Nye klubber skal sikre 600 udsatte børn en god start på livet

TIDLIG INDSATS: Red Barnet etablerer 10 småbørnsklubber. Her skal frivillige sammen med fagpersoner fra kommunerne skabe et styrkende fællesskab for små børn og deres familier. Organisationen opfordrer regeringen til at inddrage civilsamfundet i den kommende nationale børneplan.

De første småbørnsklubber starter til januar og består af otte børn og deres familier, som mødes ugentligt med frivillige fra Red Barnet og fagpersonale fra kommunen.
De første småbørnsklubber starter til januar og består af otte børn og deres familier, som mødes ugentligt med frivillige fra Red Barnet og fagpersonale fra kommunen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Livet kan tage en skæv drejning, inden det overhovedet er kommet rigtigt i gang.

En dårlig start i de første leveår kan betyde, at børn kommer bagud på point sprogligt, socialt og senere uddannelsesmæssigt. Deres muligheder for at klare sig godt i livet forringes ganske enkelt.

Det vil Red Barnet nu forsøge at ændre på med såkaldte småbørnsklubber. Klubberne drives af frivillige i samarbejde med fagpersoner fra kommunerne og skal udgøre et styrkende fællesskab for udsatte børn og deres familier.

Dokumentation

Småbørnsklubber

Småbørnsklubberne drives af Red Barnets frivillige, som bliver særligt uddannet til opgaven, i samarbejde med kommunale fagpersoner som sundhedsplejersker, socialrådgivere og pædagoger. Kommende fagpersoner fra Professionshøjskolen Absalon deltager også.

Den primære målgruppe er børn fra 0-6 år i familier i udsatte positioner, og de henvises til klubberne af fagprofessionelle. Forældrene er også i fokus, da de er afgørende for at kunne understøtte børnenes trivsel og udvikling.

Hver klub består af otte småbørn, deres forældre og eventuelle søskende, og de mødes ugentligt med frivillige og fagpersoner og laver hverdagsaktiviteter, der er centreret om leg, samvær og spisning. Mødestedet kan for eksempel være en daginstitution eller et beboerlokale.

Forløbet i klubberne skal øge børnenes muligheder for udvikling, trivsel og læring. Det sker ved at støtte forældrene i deres rolle som forældre, give dem flere redskaber til at udvikle en god tilknytning til deres børn og gøre dem bedre til at stimulere børnene socialt og motorisk.

I første omgang starter ti klubber op i tre partnerskabskommuner. Læs mere om småbørnsklubberne her.

Småbørnsløftet er et løfte om, at det danske samfund stræber efter at give alle børn samme chancer for at trives, lære og udvikle sig. Læs mere her.

Egmont Fonden støtter projektet med 6,46 millioner kroner og Lauritzen Fonden med 1,5 millioner kroner.

Indsatsen kommer til at løbe frem til 2023. I den periode vil flere end 600 småbørn med deres familier deltage i småbørnsklubbernes indsatser.


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024