Direktør: Dansk politik har brug for et fremtidsministerium eller en fremtidskommissær

Politikerne tænker for kortsigtet. Det synes 73 procent af danskerne. Hele 82 procent af dem mener sågar, at for mange politiske beslutninger har karakter af uholdbare lappeløsninger. I den danske befolkning er der således en udbredt fornemmelse af, at vi ikke får taget hånd om de langsigtede problemer. Det viser en Epinions-undersøgelse, vi for nylig fik foretaget i Instituttet for Fremtidsforskning.

Problemet er ikke, at vi har dårlige politikere. Men i det nuværende system, hvor politikere jagter genvalg hvert fjerde år og halser efter i en evigt accelererende nyhedscyklus, kan man nemt komme til at nedprioritere langsigtede initiativer til fordel for hurtige løsninger, som skaber kortsigtede resultater. 

Problemet er strukturelt. Og strukturelle problemer kalder på strukturelle løsninger. 

En minister for fremtiden ville gøre fremtiden til et særskilt politikområde, som alle partier skal have ordførerposter til, og vi ville samtidig få et embedsværk dedikeret til de langsigtede perspektiver. 

Jonas Gissel Mikkelsen
Direktør, Instituttet for Fremtidsforskning

Den mest vidtrækkende løsning kunne være at etablere et fremtidsministerium. Dermed får vi et magtfuldt organ, som kun fokuserer på at udvikle ny politik med henblik på at løse fremtidens problemer og sikre, at vi overleverer et velfungerende Danmark til endnu ufødte generationer.

En minister for fremtiden ville gøre fremtiden til et særskilt politikområde, som alle partier skal have ordførerposter til, og vi ville samtidig få et embedsværk dedikeret til de langsigtede perspektiver. 

Andre landes erfaringer

Et alternativ kunne være en fremtidskommissær, hvis opgave det er at varetage fremtidige generationers interesser og sikre, at nutidens politikudvikling ikke skader fremtidens samfund. I Wales har man med stor succes indført en sådan ombudsmand for fremtiden, som har til opgave at vurdere de langsigtede konsekvenser af ny lovgivning og give politikerne anbefalinger til forbedringer.

Et tredje bud kunne være at gøre som i Finland, hvor man har oprettet en enhed under det finske statsministerium, som arbejder med strategic foresight og dermed kan påvirke politikudviklingen indefra. Ved begyndelsen af hver valgperiode udarbejdes desuden en fremtidsrapport, som identificerer de udfordringer, de folkevalgte bør være særligt opmærksomme på. 

Vi bør med andre ord udvikle en politisk infrastruktur, som inspirerer politikerne til at tænke visionært, skaber opmærksomhed omkring de langsigtede konsekvenser af politiske beslutninger og giver det politiske system incitament til at gøre op med tidens kortsigtethed. 

Uanset hvilken løsning man vælger, handler det om at indføre strategic foresight-metoden i dansk politik – en velafprøvet disciplin, hvor man arbejder strategisk med at imødekomme potentielle fremtider og udforme politik, som realiserer den fremtid, der synes mest optimal.