Omstridt gasledning får tidligst kunde nummer to i 2025
Et biogasanlæg står til at blive den anden kunde, der aftager gas fra det 1,5 milliarder kroner dyre gasrør til Lolland-Falster. Men biogasanlægget bliver ikke tilkoblet i år. Høje tilslutningsomkostninger har afholdt fire virksomheder fra at blive tilsluttet trods aftaler med gasleverandøren Andel.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørNordic Sugar forbliver ene om at bruge den milliarddyre gasledning til Lolland-Falster et stykke tid endnu.
For selvom Evida nu har landet en aftale med et biogasanlæg om blive koblet på det 115 kilometer lange gasrør, vil tilslutningen ikke ske foreløbigt.
Det oplyser det statslige gasdistributionsselskab til Altinget.