Holsteins dom: Sådan klarede EU-kandidaterne det sidste opgør inden valgdagen

Morten Løkkegaard, Venstre

Forstået positivt: I en sådan debat minder Morten Løkkegaard om den gamle sølvryg i en gorillaflok. Han gør sig bred, tager pladsen og belærer de andre om, hvordan verden ser ud.

Løkkegaard gav klare svar uden tekniske omskrivninger. Han forsikrede, at de enorme ekstraregninger til skatteyderne for boligrenoveringerne aldrig bliver en realitet. Og så var han utrolig kontant i debatten om beskyttelsen af EU's ydre grænse, hvor han fremhævede den bulgarske mur og det ungarske hegn.

Løkkegaards statements i debatten er nogle, man kan huske. Det var en glimrende præstation.

Som den eneste af kandidaterne er han en bedre campaigner end sin partiformand.

Stine Bosse, Moderaterne 

Var engageret i debatten og brændte på sin vis godt igennem. Ingen tvivl om at den tidligere formand for Europabevægelsen føler noget for sagen.

Dog hæmmer det hende, at hun konstant skal bruge tid på at dementere sine egne svipsere tidligere i valgkampen.

Diskussionen om de 7.000 flygtninge fik endnu en tur i manegen, og det samme gjorde hendes udtalelse om, at det skal koste 200 kroner at købe en importeret bøf fra Argentina. Efter Lars Løkke havde været inde over, var det så heller ikke lige det, Bosse mente.

EU-valgkampen er simpelthen for kort til, man hele tiden skal dementere sig selv.

Kristoffer Storm, Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes dronning, Inger Støjberg, har båret sin spidskandidat frem i en grad, så det har tangeret det komiske. Det har været ren støttepædagog.

Men i torsdagens debat viste Kristoffer Storm, at han godt kan selv.

Han faldt ikke på nogen måde igennem i debatten, men fik markeret sig udmærket på områder, der er vigtige for Danmarksdemokraterne.

Det gælder både CO2-afgiften til landbruget og EU's migrationspagt, hvor han fik givet en rimelig forklaring på, hvorfor hans parti i dansk sammenhæng kan støtte migrantpagten. Her var han ellers under beskydning fra DF's Anders Vistisen, men Storm holdt skansen.

Kira Marie Peter-Hansen, SF

SF-spidsen har udviklet sig til en god debattør, og hun kom udmærket igennem tv-debatten, uden at det var prangende.

Det var tydeligt, at SF-rådgiverne havde forberedt deres kandidat godt på de ventede angreb fra socialdemokraterne. Kira Marie Peter-Hansen kom uskadt fra slagudvekslingen med Christel Schaldemose – og fik endda sendt et par modangreb afsted.

SF-spidsen er mest overbevisende i klimapolitikken, der er hendes topprioritet. Men det står samtidig klart, at Kira Marie Peter-Hansen i modsætning til Margrete Auken er villig til at rette ind efter SF's normale udlændingepolitik.

Henrik Dahl, Liberal Alliance

En overraskende spag præstation af Liberal Alliances skarptungede og intellektuelle spidskandidat.

Henrik Dahl så nærmest ud som om, han kedede sig lidt, og mens de andre kandidater viftede energisk med armene for at få ordet, var det umuligt for studieværterne at hive mere end et par korte sætninger ud af Henrik Dahl.

Om det skyldes et pludseligt fald i hvilepulsen eller en tvivlsom "don't rock the boat"-taktik er uklart, men det er ikke den måde, man bedst får bjerget LA-mandatet i hus. Specielt ikke i en situation, hvor LA er vigende i EU-målingerne.   

Niels Flemming Hansen, Konservative

Det vil være synd at sige, at den konservative spidskandidat er en spradebasse, og efter debatten skal man anstrenge sig for at huske, hvad han egentlig sagde.

Omvendt lavede Niels Flemming Hansen heller ikke oplagte fejl, og kritikken af at han som skotøjshandler sælger Ecco-sko, selvom Ecco stadig er aktiv i Rusland, fik han håndteret udmærket.

Det var næppe en aften, hvor Niels Flemming Hansen fik mange nye kunder i den politiske biks, men trods den farveløse stil, tyder de fleste målinger nu på et konservativt mandat.

Per Clausen, Enhedslisten

Om det var, fordi han fysisk var placeret helt ude på den ene fløj, eller der bare ikke var så meget ild i ham, skal være usagt, men Enhedslistens veteran faldt lidt ud af debatten.

Per Clausen har stor politisk rutine, men en repræsentant fra et fløjparti skal udstråle noget power og indignation. Det var det ret småt med denne aften.

Per Clausen fik et fint stik hjem, da han under den sikkerhedspolitiske diskussion angreb den europæiske våbenindustri for at sælge deres granater til højstbydende i stedet for at hjælpe Ukraine.

Det er ikke en ny pointe, men et oplagt slagnummer for et parti som Enhedslisten, der skal balancere deres vilje til at hjælpe Ukraine med partiets klassiske modstand mod våbenindustrien.

Sigrid Friis, Radikale

Feltets mest ukendte kandidat stod inden debatten i en vildt presset situation, fordi Radikale står til at miste begge deres mandater.

Men Sigrid Friis klarede det udmærket, og hvis hun var nervøs, hæmmede det hende ikke. Hun fik markeret sig stærkt der, hvor hun skulle: Primært i klima-og-miljøpolitikken, der er hendes topprioritet. Men hun erklærede sig også uden forbehold som tilhænger af ukrainsk EU-medlemskab.

Det er svære odds, når man starter som totalt ukendt, og mandatet er stadig i yderste fare. Men Sigrid Friis kan tillade sig at være godt tilfreds med sin egen indsats. 

Anders Vistisen, Dansk Folkeparti

Vistisen er sammen med Løkkegaard og Schaldemose de fagligt bedst funderede kandidater i feltet, og det udnytter Vistisen til fulde. Det er næsten umuligt at fange ham i en sådan debat, og sammen med hans knivskarpe synspunkter, er det en kandidat man husker.

Vistisens svaghed er, at han nogle gange fremstår for fanatisk, men torsdag aften var stilen lidt mere balanceret. Ja, på et et tidspunkt anede man ligefrem antydning af et smil.

Vistisen fik som ventet markeret sig stærkt i diskussionen om EU's migrantpagt, men han fik også solide stød ind i klimadebatten.

Hans dommedagsudsagn om de katastrofale følger af EU's krav om energirenoveringer af boliger er et statement, der står tilbage fra debatten. En stærk præstation.

Jan Kristoffersen, Alternativet

I Alternativets egen boble tror man fuldt og fast på, at man endnu engang kan snyde både kommentatorer og meningsmålinger, så man mod alle odds får valgt spidskandidat Jan Kristoffersen ind på søndag. Torsdagens debat underbyggede ikke den teori.

Kristoffersens indledende bemærkning om, at EU ikke skal blande sig i Kasper Hjulmands startopstilling, var meget sjov. Men det var så det.

I store dele af debatten virkede det som om, han var gået forkert, og selv på det grønne område var Kira Marie Peter-Hansen og Sigrid Friis bedre kørende.

Der skal meget mere til, hvis Alternativet endnu engang skal gøre alle spådomme til skamme.