Dommerfuldmægtig: En religiøs bog er nu mere værd end en kvindes liv

Kvinderne taber

I 2020 beskrev Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vanskelighederne, der opstår i konflikten mellem religiøse leveregler og det sekulære danske samfunds love. Vive beskrev, at de største problemer var hos kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk lov.

Her er det til tider kun manden, der kan opløse et muslimsk ægteskab, en såkaldt nikah. Og da ingen i Danmark kan gennemtvinge en opløsning af nikah mod mandens ønske, kan kvinder være fastholdt i dårlige forhold i årevis. Det er tvang, som gennemføres ikke bare ude i en fjern verden, men her i Danmark med nogle religiøse forkynderes fortolkning af koranen.

Vi har vist de kvinder som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end deres krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra.

Nina Palesa Bonde
Dommerfuldmægtig

I Danmark er de danske sekulære love gældende. Dem, vi finder gengivet i Karnov. Vores mange verdslige love og naturligvis også grundloven.

Med regeringens forslag er der skabt det paradoks, at enhver, som ikke respekterer det sekulære samfunds love og symboler, og som i stedet gerne vil leve efter og henholde sig til religiøse skrifters dogmer og forskrifter, nu kan pege på, at det hellige skrift ikke må ”forhånes” eller ”behandles utilbørligt”.

Ja, selv ordet lyder som noget sagt til en prædiken, men det demokratiske samfunds love, grundloven og nationens flag må vi drille, skænde, brænde og i øvrigt behandle med ringeagt. Og det vil særligt kvinder fanget i religiøs negativ kontrol lide under, når hun uden held vil bruge lovene til sin fordel.

Moralpolitiet kommer helt ind bag Danmarks grænser

Den varslede beskyttelse er endda så omfattende, at ikke bare symbolerne og genstandene selv skal beskyttes, men også vellignende kopier heraf og det endda også i kunstneriske og politiske sammenhænge.

Og alt dette, som forklaret i udkastet til forslaget, for at varetage udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Justitsminister Peter Hummelgaard har allerede fortalt den eksil-iranske kunstner Firozeeh Bazrakan direkte, at hun bare må finde en anden måde at udtrykke sig på her i Danmark.

Gennemføres forslaget, kan en religiøs forkynder eller despotisk politisk leder, pege på at grundlaget for dennes magt, nemlig koranen, i selv et af verdens frieste lande er ukrænkeligt. Det styrker om noget den despotiske magt.

Hvis regeringen gør sig forestillinger om, at det vil få vores religiøst funderede stater, vi ønsker at være venner med, til at tage foden af gaspedalen, så tager de fejl. For sejren vil naturligvis blive brugt til at understrege, at den religiøse lovtekst i de hellige skrifter trumfer.

Og med ét har vi vist dem - de sårede og efterladte til dem, som er dræbt i religiøst begrundet terrorangreb, de politiske flygtninge fra samme lande og de øvrige undertrykte minoriteter - at koranen står øverst i hierarkiet.

Og vi har i særdeleshed vist de kvinder som fængsles, dømmes, piskes eller stenes til lyden af recitationen af guds ord, at de hellige skrifter er bedre beskyttet i Danmark, end kvindernes krop og liv er i de lande, hvor kravene kommer fra.

De som er flygtet fra diktaturstater, terrorister og religiøse ekstremister som for eksempel eksil-iranere, der er flygtet fra det iranske moralpoliti, ser med forslaget, at det politiske styrkehierarki er, at religionens symboler står over nationalstatens og lovens symboler - også i Danmark.