Biskopper sabler aflivning af helligdag ned: "Kortsigtet og problematisk"
Hos overhovederne i den danske folkekirke er man skuffet over ikke at være spurgt til råds, inden den nye regering foreslog at afskaffe en helligdag. Beslutningen vækker skuffelse, undring og bekymring.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistDen nye regerings forslag om at afskaffe en helligdag er mildest talt blevet taget dårligt imod hos flere af landets biskopper.
Det kom "som et lyn fra en klar himmel", lyder det fra en biskop, mens andre er frustrerede over, at folkekirken ikke er blevet involveret i processen.
Bekymringer over kommende konfirmationer fylder også hos flere af de kirkelige overhoveder.