Dan Jørgensens talepapir lækket: Sådan forbereder han sig på at blive grillet af Europa-Parlamentet

På 85 sider, som EU-medier som Euractiv og Politico også har berettet om, har embedsfolk fra Kommissionen oplistet en række vigtige eller potentielt ømtålelige spørgsmål, som Dan Jørgensen kan forvente at møde i EU-Parlamentet.

Altinget har spurgt Kommissionen, om den kan bekræfte, at dokumentet er ægte, og om kommissærkandidaten eller nogen fra embedsværket vil kommentere indholdet. Men af princip bekræfter eller kommenterer Kommissionen ikke påstået lækkede dokumenter, oplyser cheftalsperson for Kommissionen, Eric Mamer.*

Spørgsmålene i dokumentet drejer sig blandt andet om CO2-fangst, brint, atomkraft, fossile subsidier og energieffektivisering.

Nedenfor har Altinget udvalgt tre særligt interessante spørgsmål og svar.

Atomkraft: Ja tak eller nej tak?

Du er kendt for dit anti-atomkraft-synspunkt. Men vi har brug for det for at nå vores klimamål/dekarboniseringsmål. Hvordan vil du behandle atomkraft som kommissær?

Sådan forestiller Kommissionen sig, at et spørgsmål til Dan Jørgensen kunne lyde. Atomkraft er længe blevet udråbt som et område, hvor Dan Jørgensen skal være varsom med, hvad han siger.

Som dansk minister har Dan Jørgensen ved flere lejligheder udtalt sig kritisk om atomkraft, og det vil atomkraftvenlige europaparlamentsmedlemmer helt sikkert forsøge at stikke til.

I det lækkede dokument foreslås det, at Dan Jørgensen lægger vægt på, at hans udtalelser som minister kun skal ses i en dansk kontekst.

"I skal forstå, at mine opgaver som EU-kommissær ikke er de samme som en national minister," lyder det.

Derudover understreges det, at hvert medlemsland bestemmer sit eget energimix. Og at atomkraft helt sikkert vil bidrage væsentligt i skabelsen af et mere elektrificeret EU.

Farvel til russisk energi

Selvom Ruslands krig i Ukraine snart bevæger sig ind i sit tredje år, importerer EU stadig store mængder russisk gas. I de seneste måneder har importen af flydende naturgas (LNG) sågar været stigende.

Det forventes, at Dan Jørgensen vil blive spurgt ind til en tidsplan for, hvornår EU er helt fri af den russiske energi – og hvornår EU dermed ikke længere finansierer den russiske krigsmaskine.

I svaret til dette præsenterer danskeren en helt konkret tidsramme.

I første kvartal af 2025 vil Dan Jørgensen præsentere et såkaldt roadmap, der skal vise vejen til at komme den russiske energiimport til livs.

I 2022 vedtog EU en plan for udfasning af russisk energi. Planen har tre spor: energieffektivitet, udbygning af vedvarende energi og diversificerede forsyningslinjer.

Siden da er det lykkedes at nedbringe andelen af russisk energi i EU betragteligt. I 2021 udgjorde russisk gas 45 procent af EU’s samlede gasimport. I dag er tallet omkring 15 procent.

Det bliver en af Dan Jørgensens mest væsentlige opgaver at få tallet endnu længere ned.

Bornholmsk prestigeprojekt

En af Dan Jørgensens helt store kongstanker som dansk klima- og energiminister var at opføre såkaldte energiøer i den danske del af Nordsøen og Østersøen som en slags "grønne kraftværker", der kunne forsyne store dele af Nordeuropa med billig grøn strøm.

Men havvinden gennemgår en efterhånden flere år lang krise, som truer EU's planer om at blive selvforsynende med vedvarende energi, blandt andet fra de blæsende vinde over den lavvandede Nordsø.

De danske planer for at opføre energiøer er især pressede. Først blev Energiø Nordsøen udskudt med foreløbig seks år, da det ikke lykkedes klimaminister Lars Aagaard (M) at indgå en aftale med Belgien om at dele regningen. Og siden er også Energiø Bornholm løbet ind i alvorlig kritik, senest fra de økonomiske vismænd, som anbefaler regeringen at droppe projektet, fordi økonomien er skredet.

I talepapiret foreslår Kommissionens embedsværk Dan Jørgensen at lægge vægt på havvinden som "nøglen til at opnå EU's energi- og klimamål" og samtidig anerkende at projekterne medfører "særlige udfordringer". 

Derfor lægger talepapiret også op til en "styrket koordinering" og "retfærdige samarbejdsløsninger," som skal gøre det muligt at "tiltrække den nødvendige finansiering og lette grænseoverskridende aftaler for de mere komplekse offshore-projekter mellem medlemslandene, herunder ved at præcisere omkostningsfordelingen".

5. november fra 14.30 til 17.30 skal Dan Jørgensen stille op foran de kritiske parlamentarikere.

Klarer han høringen, vil han kort efter begynde i jobbet som energi- og boligkommissær.

*Artiklen er ændret 22. oktober 2024: Svar fra Kommissionen er tilføjet, da det ved en beklagelig fejl ikke var kommet med i den oprindelige version af artiklen.