Digitaliseringsstyrelsen ansætter ny vicedirektør
Danske Regioners centerchef Mette Lindstrøm Lage tiltræder som vicedirektør hos Digitaliseringsstyrelsen 1. december.
Cindy Shummontien Green
ResearcherMette Lindstrøm Lage er blevet ansat som ny vicedirektør hos Digitaliseringsstyrelsen. Hun tiltræder 1. december.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den tiltrædende vicedirektør har mange års erfaring inden for offentlig forvaltning og har de sidste syv år arbejdet hos Danske Regioner. Senest har hun været i stillingen som centerchef for Center for Sundhedsinnovation, hvor hun blandt andet har haft ansvar for digitalisering, teknologi, sundhedsdata og forskning.