Sundhedsministeriet stod bag S-profils største ministerkrise: "Det mest sindssyge jeg nogensinde har set"
Embedsværkets planer for børnene i daginstitutioner under coronapandemien fik alle alarmklokker til at ringe hos den daværende børne- og undervisningsminister. Det fortæller hun i Altingets podcast, Ministertid.
Andreas Wind
Journalist og Redaktør"Kære venner. Det der er simpelthen et statsligt, strukturelt omsorgsvigt af en hel børnegeneration. Det kommer ikke til at ske på min vagt. Jeg gør det simpelthen ikke."
Sådan lød beskeden til embedsværket fra daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun under coronakrisen så de retningslinjer, man havde tænkt sig at indføre i daginstitutionerne.
Har der overhovedet været et menneske, der selv har børn? Hvad forestiller de sig?
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Fhv. minister og nu borgmesterkandidat i København
Sundhedsministeriet ville nemlig forhindre børnene i at have fysisk kontakt med hinanden og pædagogerne i børnehaver og vuggestuer, da disse skulle genåbnes efter første nedlukning under coronakrisen.