Torsten Schack: Et IT-sikkert Danmark er et trygt Danmark

Af Torsten Schack Pedersen (V) 
IT- og Erhvervsordfører

Sikkerhedstruslerne står uden for døren og banker på. I foråret blev DSB's systemer angrebet, så danskerne ikke kunne købe togbilletter.

Senest oplevede Kommunernes Landsforening et massivt hackerangreb på deres hjemmeside, som kan være gået ud over 40.000 brugeres personlige data.

Eksemplerne er nemme at fremhæve, og det ser da også ud til, at fremtiden bringer flere sikkerhedsbrud med sig. Det kan have alvorlige konsekvenser.

Derfor har regeringen igangsat en national strategi for, hvordan vi kommer hackerne til livs. Vi giver cyber- og informationssikkerheden et markant løft og bringer ekstra 1,5 milliarder kroner til den digitale oprustning i Danmark.

Med særligt fokus på samfundskritiske sektorer tager vi en række initiativer, som skal styrke den sikkerhedsmæssige snusfornuft. For det er den fælles sikkerhed, der står for skud, når samfundskritiske sektorer bliver misbrugt.

En national strategi for beskyttelsen af samfundskritiske sektorer sørger helt enkelt for, at danskerne kan føle sig trygge. Et mere IT-sikkert Danmark er nemlig også et mere trygt Danmark. 

Torsten Schack Pedersen (V)
IT- og Erhvervsordfører

De samfundskritiske sektorer omfatter telesektoren, som jeg i kraft af mit årelange teleordførerskab har en stor indsigt i og stor tillid til, holder sig tidssvarende.

Telekommunikation leverer en helt væsentlig IT-infrastruktur til danskerne. Derfor stiller vi med strategien krav til, at teleudbyderne skal sikre tilgængelighed, integritet og fortrolighed i telenettet.

Samtidig skal telesektoren stille beredskab parat ved sikkerhedsbrud. En sikker telebranche skaber tillid til, at der passes godt på borgernes data.

Sikkerheden er vigtig i energisektoren
Energisektoren er også en vigtig spiller i den danske infrastruktur. Varme og elforsyningen er en forudsætning for, at den enkelte danskers hverdag fungerer – vi kan kort sagt ikke leve uden energiproduktionen.

Det har vi selvfølgelig også taget højde for i sikkerhedsstrategien, og vi stiller skarpe krav til el- og naturgassektorens beredskab.

Det gør vi især, fordi energisektoren for fremtiden vil anvende digital styring i forsyningen inden og uden for de danske grænser.

Vandforsyningen er det sidste felt inden for kerneinfrastrukturen, jeg vil fremhæve. Den adskiller sig nemlig. Vandforsyningssektoren er i sagens natur mere analog – den er drevet af manuelle frem for tekniske systemer.

Her er det fysiske ventiler, der skal drejes på for at styrke sikkerheden – og den er derfor som sektor mindre udsat for sikkerhedsangreb.

Beredskabsansvaret ligger stadig hos kommunerne, som har til opgave at sørge for, at drikkevandet kan distribueres i Danmark. Derudover vil vi fra politisk hold holde nøje øje med behovet for en digital strategi hos vandværkerne.

Strategi skal vække ansvarsfølelsen 
Fælles for de samfundskritiske sektorer er, at der ikke findes en "one size fits all"-model.

Det er der taget højde for i regeringens cybersikkerhedsstrategi, og det bør der også tages hensyn til i det kommende arbejde med implementeringen af strategien.

For hvad skal en cybersikkerhedsstrategi så have for øje? Jeg håber, mit svar står klart. Strategien skal helt simpelt vække ansvarsfølelsen ude i samfundet.

Virksomhederne, de offentlige institutioner – ja, selv den enkelte dansker – skal være opmærksomme på de sikkerhedstrusler, der nu engang truer i det digitale Danmark.

Samtidig har staten også ansvar for at beskytte borgerne mod de trusler, der lurer – hvad enten de optræder som kampvogne eller cyberangreb.

Den målsætning indfrier den nationale strategi. Vi stiller rimelige krav til IT-sikkerheden. Vi styrker IT-kompetencerne. Vi opruster på videnskaben.

En national strategi for beskyttelsen af samfundskritiske sektorer sørger helt enkelt for, at danskerne kan føle sig trygge. Et mere IT-sikkert Danmark er nemlig også et mere trygt Danmark.