Nyt, gratis undervisningsforløb: Sådan hjælper frivillige bedst flygtninge med at lære dansk
ONLINE-KURSUS: I vores nye undervisningsforløb lærer du, hvordan frivillige på forskellige måder kan støtte flygtninge i at lære dansk, og hvordan man som frivillig bedst retter fejl. Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og er baseret på erfaringer fra hele Europa med at inddrage frivillige i flygtninges sprogtilegnelse.
Julie Hjerl Hansen
JournalistFlygtninge møder mange udfordringer, når de kommer til et nyt land. Men noget af det vigtigste for dem er normalt at lære sproget, fordi sprog er nøglen til at finde sig til rette, opbygge nye netværk og udtrykke sig.
Frivillige er en værdifuld ressource i sprogtilegnelsen, fordi frivillige blandt andet kan agere samtalepartnere, hjælpe til i klasselokalet, tage på ture og udflugter med flygtninge og inddrage dem i aktiviteter og foreningsliv.
I vores nye undervisningsforløb lærer du, hvordan frivillige bedst hjælper flygtninge med at lære dansk.
Undervisningsmaterialet er blevet til i et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp
Civilsamfundets Videnscenter udvikler digitale undervisningsforløb og -materialer i samarbejde med forskningsinstitutioner, fagpersoner og civilsamfundsaktører. Det nye undervisningsforløb er baseret på erfaringer med at inddrage frivillige i flygtninges sprogtilegnelse fra hele Europa. Civilsamfundets Videnscenter har i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp bearbejdet det danske undervisningsmateriale (du kan læse hele baggrunden for undervisningsmaterialets tilblivelse i boksen nederst).
Sådan kommer du i gang med undervisningsforløbet
Undervisningsforløbet er inddelt i tre moduler og består blandt andet af øvelser, tjeklister, gode råd, videoforelæsninger og quizzer. Forløbet kan tages fra A til Z, eller du kan plukke de elementer ud, som er mest relevante for dig.
Nedenfor finder du en oversigt over indholdet i undervisningsforløbet, hvor du hurtigt kan klikke dig frem til de dele af materialet, som er mest relevante for dig.
Indhold i undervisningsforløbet
INTRO
- Målgruppe & indhold
Det lærer du i undervisningsforløbet
MODUL 1: Hvad kan du som frivillig bidrage med i sprogundervisningen af flygtninge? Og er det overhovedet noget for dig?
- Videoforelæsning
Fire fordele ved at involvere frivillige i sprogundervisning af flygtninge
- Tjekliste & øvelse
Gode overvejelser, inden du melder dig som frivillig - Værktøj
Gode spørgsmål til det første møde med en frivilligkoordinator eller underviser
- Quiz til modul 1
Har du fulgt med? Test dig selv
MODUL 2: Hvordan hjælper du som frivillig bedst med sprogtilegnelsen?
- Videoforelæsning
Sådan hjælper du bedst flygtninge med at lære dansk - Huskeliste
Fire gode råd til, hvordan du bedst støtter sprogtilegnelsen - Metode
Sådan retter du fejl, så det understøtter læringen - Tjekliste
Vigtige egenskaber i frivilligt arbejde med flygtninges sprogtilegnelse - Quiz til modul 2
Har du fulgt med? Test dig selv
MODUL 3: Ideer til aktiviteter og innovativ sprogstøtte
- Overblik
Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen
- Metode & øvelse
Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig - Metode, tjekliste & øvelse
Sådan starter du en sprogcafé
- Metode & øvelse
Gode råd til at planlægge udflugter og ture - Metode
Gode råd til at invitere flygtninge med i foreningsliv og fællesaktiviteter - Metode
Vigtige overvejelser, hvis du ønsker at blive sprogmentor - Quiz til modul 3
Har du fulgt med? Test dig selv
Hjælp os med at gøre fremtidige undervisningsforløb endnu bedre
Når du er færdig med undervisningsforløbet – eller de dele af det, som er relevante for dig – håber vi, at du har lyst til at hjælpe os med at svare på tre spørgsmål om forløbet, så vi kan justere og forbedre fremtidige undervisningsforløb: