To embedsfolk fra Støjberg-sagen slipper for disciplinærsager

Støjberg-sagen får ingen ansættelsesretlige konsekvenser for Jesper Gori fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen.

Ditte Kruse Dankert er en af i alt fem embedsmænd i Støjberg-sagen, der har fået kritik. Men det er nu afgjort, at kritikken ikke får ansættelsesretlige konsekvenser for hende.
Ditte Kruse Dankert er en af i alt fem embedsmænd i Støjberg-sagen, der har fået kritik. Men det er nu afgjort, at kritikken ikke får ansættelsesretlige konsekvenser for hende.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Selvom Instrukskommissionen har konkluderet, at en række embedsmænd kan stilles til ansvar for deres rolle i Støjberg-sagen, kommer de to embedsmænd Ditte Kruse Dankert og Jesper Gori ikke til at have disciplinærsager hængende over hovedet. 

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i et skriftligt svar til Altinget.

Jesper Gori var kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og Ditte Kruse Dankert var kontorchef i Udlændingestyrelsen under Støjberg-sagen, og begge indgik i rækken af i alt fem embedsmænd, som Instrukskommissionen kritiserede for deres ageren i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

"Det er besluttet ikke at indlede disciplinære forløb over for ansatte inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets område som opfølgning på Instrukskommissionens beretning. Da der er tale om personalesager, har ministeriet ikke yderligere kommentarer," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i det skriftlige svar.

To ud af fem får advarsel

Mens det ikke får nogle ansættelsesretlige konsekvenser for de to embedsmænd, har tidligere afdelingschef i departementet Lykke Sørensen, og tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum begge fået en disciplinær advarsel.

Den sidste embedsmand, afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen fra ministeriet, valgte at sige sin stilling op, kort efter at dommen faldt i rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Line Skytte Mørk Hansen undgik dermed en mulig disciplinærsag, som kunne have endt med alt fra en advarsel, en irettesættelse eller en bøde til en forflyttelse, degradering eller fyring.

Læs også

Pligt til at stoppe ulovlig instruks

Et centralt punkt for kritikken af Jesper Gori har handlet om den pressemeddelelse, hvori Inger Støjberg den 10. marts 2016 meddelte, at alle asylpar, hvor mindst den ene var mindreårig, skulle adskilles.

Instrukskommissionen har vurderet, at pressemeddelelsen var ulovlig, og derfor havde Jesper Gori sammen med Line Skytte Mørk Hansen og Lykke Sørensen pligt til at forsøge at stoppe den ulovlige instruks.

For kritikken af Ditte Kruse Dankert er det centralt, at hun sammen med Lene Vejrum i Udlændingestyrelsen ikke opfyldte sin pligt til at advare, sige fra eller undlade at følge ordren.

Ud over kritik til fem embedsmænd og advarsler til to embedsmænd endte Støjberg-sagen med, at rigsretten idømte den daværende udlændinge- og integrationsminister 60 dages ubetinget fængsel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ditte Kruse Dankert

Kontorchef, Udlændingestyrelsen

Jesper Gori

Juridisk rådgiver, Udlændinge- og Integrationsministeriet









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024