Om  
Svend Jakobsen

Svend Jakobsen (S) bisættes 17. juni fra Taastrup Nykirke

Den tidligere formand for Folketinget og finansminister Svend Jakobsen (S) er død og bisættes fra sin lokale kirke fredag 17. juni.

Redaktionen

Folketingets forhenværende formand, Svend Jakobsen er død, 86 år gammel. Han bisættes fredag 17. juni kl. 12 fra Taastrup Nykirke. Det oplyser den efterladte familie, der dermed inviterer til en offentlig begivenhed.

Det betyder, at ikke mindst ministre og andre fremtrædende socialdemokrater må forventes at skulle afbryde det på det tidspunkt igangværende folkemøde for at vise deres bredt vellidte partikollega den sidste respekt.

Svend Jakobsen var i 18 år medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. De sidste otte år, fra 1981 til 1989, sad han på den højeste stol i folketingssalen som formand for tinget.

Inden da var Svend Jakobsen flere gange minister i Anker Jørgensens (S) regeringer. Han nåede således både at være boligminister, minister for skatter og afgifter, miljøminister, fiskeriminister og finansminister i perioden fra 1973-1981.

Efter sin folketingskarriere blev Svend Jakobsen direktør for Danmarks Sparekasseforening og senere i Finansrådet. Han var også i flere år bestyrelsesformand for Kunstmuseet Arken og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Jakobsen

Fhv. formand for Folketinget, fhv. minister (S) & MF (1971-89), fhv. direktør for Danmarks Sparekasseforening/Finansrådet (1989-94)
handelsmedhjælpereksamen (1955), kommis (Brugsen 1959)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024