Graviditet i en kunstig livmoder risikerer at undertvinge det særligt kvindelige
Hvis forskere en dag lykkes med at løsrive graviditeten fra kvindens livmoder, handler det hverken om at være entydigt for eller imod. Til gengæld skal vi stå klar med etiske svar på meget komplicerede spørgsmål, skriver Jacob Birkler.
Jacob Birkler
Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16Mange kan ikke få børn uden en eller anden form for bioteknisk assistance. Som regel er det kvinden, der må underlægge sig forskellige former for behandling med alle de fysiske og psykiske konsekvenser, der følger med.
Men udviklingen går hurtigt i retning af en radikal ændring af denne omstændighed, hvor døren langsomt åbnes for et svangerskab via en kunstig livmoder.
Den kunstige livmoder har fået tildelt det videnskabelige navn 'ectogenesis'. På sin vis kender vi allerede til denne praksis, hvor vi på neonatalafdelinger benytter kuvøsen til for tidligt fødte børn. Den kunstige livmoder kan booste den nuværende praksis, så de ekstremt for tidligt fødte børn kan reddes før den nuværende grænse omkring uge 22-24 og især sikre, at disse børn får en bedre start på livet.
Selve ønsket om (eller nødvendigheden af), at en større del af svangerskabet frigøres fra kroppen kaldes også fosteroverførsel eller fostertransplantation.
Det handler hverken om at være forfærdet eller være ensidigt for eller imod. Det handler om, at vi besinder os på de mange hensyn
Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd
Idéen om at lade hele svangerskabet finde sted i et kunstigt miljø er dog væsensforskelligt herfra. Ikke desto mindre er der mange, som vil stå på spring til at benytte denne mulighed.
Det kan være kvinder som af forskellige grunde ikke selv kan bære et barn, homoseksuelle par, men også singler, der ikke ønsker at benytte en surrogatmor med alle de forviklinger, det kan føre med sig.
Nye studier viser lovende resultater og på Weizmann Institute of Science i Israel er det eksempelvis lykkes at få musefostre til at vokse i et kunstigt miljø i halvdelen af svangerskabet.
Der forskes imidlertid i flere forskellige teknologier rundt i hele verden. På et børnehospital i Philadelphia er det lykkes forskere at skabe en bioteknisk "pose", hvor et fårefoster udvikles henover en meget stor del af svangerskabet. Et forskerteam i Eindhoven har også påbegyndt udvikling af prototypen på en kunstig livmoder tiltænkt mennesker.
Disse nye teknologiske landvindinger er endnu ikke klar til menneskefostre. Men inden det sker, bør vi stille os selv nogle etiske spørgsmål knyttet til mennesker født via en kunstig livmoder.
Eksempelvis vil den kunstige livmoder ændre selve grundlaget for kvinders ret til provokeret abort.
I Danmark har kvinder ret til svangerskabsafbrydelse, men hvis fostret kan overleve et andet sted, bliver spørgsmålet, om kvinder også får ret til at aflive fostret. Og hvis fostre mere generelt kan fødes helt uden kvinders medvirken, bliver spørgsmålet, hvilken status vi vil give et foster, der ligger i en bioteknisk pose.
Hvis der eksempelvis opstår mindre komplikationer undervejs, hvem skal så beslutte, om livet skal afbrydes? I dag er det alene op til kvinden og/eller parret at vurdere, men hvis mennesker fødes fri af menneskekroppen, vil det rejse talrige spørgsmål knyttet til både ret og pligt.
Hvis et par eksempelvis venter et barn, men bliver uenige om afbrydelse af graviditeten grundet læbe-gane-spalte, vil det i sidste ende være kvinden, som træffer valget. Men hvis barnet ligger i en kunstig livmoder kan parret være uenige, hvor det ikke synes at være givet, at det er kvinden, som har retten på sin side.
Modsat kan der også ske det, at den primære omsorgsperson dør under "graviditeten", som i dag vil medføre, at barnet dør. Men i den kunstige livmoder vil barnet kunne overleve til en mere usikker fremtid. Mere grundlæggende kan der være stor eksistentiel forskel på, hvorvidt man som person er født af nogen eller noget.
Den hormonelle påvirkning under graviditeten har stor indvirkning på kvinden og er med til at forberede moderskabet
Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd
Den kunstige livmoder kan imidlertid også ses som frigørende, og den kan især frigøre de kvinder, som ikke oplever ligestilling på arbejdsmarkedet. Desuden kan de mange gener, som nogle kvinder oplever under graviditet og fødsel helt undgås.
Endelig kan der peges på, hvordan en kunstig livmoder netop bevirker, at kontakten og interaktionen mellem omsorgsperson og barn intensiveres, fordi man til enhver tid kan se og opleve barnet udefra, som det vokser eksternt fra kroppen. Det vil især være en fordel for den kommende far.
Med den kunstige livmoder hører også muligheden for en lang række medicinske og kirurgiske indgreb, fordi man har en mere direkte adgang til fostret.
Men alle disse argumenter er i mine øjne at vende hele argumentationen på hovedet.
Hvis børn fødes i et kunstigt miljø, undertvinges det særligt kvindelige, hvor kvinder placeres i et miljø, hvor de skal konkurrere på mandens præmisser. Samtidig undervurderes den tilknytning, der opstår mellem mor og barn under graviditeten. Et fysiologisk-psykologisk forhold, som ikke alene ender med, at der fødes et barn, men også en mor.
Således har den hormonelle påvirkning under graviditeten stor indvirkning på kvinden og er med til at forberede moderskabet. Det har samtidig betydning og emotionel værdi, når barnet sparker eller vender sig, men også når kvinden synger eller taler til barnet under graviditeten.
Selvom den fuldbyrdede ectogenesis muligvis først ser dagens lys om nogle årtier, vil den partielle ectogenesis komme langt før. Når vi begynder at se en langt større del af graviditeten finde sted uden for kvindens livmoder, må vi derfor stå parat med de etiske svar på de mange komplicerede spørgsmål.
Det handler hverken om at være forfærdet eller være ensidigt for eller imod. Det handler om, at vi besinder os på de mange hensyn – og især hensynet til dem, der ikke bliver spurgt.