Sociale Entreprenører: Forvridning af konkurrence afhænger af perspektiv

Af Per Bach
Formand i Sociale Entreprenører i Danmark

Er socialøkonomiske virksomheder konkurrenceforvridende?

Svaret på spørgsmålet kan være mere eller mindre komplekst og afhænger i høj grad af det perspektiv, man anlægger.

Det er forståeligt, hvis en traditionel erhvervsvirksomhed, der arbejder inden for samme felt som en socialøkonomisk virksomhed kan være bekymret for konkurrenceforvridning. Det gælder for eksempel, hvis socialøkonomiske virksomheder får en permanent dispensation fra rimelighedskravet, så de kan ansætte flere personer i løntilskud end traditionelle virksomheder.

Ifølge rimelighedskravet må antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte. Rimelighedskravet skal forhindre, at private virksomheder misbruger muligheden for at ansætte billig arbejdskraft, så de skaber konkurrenceforvridning og fortrænger ansatte på almindelige vilkår. Derfor er rimelighedskravet i udgangspunktet rimeligt.

Set fra socialøkonomiske virksomheders perspektiv er der ikke reelt tale om konkurrenceforvridning, hvis de opnår dispensation.

Opfattelsen af, hvorvidt socialøkonomiske virksomheder er konkurrenceforvridende, afhænger i høj grad perspektiv.

Per Bach
Formand i Sociale Entreprenører i Danmark

Socialøkonomiske ansætter mennesker, som arbejdsmarkedet ikke gør
To ting adskiller traditionelle og socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder startes ikke primært fordi de skal konkurrere om markedsandele og tjene penge til ejer og investorer, det primære formål er et socialt formål – for eksempel at gøre en forskel for udsatte mennesker.

En socialøkonomisk virksomhed forpligter sig til at geninvestere det overskud, der genereres i sit sociale formål eller i en anden almennyttig organisation med et lignende socialt formål. For en registreret socialøkonomisk virksomheds vedkommende kan der maksimalt udbetales 35 procent af virksomhedens resultat i udbytte efter skat.

Derfor ansætter socialøkonomiske virksomheder heller ikke primært udsatte i løntilskud, fordi de skal være produktive og sikre indtjening til virksomheden, men for at skabe social værdi for disse mennesker og dermed også for samfundet.

De socialøkonomiske virksomheder har skabt jobmuligheder og trygge rammer for mange af de mest udsatte, som ellers ikke ville have fundet et arbejde. Det er noget, der ofte ikke er tid til eller mulighed for i en traditionel virksomhed.

Socialøkonomiske virksomheder, der ansætter udsatte med løntilskud, fortrænger derfor ikke ordinær arbejdskraft, da virksomheden jo netop er sat i verden for at hjælpe udsatte i arbejde. Ydermere er der tale om job, som ellers ikke ville blive skabt. Rent konkurrencemæssigt gør de socialøkonomiske virksomheder det faktisk sværere for sig selv ved at skulle tage store hensyn til sit personale.

Endelig har der mig bekendt kun været en enkelt offentlig klagesag om socialøkonomiske virksomheder og konkurrenceforvridning, nemlig sagen vedrørende NordVirk. Her var Ankestyrelsens afgørelse i april 2017, at NordVirks salg af it-serviceydelser ikke er konkurrenceforvridende.

Konkurrenceforvridning i det store perspektiv
I det store perspektiv giver diskussionen om konkurrenceforvridning kun mening, hvis den knytter an til, hvilken type virksomheder vi som samfund har en interesse i at understøtte. Ret beset er det vel virksomheder, der vil fællesskabets og klodens bedste, som det for eksempel er udtrykt i FN's Verdensmål.

Det er måske ikke alle virksomheder, der primært arbejder ud fra den målsætning. En FN-rapport fra 2013 viste, at de 3.000 største virksomheder i verden med deres produktion forårsager ødelæggelse på miljøet og har ansvar for sundhedsmæssige og sociale udgifter på 45 billioner kroner om året. Herman Van Rompuy, tidligere formand for Det Europæiske Råd, udtalte i 2013, at EU mister en billion euro om året på grund af skatteunddragelser – primært virksomheders.

Over for det er socialøkonomiske virksomheder et eksempel på en model for en ansvarlig og bæredygtig virksomheds drift, der også kan inspirere og være samarbejdspartner med de traditionelle virksomheder, der gerne vil tage et samfundsansvar.

I international sammenhæng anvendes den socialøkonomiske virksomheds model da også i langt højere grad med netop det formål – for eksempel i forhold til at indfri FN’s Verdensmål.

Så måske burde spørgsmålet i stedet stilles således: Er virksomheder, der ikke bidrager til at indfri FN's Verdensmål, konkurrenceforvridende? Og det gælder også de socialøkonomiske virksomheder.