mindre grad nikke genkendende til de udfordringer, der følger ved at hvile på et fundament af frivillighed. Nogle organisationer har et isoleringslag af lønnede ansatte omkring deres mest vitale arbejdsopgaver, mens andre i højere grad er sårbare over for udsving i frivilligkræfter.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning hører vi helt klart til i sidstnævnte kategori. Vi baserer i så høj grad vores organisation på frivillighed, at det går helt ind på det nationale sekretariat. Det skaber en sammenhæng og nærhed mellem alle afkroge af organisationen og giver sekretariatet en større forståelse for vores uddannelsespolitiske arbejde på alle niveauer. Men samtidig bliver vi altså også mere sårbare over for samfundsmæssige udsving.

Umuligt at være fuldtidsfrivillig
Efter en periode på to årtier, hvor vi surfede på efterdønningerne af ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne, skete der noget, for mange uventet, i slutningen af 1980'erne: Sovjetunionen brød sammen, muren faldt, og kommunismen tabte. For en organisation, der dengang var drevet af ungkommunister, havde det voldsomme konsekvenser. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lå stort set brak gennem 1990'erne og oplevede først et opsving af frivilligkræfter i midten af nullerne, da organisationen havde fravristet sig det kommunistiske ry og rygte.

Fakta
Fra 27. oktober og en måneds tid frem tager Altinget: civilsamfund samspillet mellem frivillige og sekretariat op til debat.

Et debatpanel vil løbende bidrage med indlæg, og derudover er det muligt at deltage i debatten ved at skrive til [email protected].

Følg debatten her.

I dag er udsvingene i frivilligkræfter ikke et produkt af globale, ideologiske kampe. Det handler i langt højere grad om samfundsudviklingen her til lands. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi et sekretariat, der arbejder frivilligt i året efter, de er blevet studenter. I modsætning til i gamle dage, hvor de frivillige gik på bistand og kunne arbejde frivilligt på fuld tid, er det nu nødvendigt for alle at have et lønnet job ved siden af. Det betyder derfor også, at vores 11 sekretariatsfrivillige har valgt at bruge al deres fritid på at arbejde for gymnasieelevers interesser – på trods af, at de ikke længere går i gymnasiet.

En utilgængelig by
Samtidig oplever vi det som en enorm udfordring for vores arbejde, at København er blevet en utilgængelig by at bo i for unge mennesker. Bolig- og huslejepriserne er så høje, at mange af vores aktive gymnasieelever ikke har mulighed for at flytte til København, efter studenterhuen er kommet på hovedet, fordi de ikke har råd til den tårnhøje husleje i hovedstaden. Dermed kan de ikke blive aktive på vores sekretariat.

Vi kan konstatere, at de udviklinger og tendenser, vi ser lige nu, ikke er gunstige for, at vores interesseorganisation kan rekruttere engagerede ildsjæle både dybt og bredt i landet til det nationale arbejde på sekretariatet.

Veronika Schultz
Forkvinde for DGS

I starten af foreningsåret sover mange af vores sekretariatsfrivillige på sofaer hos venner og sågar i soveposer i kælderen på sekretariatet i Nordvest. Andre sekretariatsfrivillige forsøger at balancere studiestarten på en videregående uddannelse med arbejde på vores sekretariat, men på grund af den lave SU-sats er dette også en mulighed, som vi kan se smuldre mellem fingrene.

Tilbage står vi med et sekretariat, der i hovedtræk kun kan rekruttere frivillige fra Københavnsområdet, fordi de dermed kan bo hjemme hos deres forældre eller har det netværk der skal til for at finde en billig lejebolig. I nogle tilfælde kan vi også rekruttere frivillige, hvis forældre har råd til at købe en lejlighed til dem og ellers spæde til deres løn fra fritidsjobbet.

Dårlige vilkår for civilsamfundet
Når man som os baserer sit sekretariat på unge, frivillige kræfter, er man utrolig sårbar over for øvrige samfundsudviklinger og politiske tendenser. Og vi kan konstatere, at de udviklinger og tendenser, vi ser lige nu, ikke er gunstige for, at vores interesseorganisation kan rekruttere engagerede ildsjæle både dybt og bredt i landet til det nationale arbejde på sekretariatet.

Den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet er ikke isolerede størrelser. De påvirker hinanden og bliver påvirket af tidens politiske strømninger. Og i vores optik spirer civilsamfundet ikke under de nuværende vilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024