EU’s ledere er ikke helt enige om topposter endnu, men en magtfuld trio toner frem

Store krav fra Europas konservative ledere forhindrede en lynaftale om EU’s nye topledelse mandag aften, men et kompromis synes inden for rækkevidde. Ungarns Viktor Orbán advarer imod at "ignorere folkets vilje."

Hvis kabalen om EU's topposter ender som ventet lige nu, så vil disse to kvinder spille nøgleroller: Tyske Ursula von der Leyen (t.v.) kan få fem år mere som formand for Kommissionen, mens Estlands statsminister, Kaja Kallas, kan blive EU's nye udenrigschef. Her ses de to under et besøg i Tallinn i 2022.
Hvis kabalen om EU's topposter ender som ventet lige nu, så vil disse to kvinder spille nøgleroller: Tyske Ursula von der Leyen (t.v.) kan få fem år mere som formand for Kommissionen, mens Estlands statsminister, Kaja Kallas, kan blive EU's nye udenrigschef. Her ses de to under et besøg i Tallinn i 2022.Foto: Pavel Golovkin/AP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

Det lød næsten for godt til at være sandt – og det var det så også.

Trods optimistiske rygter om mulighed for en historisk hurtig aftale, så lykkedes det ikke Europas stats- og regeringsledere at nå til enighed om at besætte EU’s topjob allerede mandag aften.

”Formålet her til aften var ikke at lave en aftale,” skyndte rådsformand Charles Michel sig at sige, da ledernes første drøftelser efter valget til Europa-Parlamentet var overstået omkring midnat: ”Det bevæger sig i den rigtige retning,” tilføjede han.

Ifølge diplomatiske kilder var det især nye krav fra den dominerende gruppe af konservative regeringsledere, som i første omgang stod i vejen for et kompromis.

Der var også utilfredshed fra højrenationalistiske ledere som Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orbán, som følte at deres fremgang ved valget ikke blev taget med i overvejelserne.

Orbán skælder ud på de andre ledere

”Det europæiske folks vilje blev ignoreret i dag i Bruxelles,” lød det bagefter på X fra Orbán, som beskyldte de konservative ledere for kun at ville tale med venstrefløjen og de liberale.

De er ligeglade med virkeligheden, de er ligeglade med resultaterne fra europaparlamentsvalget.

Viktor Orbán
Ungarns regeringsleder

”De deler bare EU’s topjob mellem hinanden. De er ligeglade med virkeligheden, de er ligeglade med resultaterne fra europaparlamentsvalget,” siger Ungarns leder.

Ifølge EU’s traktater skal regeringslederne i Det Europæiske Råd udpege EU-Kommissionens formand ”under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet,” som denne gang endte med et højreskred og en svækkelse af især de liberale og De Grønne. Men de store midterpartier kan i princippet stadig mønstre flertal i Parlamentet, som skal godkende kommissionsformanden.

Viktor Orbán kan ikke blokere for udnævnelsen i Rådet, som kan gennemføres med kvalificeret flertal blandt regeringerne. Og han er ikke i tvivl om, at den uformelle aftale allerede er på plads bag kulissen, hvor de europæiske ledere sidst på aftenen lukkede sig inde alene uden rådgivere eller mobiltelefoner.  

En tysker, en portugiser og en ester

Den aftale ventes at omfatte tre navne, som kan komme til at lede EU de næste fem år: Tyskeren Ursula von der Leyen, Portugals tidligere regeringsleder, António Costa, og Estlands nuværende statsminister, Kaja Kallas.

Hvis denne trio kan bekræftes på endnu et EU-topmøde i slutningen af næste uge, så er planen at lade den konservative tysker fortsætte som kommissionsformand, mens socialdemokraten Costa bliver ny rådsformand i stedet for Charles Michel og den liberale Kallas overtager jobbet som EU’s udenrigschef efter spanieren Josep Borrell.

Hvad sker der nu?
  • 27.-28. juni: Under et formelt topmøde ventes EU-landenes stats- og regeringsledere at færdiggøre deres pakke af topposter.
  • 16.-18. juli: Det nyvalgte Europa-Parlament mødes til en konstituerende samling i Strasbourg, hvor de 720 medlemmer bl.a. skal vælge parlamentets egen formand. Forventningen er nu, at de også her vil stemme om formanden for EU-kommissionen.
  • Sommer: Kommissionens formand vil modtage medlemslandenes bud på hvem, de ønsker som kommissær. Holdet bliver sat og job fordelt til de 26 kommissærer.
  • September/oktober: Alle kommissærerne skal til høring en for en i Europa-Parlamentets relevante fagudvalg. Måske må nogle skiftes ud.
  • Oktober/november: Det samlede Europa-Parlament stemmer om hele EU-Kommissionen.
  • November/december: Hvis alt går planmæssigt, kan den nye Kommission tiltræde.

”Det er den eneste model, der tilgodeser alle partipolitiske, geografiske og kønsmæssige hensyn. Der er både nord og syd, øst og vest, højre og venstre, kvinder og mænd,” siger en EU-diplomat.

Man kunne tilføje, at i det lige nu afgørende spørgsmål om støtten til Ukraine og Europas forhold til Rusland er Kaja Kallas en høg, mens António Costa er mere kompromissøgende og Ursula von der Leyen er et sted midt mellem de to.

Mette Frederiksen udelukker sig selv

Endnu et kort i kabalen er den konservative malteser Roberta Metsola, der ventes at kunne fortsætte som formand for Europa-Parlamentet. Hun skal dog vælges af Parlamentet selv under dets første samling i næste måned, så stats- og regeringslederne kan ikke bare udpege hende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet nævnt mange gange som en mulig kandidat til posten som EU’s rådsformand, men hun udelukkede endnu en gang sig selv mandag aften.

”Jeg er ikke kandidat til andet job end det, jeg besidder i dag som Danmarks statsminister,” lød det ifølge DR fra statsministeren, som håber på en aftale i en fart.

”Det vil være rigtig godt for Europa, hvis vi relativt hurtigt kan finde en løsning,” sagde Mette Frederiksen.

Også Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, efterlyste handlekraft i en situation, hvor Europa er presset af krigen i Ukraine og hård konkurrence fra resten af verden.

”Det er vigtigt at tage beslutninger hurtigt nu. Vi lever i svære tider, og det er vigtigt at finde ud af, hvordan Europas fremtid ser ud,” sagde Scholz.

Konservative stiller store krav

Efter alt at dømme var det nye krav fra den konservative partifamilie, EPP, som under topmødet mandag aften fik socialdemokrater og liberale til at tøve med en aftale.

Mens venstrefløjen vandt europaparlamentsvalget søndag 9. juni i Danmark, så var EPP den klare vinder på europæisk plan. De konservative leder samtidig regeringerne i omkring halvdelen af medlemslandene, mens socialdemokraterne kun er ved magten i fire EU-lande: Tyskland, Spanien, Malta og Danmark.

Læs også

Derfor mener EPP-familien, som i forhandlingerne er repræsenteret lederne fra Polen og Grækenland, Donald Tusk og Kyriakos Mitsotakis, at de skal have endnu mere end formandsposterne i EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. EPP ønsker nu angiveligt også at dele jobbet som rådsformand op i to adskilte mandatperioder, hvor socialdemokrater og konservative hver får to et halvt år ved roret.

Det virker som et stort krav fra en partifamilie, der trods sin størrelse og dominans ikke sidder med magten i nogen af de største lande lige nu, bortset fra Polen. Så her skal der arbejdes videre på et kompromis.

Utilfredsheden ulmer yderst til højre

En anden udfordring i det endelige kompromis kan blive at tilgodese de højrenationalistiske og nationalkonservative regeringer, som langsomt fylder mere og mere både i Europa-Parlamentet og omkring topmødebordet i Det Europæiske Råd.

På denne fløj er den dominerende leder Italiens Giorgia Meloni, hvis parti Fratelli d’Italia vandt en stor sejr ved europaparlamentsvalget. Hun ventes at tage sig godt betalt i kabalen af topposter som betingelse for at godkende aftalen.

Giorgia Meloni sagde ikke meget offentligt mandag aften. Ifølge den italienske avis Corriere della Sera var hun ligesom Viktor Orbán utilfreds med, at diskussionen ikke tog udgangspunkt i det reelle resultat af valget til Europa-Parlamentet.

Læs også

Men Polens regeringsleder og konservative chefforhandler, Donald Tusk, syntes ikke særlig interesseret i at forhandle med Italiens nationalistiske leder.

”Det er ikke mit job at overbevise Meloni. Vi har i forvejen et flertal med konservative, liberale, socialister og andre mindre grupper. Min fornemmelse er, at det er mere end nok,” sagde Tusk ifølge den italienske avis.

Det næste par uger vil vise, om han har ret – eller hvorvidt fordelingen af EU’s topjob endnu en gang viser sig sværere, end man lige skulle tro.

Hvis stats- og regeringslederne udpeger Ursula von der Leyen til fem år mere som formand for EU-Kommissionen, så skal hun godkendes af Europa-Parlamentet ved en afstemning i Strasbourg om en måned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Kaja Kallas

Kandidat som udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef, EU-Kommissionen, fhv. premierminister, Estland
jura (University of Tartu 1999), EMBA (Estonian Business School 2010)

António Costa

Formand, Det Europæiske Råd, fhv. premierminister, Portugal
jurist (Lissabons Uni.)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024