Etnolog om nødhjælp til flygtninge: Vi glemmer civilsamfundets superkræfter

Krigen i Ukraine havde ikke været i gang mere end to døgn, før en række indsamlingsprojekter til fordel for krigens ofre var skudt i gang.

På Dronning Dagmars Plads tårnede frederiksbergborgernes aflagte tøj sig op i løbet af lørdag formiddag 26. februar.

Arrangørerne, Socialdemokratisk Ungdom, måtte hurtigt melde om fyldte lagre. Den første indskydelse til at ville hjælpe viser sig nu ikke altid at ramme plet. Foreningen for Ukrainerne i Danmark, AUD, har eksempelvis meldt ud, at der er mere brug skudsikre veste, hjelme og ammunition, end aflagte jeans.

Støtten i den danske befolkning virker enestående – men den er faktisk set før. Så sent som i 2015, hvor Danmark, ligesom mange andre europæiske lande, udviklede en velkomstkultur, og et initiativ som Venligboerne spredtes ud til hele landet.

Forskelsbehandlingen skriger til himlen

Der er dog en stor forskel mellem 2015 og nu. Dengang blev flere hjælpeinitiativer kriminaliseret, nogle fik bøder for menneskesmugling, fordi de hjalp de ankomne flygtninge videre til Sverige.

I dag høster danskere, der huser fordrevne ukrainere, stor ros – og det med rette.

Men forskelsbehandlingen skriger til himlen.

For vi ser ikke samme grad af hyldest, når det handler om at hjælpe eksempelvis syrere og afghanere til en mere tålelig tilværelse som flygtning i Danmark i skyggen af ”paradigmeskiftet”, som især siden 2015 har ført til stramninger på asyl- og flygtningeområdet.

I dag høster danskere, der huser fordrevne ukrainere, stor ros – og det med rette. Men forskelsbehandlingen skriger til himlen

Marie Sandberg
Etnolog og centerleder, Københavns Universitet

”Paradigmeskiftets” øgede fokus på hjemrejse og selvforsørgelse gælder jo stadig for herboende flygtninge uanset vedtagelsen af særloven 16. marts 2022, eller den såkaldte ”Ukrainerlov”, som betyder at personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan søge om opholdstilladelse uden forudgående asylbehandling.

Enormt potentiale

Trods rosen af danskernes vilje til at byde ukrainerne velkommen, sender regeringen uklare signaler: På den ene side udmelder Udenrigsministeriet, at der ikke er noget juridisk i vejen for som privatperson at hente ukrainere herop fra den polsk-ukrainske grænse.

På den anden side fraråder man det, som direktør Erik Brøgger gjorde det 11. marts 2022, hvor han gjorde klart, at man bedes hjælpe med omtanke. For ”hvis hele Danmark sætter sig i bevægelse og resten af Europa gør det samme, så er det ikke hjælpsomt samlet set”.

Helt almindelige borgere i Danmark besidder store uudnyttede ressourcer, der kan mobiliseres og som har et enormt forandringspotentiale. Dette oversete potentiale i civilsamfundet bør udforskes i dybden, så det fremadrettet kan udnyttes bedst muligt.