DI: Forståelse og fleksibilitet er nødvendigt, hvis alle skal med på bæredygtigheds-toget

Under alle omstændigheder må det aldrig blive en ulempe at være ambitiøs på bæredygtighed, både når det handler om reel 'impact' og den rapportering, der skal forbedre transparens og sammenlignelighed om virksomhedernes indsatser og påvirkninger.

Novo Nordisks Kathrine DiBona siger det tydeligt i sit indlæg fra 21. august: De har en målsætning om at have nul miljøpåvirkning og at opnå nul CO2-udledninger fra drift og transport allerede i 2030 og net-zero i 2045.

Det er præcis den type ambition, som EU-Kommissionen ønsker sig af europæiske virksomheder, men alligevel giver CSRD udfordringer.

Jeg er meget enig i, at myndighederne har en vigtig hasteopgave, der består i at integrere med andre globale standarder, få sektorstandarderne på plads og sikre mulighed for at fokusere på de datapunkter, der skaber reel værdi.

Vi skal godt (nok) fra start

CSRD-kravene er kommet hurtigt og med massive datakrav. Selv i Danmark, hvor mange virksomheder allerede lavede bæredygtigheds- eller CSR-rapporter, er det en helt ny virkelighed.

Data er ikke perfekte i det første år og bliver det måske heller ikke i den andet år. Det bliver vi nødt til at erkende.

Marie Gad
Underdirektør, DI

Data er ikke perfekte i det første år og bliver det måske heller ikke i den andet år. Det bliver vi nødt til at erkende.

På den baggrund bør myndigheder og virksomheder give hinanden håndslag på, at hverken data eller rapportering bliver perfekt fra begyndelsen, men at vi arbejder sammen for at sikre størst mulig værdiskabelse for både virksomheder og andre brugere af rapporteringen.

Det afgørende er, at vi kommer rigtigt fra start og holder fokus på at få forankret rapporteringen i strategien. Vi skal først og fremmest skabe sammenhæng mellem strategien og de forskellige byggeklodser i analyse og rapportering – dobbelt væsentlighedsanalysen – og de indsigter, som analysen giver om 'impacts', 'risks' og 'opportunities'.

Kun sådan vil CSRD kunne understøtte den bæredygtige transformation, vi har behov for.

Alle ombord på bæredygtighedstoget

Vi er en del af en global verden, hvor handel også sker uden for EU. Derfor skal vi – også udenfor Danmarks og EU’s grænser – sikre en overgagsfase med fleksibilitet til, at man kan få alle med på toget.

For i en verden hvor værdikæder skal rapporteres på, bliver det hurtigt de små virksomheder, der står tilbage på perronen.

Det er bestemt positivt, at vi når hele værdikæden igennem, men der er brug for fleksibilitet og forståelse for, at det vil være sværere og tage længere tid i særligt de værdikæder, vi finder i det globale syd.

Hvis ikke det bliver anerkendt og taget højde for, vil de nye krav af vores partnere i resten af verden blive set som en gemen handelsbarriere. På den måde kan EU's CSRD-, EUDR- og CSDDD-krav i praksis stå i vejen for bæredygtig udvikling.

Derfor er det trygt at høre fra Erhvervsstyrelsens Katrine Winding, at ”Det ikke behøver at være perfekt fra start”. For der vil være en overgangsfase, hvor det er svært, hvor forskellige standarder ikke taler godt sammen og hvor det er svært at regne ud hvad man som specifik sektor skal lægge i ordlyde.

Det er en fælles opgave at sikre, at direktivet ikke bliver forceret igennem på bekostning af en ordentlig forandringsproces.

Det er så vigtigt at finde balancen mellem klare, ensartede vilkår og fleksible rammer, der giver plads til nytænkning og innovation – så vi sikrer at vi ikke lader nogen i stikken, når toget suser forbi.