Jørn Vestergaard: Ny koranlov lukker ladeport af fortolkningsmuligheder

Retsudvalget holdt 22. november 2023 høring om regeringens lovforslag om forbud mod utilbørlig behandling af religiøse skrifter.

Jeg var indbudt som oplægsholder, men måtte med kort varsel melde afbud på grund af influenza. I stedet for at deltage som planlagt sendte jeg mit oplæg til udvalget på skrift.

Indledningsvis fortjener det at blive nævnt, at der i flere af høringssvarene bakkes op om lovforslaget, om end de kritiske bidrag har tiltrukket sig det meste af opmærksomheden.

Det er værd at holde fast i, at de mange forskellige indvendinger mod det foreslåede forbud ikke bunder i sympati for de handlinger, som har givet anledning til initiativet.

Der er ikke megen vægt i indvendingen om, at forslaget om et forbud skulle indebære en væsentlig begrænsning af den kunstneriske frihed.

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

Tværtimod tager kritikken gennemgående afsæt i tilkendegivelser om, at man tager afstand fra koranafbrændinger.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at modstandere af det foreslåede forbud gerne vil anvende politiloven og ordensbekendtgørelsen til at komme uvæsenet til livs.

Men reglerne om politiets virksomhed kan jo kun bruges, hvis der forekommer eller er optræk til uroligheder. Hvis politiloven skulle anvendes i mere fredsommelige situationer, skulle der tilføjes en bestemmelse, der i det væsentlige svarede til det foreliggende lovforslag.

Så ville man grundlæggende være lige vidt.

Det endelige lovforslag indeholder en række justeringer, der i det væsentlige imødekommer den rejste kritik mod det foreslåede forbud. Der er stadigvæk god plads til kunstnerisk udfoldelse og religionskritik. I et retssystem som det danske er der ikke grund til bekymring for, at forbuddet kan ramme i flæng.

Kunst vil ikke være omfattet af forbuddet

For det første er der rejst indvendinger mod, at forbuddet kommer til at omfatte visse ytringer i kunstnerisk øjemed og politisk betonede manifestationer i kunstnerisk iklædning.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at strafferetten er et system med mange indbyrdes forbundne elementer.

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

Alt andet lige er lovforslagets udgangspunkt dog helt logisk og lovteknisk velbegrundet. Ellers ville et forbud ikke kunne håndhæves. Enhver kan jo kalde sig kunstner til lejligheden.

Med justeringen af lovbemærkningerne vil kunstneriske fremstillinger ikke være omfattet af forbuddet, hvis den ellers utilbørlige handling kun udgør en mindre del af et værk, og der er givet illustrative eksempler på sådanne tilfælde.

Hertil kommer beskyttelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Meget nærmere kan man nok ikke komme det.

Men på det spørgsmål må det være op til Retsudvalget at udfordre ministeren for at opnå yderligere præciseringer.

I øvrigt er der ikke megen vægt i indvendingen om, at forslaget om et forbud skulle indebære en væsentlig begrænsning af den kunstneriske frihed.

Det er jo heller ikke en straffri kunstnerisk ytring at begå hærværk, som eksempelvis dommen over kunstner og forfatter Ibi-Pippi Hedegaard for vandalisme mod et værk af Asger Jorn.

Det samme gælder i forhold til en masse andre lovovertrædelser, uanset om de foretages med et kunstnerisk eller politisk formål.

Politiets håndhævelse vil ikke være censur i grundlovens forstand

For det andet er der rejst kritik af, at forbuddet indebærer en indskrænkning af ytringsfriheden. Det er lovgivningen imidlertid fuld af bestemmelser, der gør.

Domstolenes tolkning af loven må holdes inden for det nogenlunde forudseelige.

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

I straffeloven er der regler om trusler, ærekrænkeler, racistiske ytringer, overtrædelse af tavshedspligt, flagskænding, billigelse af terror, imamers forkyndelse, børneporno, grooming, gravskænding og meget andet.

Der er heller ikke noget retligt til hinder for at indføre det foreslåede forbud.

Som det fremgår af høringsnotatet, vil politiets håndhævelse af det foreslåede forbud ikke være censur i grundlovens forstand, så længe det alene drejer sig om at bringe et allerede begået strafbart forhold eller et strafbart forsøg til ophør.

Politiets indgriben udgør i så fald ikke en forudgående prøvelse af, om en ytring kan tillades, men at bringe strafbar virksomhed til ophør - politilovens paragraf to, nummer tre - med de midler og ved udøvelse af de beføjelser, som er hjemlet i retsplejeloven.

Lovtekst kan præciseres yderligere

For det tredje er det en helt relevant og legitim bekymring, at kriminaliseringen kan blive for vag, for ubestemt og vidtgående. 

Justitsministeren har betegnet indførelsen af forbuddet som en nålestiksoperation og et præcist kirurgisk indgreb.

Ikke alle har kunnet tilslutte sig den betegnelse. Men intentionen og tilkendegivelsen bag fortjener da almindelig anerkendelse.

I det endelige lovforslag er der foretaget yderligere præciseringer i både lovtekst og bemærkninger. Efter min opfattelse er det derved lykkedes nogenlunde at lukke det, der er blevet kaldt en ladeport af fortolkningsmuligheder med risiko for allehånde indgreb over for religionskritik.