Trump bliver præsident igen. Det bliver et mareridt, men vi kan lige så godt vænne os til tanken
FIK DU LÆST: Trump vil som præsident udfordre demokratiet hjemme og ude. Det bliver forfærdeligt, men det kommer sandsynligvis til at ske, skriver David Trads.
David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribentDette indlæg blev første gang bragt 23. maj 2024. Søndag meddelte Joe Biden, at han trækker sig som kandidat til præsidentvalget.
Meningsmålingerne har i måneder været fuldkommen entydige: Donald Trump vinder præsidentvalget i november.
Ét er, at han konstant fører i de nationale målinger – typisk med et til to procentpoint. Langt vigtigere er, at han fører klart i de afgørende svingstater – dem, der afgør USA's valg.
Al normal politisk analyse er sat ud af kraft i Amerika. James Carville, som i 1992 var Bill Clintons nærmeste rådgiver, opfandt dengang et ikonisk udtryk: It's the economy, stupid!
Den pointe – at det altid og uden undtagelse – er økonomien, der afgør valg, er slut.
Under Joe Biden buldrer økonomiens nøgletal nemlig frem. Arbejdsløsheden er rekordlav. Aktieindeks rekordhøj.
Vælgerne er komplet ligeglade. Eller rettere: Et flertal af dem tror, at økonomien går ad pommern til. De hopper på Trumps løgne. Fakta er en by i Las Vegas.
Forudsætningen for, at et demokrati pludseligt kan udvikle sig til et autokrati, er fraværet af fakta og fraværet af tillid.
Det er der, amerikanerne er i dag. De tror ikke længere på systemet.
Forleden slog Carville derfor opgivende ud med armene på en af sine videoer på Twitter.
"Jeg giver op," udbrød han; "for efter otte årtiers gang på denne jord, må jeg konstatere, at alt, jeg troede, jeg vidste, ikke længere gælder."
David Axelrod, som var Barack Obamas nærmeste rådgiver, er også deprimeret. Han siger, at Biden skal trykke på panikknappen.
Det Amerika, vi kendte, eksisterer ikke længere. Vi har ikke længere at gøre med en smeltedigel og en drøm, men med splittelse og mareridt.
USA var – helt frem til Clinton – et samfund, hvor mere end otte ud af ti var hvid, hvor næsten alle talte engelsk, og hvor næsten alle var kristne. De indvandrere, der kom til landet, blev reelt assimileret.
I dag nærmer USA sig at være et såkaldt majority-minority samfund, hvor antallet af minoriteter lagt sammen lige akkurat udgør flertallet. Nye tilflyttere taler ikke nødvendigvis engelsk, er ikke kristne, ikke amerikanere. Landet forandrer sig.
USA var – også helt frem til Clinton – en nation, hvis indbyggere vitterligt udlevede den amerikanske drøm; altså, at du, hvis du tager en uddannelse og knokler på, vil få et (endnu) bedre liv end din far og mor.
I dag er Amerika et af de sværeste lande at stige i graderne på.
Uligheden er kolossal. Dem på Wall Street scorer kassen. Dem på Main Street er på røven. USA er i færd med at blive revet midtover. Middelklassen er komplet sat af.
Det er de to pointer – en voldsom omkalfatring af demografien og en voldsom ulighed – der er præmissen for Trumps succes.
Vi, der ser på fra Europa, kan lige så godt vænne os til det. Der er i dag langt større sandsynlighed for, at Trump igen bliver USA's præsident, end at Biden fortsætter.
Et betragteligt flertal af alle amerikanerne mener, at udviklingen i landet går den forkerte vej, og forventer, at deres børn får et værre liv end dem selv.
De giver skylden til det etablerede politiske miljø i begge partier. De fæstner deres lid til, at Trump igen-igen kan Make America Great Again.
Den spektakulære sag på Manhattan, hvor Trump bliver beskyldt for utroskab med pornostjernen Stormy Daniels og for svindel af Michael Cohen, en falleret advokat, betyder tilsyneladende ikke en kæft.
I de seneste uger er selv nogle af hans allerværste republikanske fjender – fra Bill Barr, hans sidste justitsminister, til Nikki Haley, hans stærkeste konkurrent i primærvalget – i gang med at rette ind. Follow the leader!
Biden står omvendt i udfordringer til halsen. Hans Plan A – at minde vælgerne om alt det værste ved Trump – preller tilsyneladende fuldkommen af på vælgerne.
Desto mere præsidenten råber 'diktator', 'kvindehader', og, ja, 'Hitler' efter ham, desto mere trækker de fleste på skuldrene. Et flertal ser ganske enkelt ikke særligt negativt på Trump. De tror, han er en stærk mand, og de virker trygge ved, at en stærk mand nogle gange siger noget vildt.
Det er præcis sådan, at en autoritær leder bliver født. Hannah Arendt, den store tysk-amerikanske politiske politolog, der flygtede fra nazismen, har forklaret det simpelt: Forudsætningen for, at et demokrati pludseligt kan udvikle sig til et autokrati, er fraværet af fakta og fraværet af tillid.
Det er der, amerikanerne er i dag. De tror ikke længere på systemet. Det er derfor, de er villige til at ofre det hele.
Vi andre, der ser på fra Europa, kan lige så godt vænne os til det. Der er i dag langt større sandsynlighed for, at Trump igen bliver USA's præsident, end at Biden fortsætter.
Den verden, vi vil vågne op til, hvis manden med det orange hår igen indtager Det Hvide Hus, vil være et mareridt. Han vil udfordre demokratiet hjemme og ude. Det bliver forfærdeligt. Pænere kan det ikke siges.