Nye tal: Iltsvind i danske farvande slår rekorder

Området med iltsvind og fiskedød i de danske fjorde er nu større end Fyn og Sjælland til sammen, og hermed er iltsvindet i danske farvande det næststørste nogensinde. Det viser nye tal fra Aarhus Universitet. 

Der har ikke været så udbredt iltsvind i de danske farvande siden 2002, viser nye tal fra Aarhus Universitet.
Der har ikke været så udbredt iltsvind i de danske farvande siden 2002, viser nye tal fra Aarhus Universitet.Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det er flere årtier siden, at der har været så store områder i de danske farvande, hvor der er livløse havbunde og døde fisk.

Iltsvindet i de danske fjorde er nemlig det næststørste nogensinde.

Det viser nye tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Helt præcist er der tale om det største iltsvind i danske farvande i 22 år, og arealet med iltsvind er nu større end Sjælland og Fyn tilsammen, viser notatet fra Aarhus Universitet.

Sammenligner man mængden af kraftig iltsvind fra september med samme måned sidste år, er udbredelsen 50 procent større end i 2023.

Det bør få alarmklokkerne til at ringe, siger eksperten bag iltsvindrapporten, Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet.

“Situationen er meget kritisk ude i havet, og vi har, hvad jeg vil betegne som en miljøkatastrofe,” siger Jens Würgler Hansen til DR.

Målingen er en af fire årlige iltsvindrapporter, som Aarhus Universitet laver på baggrund af fra målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Læs også

Kattegat ramt hårdt

Et af de områder, hvor iltsvindet i september er meget udbredt er Kattegat. Ifølge rapporten skal man tilbage til 2008 for at finde samme udbredelse af iltsvind i området.

Derudover fremhæver eksperterne fra Aarhus Universitet blandt andet Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, Hevring Bugt og Haderslev Bugt som nogle af de områder, hvor havet er allerhårdest ramt af iltsvind, der fører til døde fisk og fedtemøg.

Samlet set tegner tallene fra Aarhus Universitet et "katastrofalt" billede af vores havmiljø, lyder reaktionen fa Danmarks Naturfredningsforening.

"Vores intensive landbrugsproduktion har haft en alt for stor udledning af kvælstof, og vi efterlader en markant ringere natur til kommende generationer, hvis ikke der bliver rettet op på det her," siger præsident for DN, Maria Reumert Gjerding.

Også Rådet for Grøn Omstilling kalder på yderligere kvælstofreduktioner fra landbruget, der i dag står for størstedelen af kvælstofudledningen til havene, der fører til iltsvind.

"Uden markante kvælstofreduktioner fra landbruget får vi ikke sunde og robuste marine økosystemer," siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Se her, hvor det ifølge Aarhus Universitet står værst til med iltsvind i danske farvande:

Foto: Aarhus Universitet

Minister: "Vi skal handle hurtigt"

De opsigtsvækkende tal om iltsvind kommer midt imens, at Folketingets partier sidder og forhandler om den grønne trepartsaftale, der netop også har til formål at sikre godt vandmiljø i danske fjorde.

Ifølge trepartsminister Jeppe Bruus (S) understreger rapporten fra Aarhus Universitet, at havmiljøet "gisper efter vejret" mange steder.

"Det sætter en tyk streg under, at vi skal handle hurtigt. Forskellen fra sidste år er, at vi nu har en trepartsaftale, som viser vejen frem," siger han i en pressemeddelelse.

I sidste uge kom Finansministeriet med en længe ventet rapport, der tegner tre nye modeller for den danske kvælstofindsats fremover. En model, hvor kvælstofindsatsen hæves en smule, og to modeller, hvor indsatsen forbliver nogenlunde uforandret.

Rapporten indgår i trepartsforhandlingerne, hvor regeringen og partierne skal beslutte, hvilken model de vil arbejde efter. Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvilket scenarie de vil arbejde ud fra for at nå målet om god økologisk tilstand i de danske have.

Finansministeriets rapport og de tre modeller har dog allerede fået kritik fra flere sider for ikke at tegne et korrekt billede af kvælstofudledningen og den nødvendige indsats.

“Man har brugt tre år på at lave en masse finurlige regnestykker og vælge de argumenter, der taler for at skrue ned for kvælstofindsatsen, mens man har frasorteret argumenter, der taler for et større reduktionsbehov. Det er jo snyd,” har vandmiljøprofessor ved Aarhus Universitet Stiig Markager tidligere udtalt til Altinget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Bruus

Minister for grøn trepart, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024