Regeringen vil spare 400 millioner årligt på statslig administration

Regeringen ønsker færre administrative medarbejdere i staten.

“Der reduceres bevillinger på tværs af staten svarende til cirka 400 millioner kroner årligt i 2024-2027 med henblik på at nedbringe administrationen i staten,” skriver regeringen i sit finanslovsudspil.

En række områder bliver undtaget, herunder forsvarsområdet, justitsområdet og udenrigsområdet samt undervisnings-, uddannelses- og kulturinstitutioner.

Djøf mener, at regeringen nu skylder svar på, hvilke opgaver, der ikke længere skal løses.

"Det er for letkøbt at tro, at man kan gennemføre en milliardbesparelse på statens administration, uden at det får store konsekvenser for lovkvalitet og sagsbehandlingstider," lyder det fra formanden for Djøf, Sara Vergo, på det sociale medie X. 

Kommuner i offensiven

I marts i år gik KL ud med kritik af, at kommunerne og regionerne frem mod 2030 blev pålagt at spare tre milliarder kroner på administration, mens regeringen ikke havde fremlagt planer om lignende besparelser i staten.

Og derfor er regeringens første livtag med administrationen i staten også velvalgt, mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

“Det har nok været en nødvendighed at komme med en besparelse også på den statslige administration. Om det så skulle være 300, 400 eller 700 millioner, er svært at sige, men jeg synes, det er et vigtigt signal at sende, at også staten skal spare her,” siger han.

Per Nikolaj Bukh mener, at KL med rette har været utilfredse med regeringens retorik om, at de nemt kunne spare på administration.

“For samtidig har man af de rå tal fra den statslige administration kunnet se, at antallet af medarbejdere i styrelser og departementer stiger,” fortæller Per Nikolaj Bukh.

På pressemødet blev økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) da også spurgt ind til, hvorfor regeringen er "så lidt ambitiøse" med de 400 millioner.

"Jeg synes egentlig, det er ganske ambitiøst, at vi vil spare 400 millioner kroner på det her område. For kort tid siden var der ikke nogen ambitioner i den retning, så jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning. Er vi i mål her? Nej, det er vi ikke," lød svaret fra Jakob Ellemann-Jensen, der tilføjede:

"Bliver hver en krone brugt på den måde, vi allerhelst vil? Nej, det gør den ikke, og jeg synes også, der er plads til forbedring her, og det agter vi at arbejde videre med."

Ekspert: Grønthøster giver mening

Per Nikolaj Bukh forklarer, at tallene for administrative medarbejdere er opgjort på forskellige måder i stat, kommuner og regioner, hvorfor man ikke bare kan sammenligne udviklingen.

“Men det er alligevel meget påfaldende, at der de sidste par år har været markante stigninger på ansatte i staten, som ikke alene kan forklares ved oprydning af Skat eller forklares ved efterdønninger af Covid-19. Der er simpelthen nogle andre ting på spil,” siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad tænker du om, at besparelsen bliver indført som en generel rammereduktion?

“Rammebesparelser er et fornuftigt værktøj at bruge her. Det er selvfølgelig ikke måden at gøre det på i al evighed, for på et tidspunkt skal man jo ind og se på, hvad det er for opgaver, der skal løses, og hvilke opgaver der ikke er nødvendige, men det er en god måde at starte på.”

Hvilken vished har man for, at besparelsen så rent faktisk bliver på administration, når regeringen gør det på denne måde fremfor eksempelvis at lave et måltal for færre administrativt ansatte?

“Det kan man ikke vide, fordi så detaljeret kan man aldrig styre fra centralt hold. Man kan sætte et mål for en reduktion enten i hoveder eller kroner, og generelt er det bedst at gøre i kroner, fordi så bevarer man decentralt frihedsgraden til, om man vil købe billigere computere, spare på konsulenter eller have færre medarbejdere,” siger Per Nikolaj Bukh.