Nystiftet akademi for social innovation skal ikke være netværksklub

Torsdag aften blev en ny aktør på den civile himmelsfære født.

Akademiet for Social Innovation er navnet på den frivillige konstellation, som skal forsøge at afhjælpe nogle af de mange store problemer, som det etablerede samfund ikke selv kan tage hånd om.

Mangfoldighed på arbejdspladsen, integration og ensomhed er på forhånd udpeget som de største udfordringer, som ifølge akademiet "kalder på nye løsninger og et tættere tværgående samarbejde mellem sektorerne".

Meyers direktør i spidsen
Bag akademiet står 50 ledere fra den offentlige og private sektor. Akademiet er stiftet som en forening med økonomisk støtte på 3,5 millioner kroner fra Tuborgfondet og Bikubenfonden.

Og som formand blev torsdag aften direktør i Meyers Madhus Dorthe Petersen udpeget.

”Danmark er på mange måder et godt velfærdssamfund. Men vi ser også samfundsudfordringer, som vi har svært ved at få livtag med. Aldrig før har så mange danskere givet udtryk for, at de føler sig ensomme og socialt isolerede. Mange kæmper med mentale problemer, og stadig flere danskere opfatter sig selv som udsatte,” siger hun om baggrunden for at gå ind i arbejdet.

Det bliver handlinger, som kan mærkes derude. Hvor vi om nogle år vil kigge tilbage og tænke, at hold da op, hvor gjorde det en stor forskel for mange mennesker.

Dorthe Petersen
Formand, Akademiet for Social Innovation

Hun forklarer, at akademiet skal fungere som en form for laboratorium, hvis mål er at styrke det nødvendige samarbejde på tværs af sektorer.

Frivilligråd: Gevinst for samfundet
En af de første udfordringer, som akademiet kunne tage fat på, er det stigende antal danskere, der kæmper med forringet livskvalitet og manglende kontakt til arbejdsmarkedet og fællesskaberne generelt. Det fremhæves som et eksempel på et problem, der kan findes bedre løsninger på, hvis alle sektorer arbejder sammen.

Den offentlige sektor har ansvaret for at hjælpe borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller er ramt af sygdom. Hvorimod civilsamfundsorganisationerne har et andet frirum til at involvere borgeren, og virksomhederne spiller en central rolle i at skabe job og udvikling af vores arbejdsmarked og lokalområder.

En anden central person i akademiets arbejde bliver sekretariatschef i Frivilligrådet Ulrik Kampmann.

”De komplekse problemer, vi står med i vores samfund, kan kun løses, hvis alle gode kræfter kaster sig ind i kampen. Civilsamfundet - såvel som det offentlige, virksomhederne og fondene har alle meget at byde på her. I Akademiet skal vi mødes på lige vilkår og sammen bruge vores kompetencer til at finde nye løsninger. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en gevinst for vores samfund,” siger han.

Store resultater i vente
Og selv om ambitionerne er store, skal man ikke forvente at se markante forandringer fra første dag, forklarer Dorthe Petersen. Ganske vist har akademiet kørt med en to-årig prøveperiode. Men det er først nu, at den langsigtede strategiske linje skal lægges klar.

“Målet er, at vi skal være andet end bare en netværksklub. Vi skal ud og løse konkrete problemer i samfundet. Det bliver meget handlingsorienteret,” siger hun.

Kan du give et eksempel på et problem, som du vil løse som et af de første?

“Det bliver handlinger, som kan mærkes derude. Hvor vi om nogle år vil kigge tilbage og tænke, at hold da op, hvor gjorde det en stor forskel for mange mennesker. Men i første omgang kan jeg ikke komme det nærmere. Vi skal først have valgt de endelige temaer,” siger hun.