Jesper Lund: Ytringsfriheden er under afvikling hos techgiganterne

Af Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Når vi taler om ytringsfrihed som en grundlæggende rettighed, er det i forholdet mellem borger og stat. Artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) sikrer, at alle borgere kan give udtryk for deres holdninger uden indblanding fra staten.

Ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 er dog ikke absolut. Der fastsættes ved lov begrænsninger i ytringsfriheden, hvis der er tilpas tungtvejende grunde til dette.

Borgerne ytringer sker i stigende grad via private platforme på internettet som Facebook, Twitter og YouTube. Techgiganterne, som de ofte kaldes, kan ligesom andre private virksomheder på internettet fastsætte betingelser for brugen af deres services, i det følgende kaldet ordensregler (som oversættelse af "Terms of Service").

Egne ordensregler 
Når techgiganterne kan forbyde ytringer på deres platforme, som staten ikke kan gøre noget ved på grund af ytringsfriheden, er det måske fristende at sige, at techgiganterne har større magt end staten. Men det er en forkert konklusion.

Hvis man er utilfreds med Facebooks ordensregler for hvilke emner der kan diskuteres, eller hvilke billeder med nøgne kropsdele der kan uploades, kan man gå til en anden platform med friere rammer for debat eller kunstnerisk udfoldelse. Hvis staten derimod ved lov har begrænset ytringsfriheden, gælder dette overalt i samfundet. Private ordensregler for eksempelvis debatform giver god mening i en række tilfælde.

Mennesker er forskellige og har forskellige ønsker til, hvordan de ønsker at omgå andre mennesker. Det gælder også digitalt. Nogle vil gerne have en god og høflig tone og en streng moderator, som hurtigt fjerner de ytringer, som træder uden for de fælles (eller påtvungne) normer. Andre vil gerne kunne sige tingene råt for usødet uden indblanding fra en moderator.

En langt bedre metode til at begrænse Facebooks magt over, hvad der er tilladeligt indhold på internettet, er at "stemme med fødderne" og mindske afhængigheden af Facebook.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Der bør være mulighed for "gode platforme til alle" med internettets decentrale ånd, uden at nogen skal påtvinges hverken overdreven moderation eller en fuldstændig fri tone.

Techgiganternes størrelse er et problem
Desværre flokkes næsten alle borgere mod de samme platforme, og i Danmark er især Facebook blevet techgiganten over alle techgiganter.

Det har skabt store økonomiske overskud hos Facebook til glæde for aktionærerne. Men det har også givet Facebook en masse problemer, fordi brugerne er forskellige og har forskellige ønsker til deres omgang med andre brugere.

Facebooks "community standards" har givet anledning til en række absurde sager om indhold, der fjernes. Men Facebook er en privat virksomhed, og som udgangspunkt må det være op til Facebook at bestemme, hvilket indhold der skal tillades.

Facebooks størrelse er dog et problem i denne sammenhæng. Små ukendte foreninger som IT-Politisk Forening kan tillade sig ikke at være på Facebook, men den går ikke, hvis man er folketingskandidat.

Ultimativt kan Facebook komme til at bestemme, hvilke emner der må debatteres i en valgkamp. En midlertidig eller permanent udelukkelse fra Facebook for overtrædelse af ordensreglerne kan få katastrofale følger for en politiker, især hvis det sker under en valgkamp. På den anden side er det svært at pege på gode alternativer.

Folketinget eller EU kunne i teorien lovgive om, at techgiganterne ikke må blokere for lovligt indhold, men det er et vidtgående skridt med flere principielle betænkeligheder.

Det er også vanskeligt at lave en rimelig afgrænsning i forhold til de situationer, hvor forskellige private ordensregler på internetplatforme giver god mening. Den nuværende statslige indblanding har absolut ikke fremmet ytringsfriheden, tværtimod. En langt bedre metode til at begrænse Facebooks magt over, hvad der er tilladeligt indhold på internettet, er at "stemme med fødderne" og mindske afhængigheden af Facebook.

Brug Facebook mindre, eller slet kontoen helt. Der er mange andre platforme på internettet.

Udviklingen mod et privat indholdspoliti
Af et hemmeligt mødedokument for et EU-rådsmøde i januar 2015 fremgår det, at platformenes ordensregler går længere end national lovgivning i forhold til at forbyde bestemte typer indhold.

Det er i sig selv ikke specielt bemærkelsesværdigt, fordi statens indgreb i ytringsfriheden skal ske ved lov, og der skal være tungtvejende grunde til at gøre det. Af mødedokumentet fremgår det imidlertid videre, at ekstremistisk indhold på internettet kan bekæmpes ved, at Europol gør de private platforme opmærksomme på indhold, der er i strid med platformenes private ordensregler.

Europol har således fået en ny afdeling kaldet "Internet Referral Unit" eller EU IRU. Denne afdeling leder systematisk efter indhold, som er i strid med platformenes egne ordensregler, hvorefter der sendes en indberetning (det danske ord for "referral") til platformen. En indberetning er formelt alene en opfordring om at fjerne indholdet.

Beslutningen om at fjerne indholdet træffes altid af platformen selv. Ifølge en pressemeddelelse i denne måned har EU IRU siden starten i 2015 sendt 63.000 indberetninger, hvoraf 85 procent er blevet fjernet af de private platforme.

Her kan man undre sig. Hvis det virkelig er ulovlig terroristpropaganda, som Europol har identificeret, hvorfor er der så 15 procent, som ikke er blevet fjernet?

Af et svar fra EU-Kommissionen til et medlem af Europaparlamentet fremgår det imidlertid, at der ikke eksisterer opgørelser af andelen af ulovligt indhold i de mange indberetninger. Kun et meget begrænset antal sager er blevet videregivet fra Europol til EU-landenes politimyndigheder, som modsat Europol har kompetencen til at efterforske straffelovsovertrædelser.

Succeskriteriet for EU IRU synes alene at være, hvor meget uønsket indhold der kan fjernes, fordi det strider mod platformenes private ordensregler.

EU Internet Forum er et samarbejde mellem EU-Kommissionen og techgiganterne, hvor techgiganterne skal "gøre noget" mod hadefuld tale. Formelt omfatter samarbejdet ulovlig hadefuld tale, men i praksis skelnes der ikke mellem ulovligt og uønsket indhold.

Ytringsfriheden afvikles
Der er også den ikke uvæsentlige udfordring, at rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad er implementeret meget forskelligt i de 28 EU-lande. Holocaust-benægtelser er for eksempel ikke ulovlige i Danmark.

Efter et par år med disse formelt frivillige samarbejdsinitiativer kommer der nu lovgivning, som skal presse techgiganterne til at gøre endnu mere som privatiseret indholdpoliti.

Den tyske NetzDG lov truer med bøder, hvis sociale medier ikke fjerner ulovligt indhold inden for 24 timer. Det giver et kraftigt økonomisk incitament til overimplementering, når nogle klager over indhold.

Et netop fremsat forordningsforslag fra EU-Kommissionen går endnu videre: Alle private platforme med brugergenereret indhold, ikke bare techgiganterne, kan administrativt pålægges proaktive foranstaltninger mod udbredelsen af terrorrelateret indhold. Det private indholdspoliti bliver lovpligtigt, og nu skal det også forebygge.

Ytringsfriheden, retsstaten og den politiske ansvarlighed er gået tabt i denne proces. Lovgivning, der begrænser ytringsfriheden i overensstemmelse med EMRK, er erstattet af techgiganternes private ordensregler for uønsket indhold, endda med lovkrav til disse ordensregler.

Myndighedsopgaven med at skride ind over for ulovligt indhold er erstattet af techgiganternes private indholdspoliti, som er blevet lovpligtigt, men som alligevel opererer uden retsgarantier for borgerne. Der er ingen skelnen mellem reelt ulovligt indhold og den store gråzone med uønsket indhold.

Det er opskriften på at afvikle ytringsfriheden på techgiganternes platforme.