DUF: Her er ungdommens ønsker til et nyt folketing
DEBAT: Ned med pensionsalderen, væk med omprioriteringsbidraget og pas på klima og kystlinjer. Det står blandt ungdommens ti højeste ønsker til et nyt folketing, skriver Chris Holst Preuss, forretningsudvalgsmedlem i DUF.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentAf Chris Holst Preuss
Forretningsudvalgsmedlem i Dansk Ungdoms Fællesråd
I Dansk Ungdoms Fællesråd repræsenterer vi over 600.000 danske børn og unge.
Det er os i den unge generation, der skal overtage samfundet og kloden efter vores forældre.
Derfor skal vi også have indflydelse på, hvad politikerne beslutter i dag, og vi har en række ønsker til et nyt folketing.
Vi samler 77 forskellige organisationer med vidt forskellige holdninger og livssyn. Det er ikke alle organisationer, der nødvendigvis er enige i det hele, men et flertal har på bedste demokratiske vis besluttet, at det her er ungdommens ønsker.
1) Prioritér forebyggelse
Unges mentale sundhed udvikler sig i en foruroligende retning.
Årsagerne er mange og komplekse, men det stigende antal diagnoser, mistrivslen og de alt for hyppige selvmordsforsøg bør få os alle til at stoppe op og spørge, om vi som samfund har skabt de bedste rammer for, at børn og unge kan vokse op og trives.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Vi må i højere grad prioritere forebyggelse og behandling i indsatsen mod psykisk sårbarhed, åbne vores fællesskaber for flere og blive bedre til at håndtere og tale om mental sundhed.
Den alvorlige situation underbygges af tal fra den nationale sundhedsprofil, der for eksempel viser, at over 40 procent af alle kvinder mellem 16 og 24 år vurderer, at de har et højt stressniveau.
Det er os i den unge generation, der skal overtage samfundet og kloden efter vores forældre.
Chris Holst Preuss
Derfor skal vi også have indflydelse på, hvad politikerne beslutter i dag.
Forretningsudvalgsmedlem i Dansk Ungdoms Fællesråd
Fra 2013 til 2017 er det steget med cirka 10 procentpoint. Blandt mænd på samme alder er det næsten hver fjerde – en stigning på cirka 5 procentpoint.
2) Danmark skal opfylde forpligtelserne i Paris-aftalen
I DUF mener vi, at alle børn og unge har ret til en fremtid med et stabilt klima.
Derfor ønsker vi, at et nyt folketing skal tage ansvar for den fremtid, som børn og unge kommer til at leve i, ved at opfylde forpligtelserne i Paris-aftalen og levere reelle reduktioner, der mindsker klimaforandringerne og sikrer, at vi kan holde os under 1,5 graders temperaturstigning.
De mange klimastrejker og demonstrationer, vi har set for nylig, er udtryk for en ungdomsgeneration, der slås for sin egen fremtid.
De kræver ikke blot at blive hørt – de kræver handling.
Og de kræver handling fra en generation af voksne, som er ved at overlevere en planet i dårligere stand, end de modtog den.
3) Alle børn og unge skal have mulighed for at nå deres potentiale
Børns tidlige udvikling har stor betydning for, hvordan de klarer sig i resten af deres liv, og det er velkendt, at børn lærer og udvikles på forskellig vis.
I DUF mener vi, at vi i samfundet har et fælles ansvar for, at alle børn og unge har de bedst mulige vilkår for at udvikle sig.
For at løfte dette ansvar kræver det, at vi indretter vores institutioner og uddannelser på en måde, der også tager højde for de forskellige udgangspunkter hos børn og unge.
Ved at tage højde for disse forskelligheder kan vi i fællesskab fremme positiv udvikling og ligestilling i Danmark.
Derfor ønsker DUF, at Folketinget indretter offentlige institutioner og uddannelsessteder, så alle børn og unge får de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig.
4) Individuel uddannelsesvejledning skal være en ret
I DUF mener vi, at uddannelsesvalg skal ske på et oplyst grundlag.
Derfor ønsker ungdommen, at muligheden for individuel vejledning genetableres, så unge kan vejledes efter deres egne ønsker og drømme.
Alt for mange unge finder nemlig ikke deres rette hylde i uddannelsessystemet.
Det kan give både ulykkelige skæbner og spildte ressourcer for statskassen – for eksempel hvis den unge går i lære efter en studentereksamen.
Mange vælger i dag gymnasiet uden at kende til alle mulighederne i en tid, hvor erhvervslivet især efterspørger faglært arbejdskraft.
5) Bevar den gode adgang til naturen
Mange børn og unge har i dag ondt i livet i form af ensomhed, angst eller stress.
En måde at forebygge og komme dette til livs på er at få børn og unge ud i naturen.
Samtidig er det vigtigt, at børn og unge får mulighed for at kende naturen i den verden, de skal være med til at passe på og sikre fremover.
I DUF mener vi, at Folketinget skal arbejde på at værne om naturen på en måde, hvor der sikres nem adgang i dag og fremover.
Derfor skal politikerne også sørge for, at der er fri adgang til alle Danmarks kyster, og de skal modvirke, når grundejere vil forhindre eller vanskeliggøre adgang til stranden.
Der skal rejses mere skov, som danskerne kan være aktive i og sammen i, og mere skov skal være urørt til gavn for dyr og planter.
6) Sænk pensionsalderen
Velfærdsforliget i 2006 gav mange unge en ny bekymring, nemlig deres pension.
For første gang i nyere tid står mange unge med en pensionsalder højere end deres forventede levealder.
Det skaber bekymring specielt blandt unge faglige. Derfor arbejder DUF for at sænke pensionsalderen enten permanent, eller til et mere fair pensionssystem etableres.
Vi må ikke blive den første ungdom uden alderdom.
Danskerne bør kunne forvente nogenlunde samme muligheder som tidligere generationer.
Men på spørgsmålet om vores alderdom bliver denne generationskontrakt strukket til det yderste.
En 65-årig kan i gennemsnit forvente 21,5 år på pension – den nuværende ungdomsgeneration 16,5 år.
Nuværende generationer går på pension som 65-årig – ungdommen først som 75-årig.
Ungdommen skal arbejde ti år længere for en fem år kortere pension. Hvis det skal være attraktivt at blive brolægger eller sosu-assistent, må de unge også have udsigt til raske og rørige år efter arbejdslivet.
7) Afskaf omprioriteringsbidraget
Ungdommen har krav på uddannelser af høj kvalitet, og derfor ønsker vi, at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet.
Derved sikrer vi, at uddannelsesinstitutioner har mulighed for at prioritere kvalitetsundervisning.
De årlige nedskæringer på uddannelse er reelt en forringelse af mange unges vilkår til hverdag, som den ældre generation har besluttet. Det betyder mindre undervisning og lille eller slet ingen feedback, og det skaber ikke en dygtigere generation til fremtidens arbejdsmarked.
8) Foreningslivet skal ikke modarbejdes af bureaukrati
I DUF forstår vi om nogen, at demokratiets faste følgesvend er bureaukratiet. Alt for ofte oplever vi dog, at det frivillige foreningsliv bliver mødt af krav fra offentlige myndigheder, som ingen mening giver i den virkelige verden.
Derfor ønsker ungdommen, at der bliver lavet en regelforenklingsgennemgang af hele foreningsområdet.
Et konkret eksempel ser vi hos spejderne, der slås med byggetilladelser til større telte og mastesejl, fordi reglerne er strammet.
De rigide regler mangler sund fornuft og bliver store bureaukratiske snubletråde for de mange frivillige, der bruger unødig tid, energi og penge på bureaukrati.
9) Danmark skal fortsat bakke op om menneskerettigheder
Menneskerettighederne og de dertilhørende institutioner er sat i verden for at sikre retfærdighed, værne om det enkelte menneskes rettigheder og vores fælles samfund.
Danmark indgår i et forpligtende fællesskab om at styrke disse rettigheder og vores internationale fællesskab, og derfor mener vi i DUF, at Folketinget fortsat skal stå på mål for menneskerettighederne og de dertilhørende institutioner, som Danmark har forpligtet sig til.
Fredelig sameksistens har præget Europa siden årtusindskiftet, men værdien af det internationale samarbejde er nu desværre i stigende grad til diskussion, og uafhængige domstole, frie medier og mindretalsrettigheder er under pres i vores nærområde.
Som svar på tidens store udfordringer ser nogen primært nationalstaten som svaret.
DUF ønsker at gå en anden retning og tale det internationale samarbejde, menneskerettighederne og institutionerne op.
Ikke for at lukke øjnene for udfordringerne, men for at finde fælles svar.
10) Skolen skal give plads til fritidslivet
Børn og unge bevæger sig hver dag i forskellige arenaer i deres liv.
Vi ved fra vores daglige foreningsarbejde, at mange har brug for at udfolde sig i en arena, der er andet og mere end skolen.
Foreningslivet kan rumme alle, og børn og unge har brug for den anerkendelse, der kommer gennem foreningslivet. Derfor ønsker ungdommen en skoledag, der giver plads til et rigt fritidsliv.
Hele 83 procent af eleverne i udskolingen mener ifølge Vive, at skoledagen er for lang. Det er foruroligende tal.
For den personlige udvikling, der sker i fritidslivet, hvor man ikke er, hvad man præsterer, er lige så vigtig som skolen.
Ungdommen er ambitiøs, hvilket vores ønsker også afspejler. Vi håber, at ungdommens engagement kan inspirere politikerne til at handle på nogle af de store ønsker og bekymringer, som vi har.