Tidligere ambassadør: Øg sprogkompetencer og medieovervågning i Udenrigsministeriet

I næsten 20 år har udenrigstjenesten været udsat for forretningsgørelse.

Man kunne forledes til at mene, at skiftende finansministres strategiske mål var at skære udenrigstjenesten ned til en størrelse, der var i overensstemmelse med deres opfattelse af tjenesten som et indtægtsgivende forretningsområde, et eksportministerium, der herudover blandt andet også varetog en ydre orden, som dog var uden trusler.

Derfor kunne forsikringspræmierne til varetagelsen af, hvad det egentlig drejer sig om, nemlig rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik tillige med forsvarspolitikken, som var erstattet af eksterne militære støtteprojekter i andre verdensdele, skæres gevaldigt ned.

De to ministerier er i øvrigt ikke lovkatalogministerier med mere eller mindre vælgeropmærksomhed. Løbende undersøgelser lader formode, at de tre områder alene er af interesse for en megen beskeden vælgergruppe. Det kan have ændret sig nu.

Styrkelse af både forsvar og diplomatiet

Partierne bag "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspoltik" er enige om at tage de nødvendige skridt for at sikre, at de nødvendige ressourcer til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation er til stede.

Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati og humanitær indsats.

Erfaringerne med de styrkede diplomatiske indsatser forventes drøftet parallelt med drøftelserne om det kommende forsvarsforlig.

Handling med en klar hensigt

Ordet diplomati (staters varetagelse af deres respektive internationale forbindelser) forudsætter udenrigstjenestens tilstedeværelse i hovedstæder, tjenestens varetagelse og koordination af Danmarks overordnede internationale interesser, bilateralt for eksempel Danmark/Rusland, Danmark/Albanien (sideakkrediteret), Danmark/Indonesien eller multilateralt Danmark i EU, Danmark i NATO Danmark i Europarådet, Danmark i FN.

Både hjerte og hjerne kræver nødvendig og tilstrækkelig næring for at kunne fungere. Det gør udenrigstjenesten og dens diplomatiske virksomhed også.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Af afgørende betydning i metoden er møder og samtaler med centralt placerede embedsmænd, politikere, regeringsrepræsentanter og andre beslutningstagere, analytikere og meningsdannere. Hertil hører kontaktopbygning, også til danske internationale embedsmænd og -kvinder. 

Formålet er det indlysende at indhente oplysninger og vurderinger samt efter omstændighederne påvirke med egne oplysninger og vurderinger.

Ambassadernes/repræsentationernes indhentning af oplysninger og viden fra åbne og lukkede kilder i opholdsstaten eller en international organisation og deres bearbejdning og vurdering er afgørende for at kunne skabe et vidensgrundlag, der i Udenrigsministeriet og regeringen kan danne baggrund for konsekvensanalyse og beslutninger, der kan omsættes til handling med en klar hensigt om, det handlingen skal opnå.

Det kan for eksempel være videregivelse af en dansk holdning til en udvikling, til forslag eller fremsættelse af operative forslag under en forhandling eller til for eksempel en tænkt, drastisk og uhensigtsmæssig politisk beslutning om at afbryde diplomatiske forbindelser til et land, man er i konflikt, men ikke i krig med. 

Et tykkere lag smør på brødet

Ikke alt er lige vigtigt, og ikke alle er lige vigtige. Her må gradueres, prioriteres, det drejer sig om at søge og have indflydelse der, hvor andre staters beslutninger og handlen har direkte indflydelse eller afledede effekter på Danmarks råderum og befolkningens livsvilkår.

Det kræver en evaluering af andre staters absolutte og for Danmark relative betydning, herunder mulighed for at indtage fælles holdninger og indgå ad hoc alliancer.

Centralt her står som sagt udenrigstjenesten, som ved den helt nødvendige tilstedeværelse i andre stater efter en prioritering jævnfør oven for, på stedet har etableret den nødvendige direkte adgang til relevante beslutningstagere, der skaber forudsætning for præcis og hurtig videreformidling af information og synspunkter, der alene er til stede i lukkede fora.

Nu er der mulighed for et lidt tykkere lag smør på brødet.

Øg sprogkompetencen og systematikken

Hvor skal udenrigstjenesten opprioritere? Definér interesserne og påvirkningsmulighederne i et de facto magtbaseret system, hvor stater gradueres efter deres relative og absolutte vigtighed for Danmark.

Det ville være mere retvisende at sige, at Danmark skal være i hjernen og hjertet af EU-samarbejdet, hvor hjernen er sædet for tænkeevnen og hjertet for engagementet.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Øg sprogkompetencen. Verden er ikke angelsaksisk. Hverken i hjemmetjenesten eller udetjenesten. Idealet må være, at der altid er en udsendt, der kan opholdsstatens sprog.

Gennemgå arbejdsgange og indberetningsvirksomhed med den hæderkronede instruks, tidligere arbejdspapirer og strukturer som SNU og sikkerhedspolitisk kontaktgruppe som baggrund med henblik på bedst muligt at kunne indhente, systematisere, fastholde og udbygge vigtig viden og vurderinger.

Hvad sker eksempelvis med den viden om opholdslandet, der er opbygget hos en til for eksempel ambassaden i Moskva udsendt diplomat, som efter hjemkaldelse beskæftiger sig med helt andre forhold end russiske? Er den viden død? Dan ved behov erfaringsgrupper, hvor viden fastholdes og formidles.

Indfør rettelsesblade til strategier og sektoranalyser, så papirerne forbliver aktuelle. Det skal være rettelsesblade, ikke rettelser. Man skal kunne se, hvor udvikling/vurdering er ændret.

Indfør systematiske for eksempel kvartalsvise konkrete landerisikovurderinger - en kontinuation af den forrige - for stater, hvor det politisk/økonomisk /retsstatslige system, herunder menneskerettigheder og demokrati (værdier er en interesse), er på afveje, især hvis det vedrører EU, ER og Nato-stater.

Indfør ligeledes til brug for en opfattelse af omverdenens "Danmarksbillede" for eksempel kvartalsmæssige indberetninger fra efter en konkret afvejning opholdslande, hvor dansk indenrigs- og udenrigspolitik lejlighedsvist bliver genstand for omtale og vurdering. Blandt andet EU og Nato-medlemslande er indlysende.