Efterretningstjenester: Lille sandsynlighed for udenlandsk påvirkning af valget

De to danske efterretningstjenester har sammen med Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i flere år haft en task force, der løbende monitorerer udenlandske forsøg på påvirkning af den danske befolkning og de danske politikere. Task forcen mødes ekstra hyppigt og holder ekstra godt øje under valgkampen.

Forholde sig kritisk

Efter Ruslands angreb på Ukraine lukkede vestlige lande for adgangen til de russiske nyhedsmedier Sputnik og Russia Today. Det har gjort det sværere for Rusland at komme igennem med antivestlig propaganda.

Desuden er blandt andet de danske medier med til at gøre det svært at slå igennem med misinformation og disinformation i Danmark, påpeger Politiets Efterretningstjeneste.

”Generelt er det PET’s vurdering, at Danmark står godt rustet til at modstå påvirkning. Modstandskraften hos befolkningen, centraladministration og medier er god. I Danmark er vores medier generelt gode til at forholde sig kritisk til misinformation, og vi ser ikke tegn på, at nogle af de russiske påvirkningsnarrativer bliver samlet op i større grad på sociale medier i Danmark,” siger Anders Henriksen.

Splitte befolkningen

Ruslands statslige påvirkning i Vesten handler ofte om at splitte befolkningen, mindske tilliden til politikerne og skade landenes omdømme.

Russernes statslige påvirkningsindsats er dog i øjeblikket hovedsageligt rettet mod nabolandene og foregår ofte via platforme, som ikke er særligt udbredte i Danmark. Det drejer sig blandt andet om beskedtjenesten Telegram.

Da den svenske befolkning fornylig gik til riksdagsvalg vurderede den svenske efterretningstjeneste efterfølgende, at der ikke havde været udenlandske statslige påvirkningsforsøg.